Mødedato: 04.11.2004, kl. 15:00

Forventet regnskab 2004

Forventet regnskab 2004

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 4. november 2004

 

4. Forventet regnskab 2004

SOU 142/2004 J.nr. 41/2003

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det forventede regnskab 2004, herunder anmodninger om bevillingsomplaceringer jf. bilag 4, og videresender det til Økonomiudvalget.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager til efterretning, at Sundhedsforvaltningen tager forbehold for det forventede regnskab som følge af den usikkerhed der skyldes overgangen til nyt lønsystem

 

 

RESUME

Sundhedsforvaltningens forventede regnskab 2004 tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2004 samt senere korrektioner. De vedtagne besparelser til genopretning af forvaltningens økonomi (SOU 97/2004) er indarbejdet i prognosen og Sundhedsforvaltningen har som led i denne genopretning øget fokus på økonomistyringen.

Sundhedsforvaltningen må understrege, at denne regnskabsprognose er behæftet med større usikkerhed end normalt som følge af overgangen til nyt lønsystem. Det skyldes både, at validiteten af de bogførte lønudgifter ikke er som ønsket, og at forvaltningen ikke har mulighed for at følge udviklingen i antallet af ansatte. Forvaltningen mangler derfor et prognoseværktøj for lønområdet. Dette er et særlig stort problem i hjemmeplejen, som løbende skal tilpasse sig ændringer i aktivitetsniveauet som følge af den demografiske udvikling og frit valg.

Regnskabsprognosen viser et forventet merforbrug på 23,1 mill. kr. på de rammebelagte områder. I forhold til regnskabsprognosen, som Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede den 5. august 2004 (SOU 91/2004) er der tale om en forbedring på 4 mill. kr.

Merforbruget på 23,1 mill. kr. er sammensat af et mindreforbrug på 4,7 mill. kr på bevillingen Sundhed, et merforbrug på 19,9 mill. kr. på bevillingen Pleje, service og boliger for ældre, et merforbrug på bevillingen Administration på 8,6 mill. kr. samt et mindreforbrug på anlægsbevillingen på 0,8 mill. kr.

På de lovbundne områder samt Finansposter forventes et merforbrug på 1 mill. kr. Det er sammensat af et merforbrug på bevillingen Pleje, service og boliger for ældre på 1,0 mill. kr., et mindreforbrug på bevillingen Sikringsydelser på 6,5 mill. kr., et merforbrug på bevillingen Praksissektoren på 11,5 mill. kr. og et mindreforbrug på Finansposter på 5 mill. kr.

Af hensyn til den daglige drift anmoder Sundhedsforvaltningen om en række tekniske omplaceringer mellem bevillinger og funktioner i forvaltningens budget. For yderligere oplysninger om de enkelte omplaceringer henvises til bilag 4.

 

SAGSBESKRIVELSE

Sundhedsforvaltningens forventede regnskab 2004 tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2004 samt senere korrektioner. De vedtagne besparelser 19,4 mill. kr. til genopretning af forvaltningens økonomi (SOU 97/2004) er indarbejdet i prognosen, og Sundhedsforvaltningen har som led i denne genopretning øget fokus på økonomistyringen.

Det samlede forventede regnskab 2004 er vist i nedenstående tabel 1.

Tabel 1. Forventet regnskab 2004, hele Sundheds- og Omsorgsudvalgets område.

Bevillingsområder - nettoudgifter i 1000 kr.

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Rammebelagte områder drift

3.784.195

3.808.068

23.873

Sundhed

246.763

242.107

-4.656

Pleje, service og boliger for ældre

3.352.539

3.372.440

19.901

Administration m.v.

184.893

193.521

8.628

Rammebelagte områder anlæg

5.589

4.789

-800

Boliger for ældre

5.589

4.789

-800

Rammebelagte områder i alt

3.789.784

3.812.857

23.073

Lovbundne og finansposter

1.827.818

1.828.809

991

Pleje, service og boliger for ældre

55.550

56.550

1.000

Sikringsydelser til ældre

170.026

163.526

-6.500

Praksissektoren

1.584.590

1.596.081

11.491

Finansposter

17.652

12.652

-5.000

I alt

5.617.602

5.641.666

24.064

Nettobidrag til HS

5.294.646

5.294.646

0

Total

10.912.248

10.936.312

24.064

I det følgende omhandler første afsnit det rammebelagte område, mens det andet afsnit omhandler det lovbundne område, finansposter samt bidrag til H:S.

