Høring om økonomiske og personalemæssige konsekvenser af tilbageførsel af ældreområdet fra Kgs. Enghave
Høring om økonomiske og personalemæssige konsekvenser af tilbageførsel af ældreområdet fra Kgs. Enghave
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 4. december 2000
3. Høring om økonomiske og personalemæssige konsekvenser af tilbageførsel af ældreområdet fra Kgs. Enghave
SOU 427/2000 J.nr. 74/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender indstillingen som udvalgets høringssvar vedrørende tilbageførsel af Kgs. Enghaves ældreområde til BR-kommunen, herunder tilslutter sig overførslen, men finder at der bør overføres yderligere 5,3 mio. kr., som er tildelt Kgs. Enghaves budget 2001, til ældreområdet.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 4. december 2000
Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede at tage punktet af dagsordenen
RESUME
Økonomiforvaltningen har den 22. november 2000 fremsendt forslag om økonomiske og personalemæssige konsekvenser af tilbageførsel af ældreområdet fra Kgs. Enghave Bydel til høring i Sundheds- og Omsorgsudvalget med henblik på behandling i Norgerrepærsentationen.
Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig, at ældreområdet for Kgs. Enghave tilbageføres med virkning fra 1. januar 2001. Det er dog Sundhedsforvaltningens opfattelse, at det ikke er muligt i 2001 at tilpasse serviceniveauet i Kgs. Enghave til niveauet i BR-København, indenfor Sundheds- og Omsorgsudvalgets økonomiske ramme.
Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget ikke tilslutter sig, at de 5,3 mill. kr. tildelt til Kgs. Enghaves ældreområde i forbindelse med vedtagelsen af budget 2001 ikke tilbageføres til BR-København sammen med ældreområdet.