Imødegåelse af det forventede merforbrug i 2004 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område
Imødegåelse af det forventede merforbrug i 2004 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 5. august 2004
2. Imødegåelse af det forventede merforbrug i 2004 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område
SOU 97/2004 J.nr. 21/2004
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller:
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder, at de i indstillingen beskrevne tiltag til imødekommelse af det forventede merforbrug i 2004 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område iværksættes.
RESUME
Sundhedsforvaltningen præsenterede det forventede regnskab for 2004 for Sundheds- og Omsorgsudvalget den 13. maj 2004 (SOU 57/2004). Det blev her præciseret, at der på de rammebelagte områder må forventes et merforbrug på over 50 mill. kr., hvis der ikke sættes ind med tiltag til økonomisk genopretning. Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede 27. maj 2004 (SOU 67/2004) indstilling vedr. forslag til besparelser til imødegåelse af forventet merforbrug i 2004. Her blev sagen udsat med henblik på fornyede overvejelser vedr. sparemål.
På denne baggrund indstiller Sundhedsforvaltningen hermed følgende forslag til besparelser, som de fremgår af Tabel 1:
Tabel 1: Besparelser i 2004 og 2005 ( 1.000 kr. )
| 2004 PL , 4-5 måneders effekt. | 2004 | 2005 | Varig effekt |
1 | Omstrukturering på IRP | 1.000 |
| |
2 | AIDS-forebyggelse | 200 |
| |
3 | Reduceret støtte til ægteparboliger | 2.200 |
| |
4 | Generel driftsoptimering inkl. Visitation | 10.000 |
| |
5 | Tilpasning af dagcentre pladser | 700 |
| |
6 | Udskydelse af projekter på træningscentre | 4.500 | ||
7 | Besparelser på kommunens vikarkorps | 500 | 2.000 | 2.000 |
8 | Reduktioner vedr. praksiskonsulentordning | 300 | 1.000 | 1.000 |
| Samlet effekt besparelsesforslag | 3.000 | 3.000 | |
| Tidsforskydning demens | 3.000 | -3.000 | 0 |
| Ubalance inden tiltag | 51.929 | 44.500 | 44.500 |
| Ubalance efter tiltag | 29.529 | 44.500 | 41.500 |
Punkterne 1- 6 er fremskyndelse af forslag til besparelse i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetforslag for 2005.
Som det fremgår, udestår der fortsat en økonomisk ubalance i 2004 og 2005. Sundhedsforvaltningen arbejder videre med løsning på dette og er i denne proces i dialog med Økonomiforvaltningen.
Udover besparelsesforslagene fremgår punktet tidsforskydning demens også af tabellen. Dette punkt omhandler, at der i 2004 er afsat 10 mill. kr. til flere demenspladser. På grund af tidsforskydning i demensprojekterne vil det kun være muligt at implementere planer svarende til et forbrug på 7 mill. kr. i 2004. Denne tidsforskydning forbedrer regnskabsresultatet med 3 mill. kr. i 2004, men må forventes at give en tilsvarende forværring i 2005.
Sundhedsforvaltningen ønsker at igangsætte en konsulentundersøgelse af plejehjemmenes styring af drift og økonomi herunder grundnormering sammenholdt med kvalitetsstandarder og plejetyngde. Forvaltningen forventer primo september at have udarbejdet et forslag til kommissorium, der forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget.
For så vidt angår driftsoptimeringer er Sundhedsforvaltningen allerede i gang og der vil løbende blive fulgt op på området.
SAGSBESKRIVELSE
Sundhedsforvaltningen præsenterede det forventede regnskab for 2004 for Sundheds- og Omsorgsudvalget den 13. maj 2004 (SOU 57/2004). Det blev her præciseret, at der på de rammebelagte områder må forventes et merforbrug på 53,9 mill. kr., hvis der ikke sættes ind med tiltag til økonomisk genopretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede 27.maj 2004 (SOU 67/2004) indstilling vedr. forslag til besparelser til imødegåelse af forventet merforbrug i 2004. Her blev sagen udsat med henblik på fornyede overvejelser vedr. sparemål.