Rammebelagte områder

Nedenstående tabel 2 viser det forventede regnskab 2004 på det rammebelagte område.

 

Tabel 2. Forventet regnskab 2004, rammebelagte områder

Bevillingsområder - nettoudgifter i 1000 kr.

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Rammebelagte områder drift

3.784.195

3.808.068

23.873

Sundhed

246.763

242.107

-4.656

Pleje, service og boliger for ældre

3.352.539

3.372.440

19.901

Administration m.v.

184.893

193.521

8.628

Rammebelagte områder anlæg

5.589

4.789

-800

Boliger for ældre

5.589

4.789

-800

Rammebelagte områder i alt

3.789.784

3.812.857

23.073

Som det fremgår forventes der samlet et merforbrug på 23 mill. kr. I forhold til den seneste regnskabsprognose er der tale om en forbedring på 4 mill. kr.

Sundhedsforvaltningen må understrege, at denne regnskabsprognose er behæftet med større usikkerhed end normalt som følge af overgangen til nyt lønsystem. Det skyldes både, at validiteten af de bogførte lønudgifter ikke er som ønsket, og at forvaltningen ikke har mulighed for at følge udviklingen i antallet af ansatte. Forvaltningen mangler derfor et prognoseværktøj for lønområdet. Dette er et særlig stort problem i hjemmeplejen, som løbende skal tilpasse sig ændringer i aktivitetsniveauet som følge af den demografiske udvikling og frit valg.

I det følgende gennemgås det forventede regnskab på de enkelte bevillinger.

Sundhed

På bevillingen Sundhed forventes der et mindreforbrug på 4,7 mill. kr.

På den rammebelagte del af praksisområdet forventes et samlet mindreforbrug på 6,1 mill. kr. Dette kan primært henføres til lokalaftaler, praksiskonsulentordningen, vaccinationer samt patientforsikringer. Der henvises til bilag 5 for yderligere information om området.

På BST forventes et merforbrug på 0,3 mill. kr. som kan henføres til, at budgetforudsætningerne på ejendomsområdet har ændret sig siden budgetlægningen.

I Børne- og Ungdomstandplejen forventes et samlet mindreforbrug på 1,5 mill. kr. Det er sammensat af et merforbrug på 0,5 mill. kr. på driften på grund af øgede udgifter til henholdsvis tandreguleringsteknik og administration af frit valg, mens der er et mindreforbrug på 2 mill. kr. på klinikmontering som følge af tidsforskydninger.

I Amtstandplejen forventes fortsat et merforbrug på 1,7 mill. kr. Det skyldes, at der endnu ikke er fundet en løsning på den økonomiske ubalance på området. Som nævnt i de tidligere regnskabsprognoser for 2004 kan den forventede aktivitet i Amtstandplejen ikke afholdes indenfor den nuværende budgetramme. Sundhedsforvaltningen er fortsat i dialog med Økonomiforvaltningen om sagen.

På Rygcentret forventes et merforbrug på 1 mill. kr., som kan henføres til ekstraordinære udgifter til anskaffelse af IT-system, som indeholder elektroniske patientjournaler.

Herudover er der forskellige mindre afvigelser som tilsammen giver et mindreforbrug på 0,1 mill. kr.

Pleje, service og boliger for ældre

På bevillingen forventes samlet set et merforbrug på 19,9 mill. kr. I denne vurdering indgår der en række forudsætninger, som uddybes under de enkelte områder.

Plejehjemsområdet

På plejehjemsområdet forventes budgetoverholdelse, når hele området betragtes under ét. Det skyldes, at et merforbrug på institutionernes drift modsvares af et tilsvarende mindreforbrug på de fælles driftsmidler.

På plejehjemmenes drift er der et samlet merforbrug på 16 mill. kr. når der indarbejdes forventede tillægsbevillinger fra de centrale driftsmidler. Ældrekontorerne er i dialog med plejehjemmene med henblik på at gennemføre tiltag til budgetoverholdelse på plejehjemmenes drift.

