Mødedato: 04.12.2000, kl. 14:30

Praksisplan for Intern Medicin

Praksisplan for Intern Medicin

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 4. december 2000

 

6. Praksisplan for Intern Medicin

SOU 280/2000 J.nr. 40/2000

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslaget til praksisplan for det interne medicinske speciale

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 4. december 2000

Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen til et senere møde.

 

RESUME

Det foreliggende forslag til praksisplan for det intern medicinske speciale er udarbejdet med udgangspunkt i principperne for den specialeorienterede planlægning, godkendt i Borgerrepræsentationens møde den 31. august 1995 (BR 359/95).

Specialet intern medicin foreslås fremover betjent ved heltidspraktiserende, grenspecialiserede speciallæger. Kapaciteten foreslås opretholdt, men alle deltidspraksis nedlægges ved ledighed og anvendes til etablering af heltidspraksis. Endvidere nedlægges alle heltidspraksis, hvor speciallægen ikke er grenspecialiseret, ved ledighed. Kapaciteten vil herefter blive genanvendt ved etablering af grenspecialiserede heltidspraksis.

Forslaget til praksisplanen for intern medicin afløser planlægningen vedrørende intern medicin i Københavns Kommunes Speciallægepraksisplan 1995 - 2000, og skal gælde 5 år, til udgangen af år 2005. Planen er én af flere planer, som tilsammen udgør den samlede speciallægepraksisplan. Sundheds- og Omsorgsudvalget vil få forelagt delforslag til speciallægepraksisplanen efterhånden som de enkelte specialer færdiggøres.

Speciallægepraksisplanerne udmønter bestemmelser om praksisplanlægning i speciallægeoverenskomsterne. Med en godkendt praksisplan som ramme kan Københavns Kommune i planperioden regulere til- og afgang inden for speciallægepraksis i kommunen.

Intern medicin er Kardiologi (hjerte-karsygdomme), Allergologi (overfølsomhedssygdomme) og Medicinske lungesygdomme, Medicinsk endokrinologi ( sygdomme i de indre hormonproducerende organer) samt Medicinsk gastroenterologi (mave-tarmsygdomme). Der er i forslaget til praksisplan lagt op til, at der skal være praktiserende speciallæger i intern medicin inden for specialerne.

Forslag til praksisplanen for intern medicin har været forelagt speciallægesamarbejdsudvalget på møde den 13. juni d.å., som ikke havde bemærkninger til forslaget.

 

Til top