Sundhedsforvaltningen har på denne baggrund udarbejdet de neden for stående sparemål. Arbejdet med opstilling af sparemål er bl.a. sket igennem en arbejdsgruppe med deltagelse af Sundhedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen
Forslag til besparelser
Sundhedsforvaltningen skal foreslå besparelser, som de fremgår af neden for stående Tabel 2:
Tabel 2: Besparelser i 2004 og 2005 ( 1.000 kr. )
| 2004 PL , 4-5 måneders effekt. | 2004 | 2005 | Varig effekt |
1 | Omstrukturering på IRP | 1.000 |
| |
2 | AIDS-forebyggelse | 200 |
| |
3 | Reduceret støtte til ægteparboliger | 2.200 |
| |
4 | Generel driftsoptimering inkl. Visitation | 10.000 |
| |
5 | Tilpasning af dagcentre pladser | 700 |
| |
6 | Udskydelse af projekter på træningscentre | 4.500 | ||
7 | Besparelser på kommunens vikarkorps | 500 | 2.000 | 2.000 |
8 | Reduktioner vedr. praksiskonsulentordning | 300 | 1.000 | 1.000 |
Samlet effekt besparelsesforslag | 3.000 | 3.000 | ||
| Tidsforskydning demens | 3.000 | -3.000 | 0 |
| Ubalance inden tiltag | 51.929 | 44.500 | 44.500 |
| Ubalance efter tiltag | 29.529 | 44.500 | 41.500 |
Punkterne 1-6 er fremskyndelse af forslag til besparelse i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetforslag for 2005. Forslagene, der fremrykkes fra budgetforslag 2005, har ikke nogen effekt i 2005 og varigt, idet de allerede indgår som en del af omstillingsbidrag 2005.
Ang. tidsforskydning demens kan nævnes, at der i 2004 er afsat 10 mill. kr. til flere demenspladser. På grund af tidsforskydning i demensprojekterne vil det kun være muligt at implementere planer svarende til et forbrug på 7 mill. kr. i 2004. Denne tidsforskydning forbedrer regnskabsresultatet med 3 mill. kr. i 2004, men må forventes at give en tilsvarende forværring i 2005.
Sundhedsforvaltningen ønsker at igangsætte en konsulentundersøgelse af plejehjemmenes styring af drift og økonomi herunder grundnormering sammenholdt med kvalitetsstandarder og plejetyngde. Forvaltningen forventer primo september at have udarbejdet et forslag til kommissorium, der forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget.
For så vidt angår driftsoptimeringer er Sundhedsforvaltningen allerede i gang og der vil løbende blive fulgt op på området
Fortsatte arbejde vedrørende budgetmæssige ubalance
Som det fremgår, udestår der fortsat en økonomisk ubalance i 2004 og 2005. Sundhedsforvaltningen arbejder videre med løsning på dette og er i denne proces i dialog med Økonomiforvaltningen.
Konsekvenser af besparelserne
Konsekvenserne af de foreslåede besparelser skal her kort beskrives. Som nævnt er punkterne 1-6 fremskyndelse af forslag til besparelser i Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetforslag for 2005.
1.Omstrukturering på IRP
IRP er et specialplejehjem med 12 pladser, som er selvstændigt beliggende på Østerbro. Der er tale om en særlig type af beboere, idet størstedelen af dem er afhængig af en respirator 24 timer i døgnet. Aktiviteten på IRP må derfor karakteriseres som liggende udenfor Sundhedsforvaltningens normale ansvarsområde. Opgaveansvaret for IRP forventes at overgå til en ny region efter indførelsen af en ny landsdækkende kommunal struktur.
