Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 4. august 2005
Sager til beslutning
9. Ny struktur i Københavns Kommune - høring
SOU 202/2005 J.nr. 29/2005
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler
overfor Økonomiudvalget, at Sundheds- og Omsorgsudvalget/Sundhedsforvaltningen
overtager ansvaret for den del af uddannelsesopgaven vedrørende social- og
sundhedsuddannelserne som forbliver kommunal efter kommunalreformen og at overtagelsen
af opgaverne fra Børneforvaltningen sker primært pr. 1. januar 2006, subsidiært
pr. 1. januar 2007.
at Sundheds- og Omsorgsudvalget i øvrigt godkender, at nærværende
indstilling fremsendes som udvalgets høringssvar til indstilling om ny struktur
i Københavns Kommune ( BR 303/2005)
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 4. august 2005
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte indstillingen.
Der var afstemning om følgende ekstra at-punkt:
" at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget, at Sundhedshuset på Nørrebro overføres til Sundheds- og Omsorgsudvalget, da det bør samtænkes med den fremtidige udvikling af sundhedscentre".
|
FOR |
IMOD |
UNDLOD |
Inger Marie Bruun-Vierø (B) |
X |
|
|
Tanwir Ahmad
(B) |
|
|
|
Jens Johansen (F) |
|
X |
|
Heinrich Metz
(F) |
|
|
|
Mona
Heiberg (A) |
|
|
|
Johannes
Nymark (A) |
|
|
X |
Jette
Bergenholz Bautrup (A) |
|
|
X |
Bente Møller (Ø) |
|
X |
|
A. Ben Haddou (D) |
|
|
|
Lise
Helweg (V) |
X |
|
|
Carl Chr.
Ebbesen (O) |
X |
|
|
Punktet blev herefter godkendt.
RESUME
Forslag til ny struktur i Københavns Kommune
berører direkte Børne- og Ungetandplejen, som overføres til det kommende Børneudvalg/Børneforvaltning.
På alkoholmisbrugsområdet mangler der en
endelig afklaring af snitfladeproblematikker i forhold til den kommende
Socialforvaltning, som får ansvar for alkohol- og stofmisbrugsområdet efter
kommunalreformens implementering. Det drejer sig for Sundhedsforvaltningens
område konkret om et pleje- og behandlingstilbud til aktivt drikkende
alkoholikere (E-huset) og støtte til Blå Kors institutionstilbud til alkoholikere.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets nuværende
opgavesæt berøres ikke i øvrigt i større grad af forslag til ny struktur/
kommunalreformen, men Sundhedsforvaltningen har dog enkelte bemærkninger til
opgaven vedrørende Social- og Sundhedsskolen (SOSU-skolen) samt
hjælpemiddelområdet.
SOSU-skolen overføres i forbindelse med
kommunalreformen den 1. januar 2007 fra Ungdoms- og Uddannelsesforvaltningen
til staten. Sundhedsforvaltningen gør opmærksom på at der er enkelte opgaver,
som forbliver i kommunen og som med fordel kan placeres i Sundheds- og
Omsorgsudvalget/Sundhedsforvaltningen. Det drejer sig i hovedtræk om ansættelse
af elever i social- og sundhedsuddannelserne, personaleadministrative opgaver
relateret hertil og samarbejdsrelationer til Social- og Sundhedsskolen
fremover. Det foreslås derfor også, at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler
at udpegning af bestyrelsesmedlem til SOSU-skolen sker indenfor Sundhedsforvaltningens
regi.
I forhold til hjælpemiddelområdet bemærkes i
indstillingen til ny struktur at denne opgave fremover samles i Sundheds- og
Omsorgsudvalget. Sundhedsforvaltningen ønsker at præcisere at levering
af tekniske hjælpemidler, aftaleindgåelse for kropsbårne hjælpemidler samt
rådgivning allerede i dag er samlet i Sundhedsforvaltningen, mens bevillingskompetencen
ud fra et helheds- og nærhedsprincip ligger i flere forvaltninger, afhængig af
borgerens sagstilknytning. Sådan bør det fortsat være. På syns- og
kommunikationsområdet kan dog være en mulighed at gå videre med overvejelser om
en enkelt indgang for bevilling af hjælpemidler, da der er en række potentielle
forbedringer, som kan opnås hermed. Det anbefales derfor, at der arbejdes vider
med organiseringen på dette område.