Blandt årsagerne til merforbruget kan blandt andet nævnes øgede udgifter til vikarer og arbejdsskadeforsikringer og ekstraudgifter vedrørende fratrædelsesaftaler med afgående medarbejdere. Derudover har enkelte plejehjem vanskeligt ved at leve op til budgetforudsætningerne vedrørende salg af servicepakker til beboerne.

På de centrale driftsmidler forventes et mindreforbrug på 16 mill. kr., når de forventede tillægsbevillinger til institutionerne indarbejdes. Mindreforbruget tilvejebringes blandt andet ved tilbageholdenhed vedrørende vedligeholdelse. Hertil kommer, at plejehjemmene samlet havde et merforbrug i 2003. Som følge af overførselsadgangen for plejehjemmene er midler svarende til merforbrug derfor flyttet fra de berørte institutioners ramme til de centrale driftsmidler og medvirker således til mindreforbruget på de centrale midler. Endelig er der i vurderingen af de centrale driftsmidler taget hensyn til et mindreforbrug på 3 mill. kr. vedrørende demenspladser.

Der henvises til bilag 5 for en mere specificeret gennemgang af det forventede regnskab på plejehjemsområdet.

Hjemmeplejeområdet

På hjemmeplejeområdet inklusive ordninger forventes et merforbrug på 23,9 mill. I forhold til regnskabsprognosen, som blev præsenteret for Sundheds- og Omsorgsudvalget den 5. august 2004 (SOU 91/2004), er der tale om en forværring på 5,8 mill. kr.

Den samlede afvigelse er sammensat af flere elementer.

Der er et merforbrug vedrørende den kommunale og private hjemmepleje inklusive ordninger på i alt 42,3 mill. kr. På de fælles driftsmidler er der et mindreforbrug på 1,7 mill kr. Desuden medvirker tilbageholdelse af centrale midler til at nedbringe det samlede merforbrug med 16,7 mill. kr.

Merforbruget er primært et udtryk for, at de kommunale hjemmeplejeenheder har vanskeligt ved at levere ydelserne til de fastsatte timepriser. I et lokalområde er der dog også merforbrug som følge af at Pensions- og Omsorgskontoret visiterer mere end der er budgetmidler til. Ældrekontorerne og centralforvaltningen er i løbende kontakt med hjemmeplejeenhederne med henblik på at iværksætte tiltag til budgetoverholdelse.

Der henvises til bilag 5 for en mere specificeret gennemgang af det forventede regnskab på hjemmeplejeområdet.

Køb og salg af plejeboligpladser

Sundhedsforvaltningen følger løbende udviklingen på dette område, hvor der har været problemer med budgetoverholdelsen de seneste år.

På baggrund af aktivitetsanalyser og en analyse af de bogførte udgifter og indtægter forventer Sundhedsforvaltningen på nuværende tidspunkt et merforbrug på 5,8 mill. kr. I årets første 8 måneder har der samlet været en nedgang i antallet af købte pladser, mens antallet af solgte pladser er steget. Denne udvikling vendte dog i august måned, hvilket er å rsagen til, at der siden den seneste regnskabsprognose er tale om forværring på 0,8 mill. kr. Samtidig skal det nævnes, at de bogførte udgifter for de første 9 måneder har været lidt lavere end i den tilsvarende periode året før. Der henvises til bilag 5 for yderligere oplysninger om aktiviteten på området.

P/O-kontorerne

På P/O-kontorerne forventes et merforbrug på 4,1 mill. kr. Merforbruget kan især henføres til ejendomsområdet samt hjælpemiddelområdet. Det forventede regnskab vedrørende ordningerne er omtalt under hjemmeplejeområdet.

Der henvises til bilag 5 for yderligere oplysninger om området.

Hjælpemiddelcentret

Der forventes et mindreforbrug på 7,1 mill. kr. på Hjælpemiddelcentret. Mindreforbruget kan henføres til merindtægter på sygeplejeprodukter, mindreudgifter på køb af hjælpemidler til lager, samt at udgifterne til høreapparater og udskriftsbetingede hjælpemidler bliver mindre end budgetteret.

Træningsområdet

På træningsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 6,4 mill. kr. Det skyldes udskydelse af projekter på området, mindreforbrug på træningscentrenes drift samt tilbageholdenhed på ældrekontorernes puljemidler.

