Mødedato: 04.10.2020, kl. 23:59
Mødested: Skriftlig votering

Skriftlig votering - Aflysning af Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde d. 8. oktober 2020

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende, at udvalgets møde d. 8. oktober 2020 aflyses.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget,

  1. at udvalget godkender, at udvalgets møde d. 8. oktober 2020 aflyses.

Problemstilling

Efter kommunestyrelseslovens § 20, stk. 1, fastsætter Sundheds- og Omsorgsudvalget en plan for udvalgets møder for det enkelte år.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets mødeplan er bindende, og det kræver derfor udvalgets godkendelse, såfremt mødeplanen skal ændres, herunder hvis enkelte møder skal aflyses.

Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges her til beslutning, at udvalgets mødeplan ændres, således at udvalgsmødet d. 8. oktober 2020 aflyses.

Løsning

Når Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejder Sundheds- og Omsorgsudvalgets mødeplan for det kommende år, placeres der et udvalgsmøde cirka en gang hver måned. Det er for at sikre en løbende og stabil kadence for udvalgsmøderne.

Foruden de faste møder i udvalget planlægger forvaltningen også med en række buffermøder for at sikre, at der er møder til rådighed ved presserende sager eller ved større sagsmængder.

Udvalgsmødet d. 8. oktober 2020 er – trods manglende markering på mødeplanen – et såkaldt buffermøde.

Sundheds- og Omsorgsudvalget blev orienteret på udvalgsmødet d. 17. september 2020 om, at udvalgets buffermøde d. 8. oktober 2020 forventes at blive aflyst for at tilpasse antallet af møder i udvalget op mod den forventede kommende sagsmængde.

På den baggrund indstiller Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at buffermødet d. 8. oktober 2020 aflyses.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder den skriftlig votering, tilpasses mødeplanen på Københavns Kommunes hjemmeside.

Katja Kayser

 

/ Helle Hartmann-Madsen

 

 

Beslutning

Indstillingen blev godkendt ved skriftlig votering.
Til top