De Gamles By - Status (Indstilling udsendt med dagsordenen den 2. oktober)
De Gamles By - Status (Indstilling udsendt med dagsordenen den 2. oktober)
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ekstraordinært møde torsdag den 5. oktober 2000
4. De Gamles By - Status (Indstilling udsendt med dagsordenen den 2. oktober)
SOU 344/2000 J.nr. 53/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter vedlagte opsamlingsnotat om forholdene i De Gamles By
at Sundheds- og Omsorgsudvalget bemyndiger Sundhedsforvaltningen til at gennemføre de foreslåede tiltag vedrørende realistisk information, uddannelses- og udviklingsprojekt og til at afslutte decentraliseringsprocessen i De Gamles By.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 5. oktober 2000
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte indstillingen
RESUME
Efter en pårørendegruppehenvendelse i august måned og et møde mellem de pågældende og Sundheds- og Omsorgsudvalget den 18. september 2000 har Sundhedsforvaltningen efter ønske fra Sundheds- og Omsorgsudvalget udarbejdet et forslag til at gennemføre en videreudvikling i De Gamles By med 3 indsatsområder:
- Realistisk information
- Uddannelses- og udviklingsprojekt
- Gennemføre den igangværende decentraliseringsproces i De Gamles By fuldt ud