Klienters betalinger

Området vedrører plejehjemsbeboeres betaling for husleje, el og varme. Den enkelte borgers betalinger afhænger delvist af vedkommendes indtægt.

Der forventes på nuværende tidspunkt en mindreindtægt på 5,7 mill. kr. Mindreindtægten er vurderet på baggrund af indtægterne de første 9 måneder samt regnskab 2003.

Basen

På Basen forventes et mindreforbrug på 1,7 mill. kr. Det skyldes primært ubesatte stillinger samt tilpasning til faldende aktivitet i natplejen.

Vikarkorpset

På Vikarkorpset forventes et mindreforbrug på 0,7 mill. kr., når der tages højde for den besparelse området blev pålagt som led i genopretningen af forvaltningens økonomi.

Uddannelse i KOS

Midlerne går til at uddanne visitatorerne i det nye omsorgssystem KOS. Der forventes et mindreforbrug på 2,4 mill. kr. i 2004. Afvigelsen skyldes tidsforskydninger.

Uddannelsesprojekter

Der er afsat midler til lederudvikling, førleder-kurser samt introduktionsdage til nye medarbejdere. Der forventes et mindreforbrug på 1,4 mill. kr. i 2004 som følge af at der ikke er igangsat større udviklingsaktiviteter for lederne i Sundhedsforvaltningen. Dette ventes at ske i 2005.

Arbejdstøj i hjemmeplejen

Der forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug i 2004 på 2 mill. kr. i projektet vedrørende beklædning i hjemmeplejen. Det skyldes tidsforskydninger.

Projekter med hel eller delvis manglende finansiering

Sundhedsforvaltningen viderefører en række projekter, som indgik i budget 2003, men hvor aktiviteterne er tidsforskudt således, at en del af aktiviteten finder sted i 2004. Da der ikke er afsat midler til alle disse projekter i den nuværende ramme i budget 2004 giver projekterne samlet et merforbrug på 1,6 mill. kr. Projekterne vedrører kompetenceudvikling og bedre arbejdsmiljø i hjemmeplejen.

Der er også en række projekter, hvor der er afsat budgetmidler til aktiviteten i budget 2004, men hvor en del af udgifterne formentlig først afholdes i 2005. Det drejer sig om demenspladser, som er nævnt under plejehjemsområdet, beklædning i hjemmeplejen, som er nævnt ovenfor samt projekt fællesspisning for ældre, hvor der forventes et mindreforbrug på 0,5 mill. kr. i 2004. Disse projekter vil have afledte konsekvenser i budget 2005, forstået således at ikke-forbrugte midler skønnet til 5,5 mill. kr. fra budget 2004 vil blive søgt overført til budget 2005.

Udover de nævnte afvigelser er der forskellige mindre afvigelser på bevillingen, som tilsammen giver et merforbrug på 0,5 mill. kr.

 

Administration

På Administrationsbevillingen forventes et merforbrug på 8,6 mill. kr. Afvigelsen kan primært henføres til manglende finansiering af IT-projektet Sundhedsportalen og merudgifter til ESDH. Hertil kommer, at der i forbindelse med ny struktur afholdes udgifter til fratrådte medarbejdere i henhold til diverse fratrædelsesaftaler.

Rammebelagte områder, anlæg:

Pleje, service og boliger for ældre

På anlægsbevillingen forventes et samlet mindreforbrug på 0,8 mil. kr. Afvigelsen er sammensat af et mindreforbrug som følge af, at projektet i Ragnagade er udskudt til 2005 samt et merforbrug der skyldes restbetalinger på tidligere projekter (Ørnevej/Vibevej og Ålholmhjemmet).

Lovbundne områder, finansposter og H:S.

Nedenstående tabel 3 viser budget 2004, det forventede forbrug 2004 samt afvigelsen på det lovbundne område, finansposter og nettobidrag til H:S.

Tabel 3. Sundheds- og Omsorgsudvalgets regnskabsprognose for 2004 – lovbundne områder, finansposter og H:S (1.000 kr.)

Bevillingsområder - nettoudgifter i 1000 kr.