En tilpasning som den foreslåede vil indebære en reduktion med 2 pladser og en reduktion af personaleforbruget. Det forventes fortsat, at der skal sælges pladser til andre amter
2. AIDS-forebyggelse
Det er vurderingen, at forebyggelsesaspektet på nuværende tidspunkt er indarbejdet institutionelt og hos befolkningen, således at en reduktion i Sundhedsforvaltningens tilskud vedrørende kondomer vil være forsvarlig, f.eks. ved ophør af fri afhentning af kondomer i relation til lokalcentre. Tilbudet om kondomudlevering til særligt udsatte grupper, f.eks. narkoprostituerede opretholdes.
3. Reduceret støtte til ægteparboliger ( beskyttede boliger )
Der gennemføres en besparelse på støtten til ægteparboliger i beskyttede boliger. Det betyder, at det normerede beløb til pleje og omsorg i beskyttede boliger reduceres. Årsagen til besparelsesforslaget er, at det vurderes, at når et ægtepar flytter ind i en ægteparbolig, som er en beskyttet bolig, er det typisk kun den ene borger, som er særligt plejekrævende. Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at det ikke er muligt at lægge en tilsvarende besparelse på de ægteparboliger, som er kategoriseret som plejehjemspladser, på nuværende tidspunkt.
4. Driftsoptimering på plejehjem og i hjemmeplejen
Besparelserne omhandler kvalitetssikringer af visitationen, som skal sikre et ensartet serviceniveau i hele kommunen, samt generelle driftoptimeringer i hjemmeplejen, herunder bl.a. en styrket indsats vedr. sygefravær, ruteplanlægning, sammenlægninger af hjemmeplejeenheder og tilpasninger i relation til administrationsområdet i hjemmeplejen som følge af den gradvise indførelse af KOS.
Kvalitetssikringen af visitationen vil medføre, at antallet af borgere, som modtager hjemmeplejeydelser, vil falde. Herunder vil der i større omfang blive tale om tildeling af midlertidig hjemmehjælp til hospitalsudskrevne, som ophører efter endt genoptræningsindsats.
5. Tilpasning af dagcentre pladser
Besparelsen er indarbejdet i den samlede dimensioneringsplan for de generelle dagtilbud. Udover generelle tilpasninger og kvalitative forbedringer vil der blive tale om at visse dagcentre sammenlægges, og herunder at enkelte enheder lukkes. Tilpasningen forventes således ikke direkte at berøre nogen borgere, udover der kan blive tale om flytning til andre dagtilbud.
6. Udskydelse af projekter på træningscenterområdet
Besparelsen medfører, at kun 2 projekter gennemføres i 2004:
- Projektet "Herreklubben" for demente mænd, der ønskes yderligere udbygget i overensstemmelse med den vedtagne demenspolitik
- Et projekt vedrørende tværfaglig koordineret træningsindsats til apopleksipatienter, der er et område med presserende behov for kvalitetsudvikling.
Besparelsen medfører endvidere, at de ændringer, der er under planlægning på Træningscenter Bispebjerg, udskydes til 2005.
7. Besparelser på kommunens vikarkorps
Det foreslås at udmønte en besparelse på det kommunale vikarkorps, hvilket i 2004 forventes at give en besparelse på 0,5 mill. kr. i relation til administrationen. Besparelsen er varig og vil fra 2005 udgøre 2 mill. kr. ved effektiviseringer.
8. Reduktioner vedr. praksiskonsulentordning
Det foreslås, at der gennemføres en besparelse vedrørende Praksiskonsulent-ordningen. Dette vil give en besparelse på 0,3 mill. kr. i 2004 og 1 mill. kr. årligt fremover. Formålet med praksiskonsulentordningen er at styrke og forbedre samarbejdet mellem hospitalssektoren og almen praksis. En omlægning vil ikke få betydning for den borgerrettede service.
MILJØVURDERING
Ingen miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Jævnfør sagsbeskrivelsen.
HØRING
Indstillingen har ikke været i høring.
BILAG
Ingen.
Jesper Fisker
/Lau Svendsen-Tune