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Forventet afvigelse

Rammebelagte områder i alt

3.789.784

3.812.857

23.073

Lovbundne og finansposter

1.827.818

1.828.809

991

Pleje, service og boliger for ældre

55.550

56.550

1.000

Sikringsydelser til ældre

170.026

163.526

-6.500

Praksissektoren

1.584.590

1.596.081

11.491

Finansposter

17.652

12.652

-5.000

I alt

5.617.602

5.641.666

24.064

Nettobidrag til HS

5.294.646

5.294.646

0

Total

10.912.248

10.936.312

24.064

Pleje, service og boliger for ældre

På bevillingen Pleje, service og boliger for ældre, lovbundet, forventes et merforbrug på 1,0 mill kr. Afvigelsen kan henføres til udgifter i forbindelse med tomme ældreboliger. I forhold til den seneste regnskabsprognose er der tale om en forbedring på 1 mill. kr.

Der er ved at blive fastlagt en strategi for at undgå udlejningsproblemer i nogle ældreboligkomplekser – og dermed reducere udgifterne til tomgangsleje – i fremtiden. På mødet i Borgerrepræsentationen den 28. oktober 2004 vil der være en sag om denne problemstilling. En af de største udfordringer er det fortsat faldende antal ældre i kommunen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har i september 2004 godkendt en kort- og langsigtet strategi for alternativ anvendelse af udvalgte ældreboligblokke. Strategien går blandt andet ud på at anvende udvalgte boligblokke til andre målgrupper. Indstillingen skal behandles i Borgerrepræsentationen ultimo oktober 2004. Det forventes, at ca. 100 boliger om året skal udlejes til andre målgrupper over de næste 10 år svarende til demografien.

 

Sikringsydelser til ældre

På bevillingen Sikringsydelser til ældre forventes et mindreforbrug på 6,5 mill. kr. Heraf kan 4,3 mill. kr. henføres til personlige tillæg, mens 2,2 mill. kr. kan henføres til boligydelse. Afvigelserne ligger i forlængelse af regnskabsresultatet for 2003 og skyldes, at budgettet er fastsat for højt.

Praksissektoren

På bevillingen Praksissektoren forventes et merforbrug på 11,5 mill. kr. I forhold til seneste prognose er der tale om en forværring på 13,7 mill. kr. Forværringerne er især sket på områderne almen lægehjælp (10,1 mill. kr.) og speciallægehjælp (3 mill. kr.). Det forventede regnskab på området er opsummeret i nedenstående tabel 4.

Tabel 4. Forventet regnskab, praksissektoren

 

Korrigeret budget

Forventet forbrug

Afvigelse

Almen lægehjælp

555.110

578.110

23.000

Speciallægehjælp

262.266

275.266

13.000

Medicin

539.860

514.960

-24.900

Tandlægebehandling

106.981

105.981

-1.000

Fysiurgisk behandling

45.459

47.459

2.000

Kiropraktor

5.001

6.601

1.600

Briller

10

1

-9

Rejsesygeforsikring

17.299

17.299

0

Fodterapeuter

6.743

7.743

1.000

Psykologbehandling

8.552

8.552

0

Øvrige sygesikringsudgifter

6.167

5.967

-200

Ernæringspræparater

8.862

9.062

200

Begravelseshjælp

21.967

18.967

-3.000

Befordringsgodtgørelse

798

598

-200

I alt

1.585.075

1.596.566

11.491

Som det fremgår, er den samlede afvigelse spredt på næsten alle områder, men de væsentligste afvigelser består af merforbrug på almen lægehjælp, speciallægehjælp og fysiurgisk behandling, mens der er mindreforbrug på medicin og begravelseshjælp.

Det forventede regnskab er baseret på afregningsmaterialet de første 7 måneder samt regnskab 2003. Der henvises til bilag 5 for yde rligere information.

 

Finansposter

Sundhedsforvaltningen forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 5 mill. kr. på Finansposterne. Afvigelsen kan henføres til indskud i Landsbyggefonden, hvor det forventede regnskab påvirkes af tidsforskydningen af projektet på Verdisvej.

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

Se sagsbeskrivelsen

 

HØRING

Indstillingen har ikke været i høring.

 

BILAG

  1. Kvartalsregnskab
  2. Mål- og resultatopfølgning
  3. Aktivitetsoversigt
  4. Bevillingsomplaceringer
  5. Uddybende notat om forventet regnskab

 

 

Lau Svendsen-Tune

/Hanne Baastrup

 

 

 

 

Til top