Mødedato: 04.08.2005, kl. 15:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 4. august 2005

 

 

Sager til beslutning

 

6.      Udmøntning af energipuljen i 2005

 

SOU 205/2005  J.nr. 34/2004

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender den Miljø- og Forsyningsudvalget foreslåede udmøntning af energipuljen i 2005

 

At Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at nærværende indstilling fremsendes til Miljø- og Forsyningsudvalget som Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar.

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 4. august 2005

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte indstillingen.

 

 

RESUME

I forbindelse med udmøntningen af energipuljen for 2005 administreret af Miljø- og Forsyningsudvalget, er Sundheds- og Omsorgsudvalget høringsberettiget før den endelige forelæggelse for Økonomiudvalget.

 

I foråret 2005 besluttede Borgerrepræsentationen at konvertere dele af energipuljen til miljø og energiledelse i forvaltningerne. Dette indebærer, at Sundhedsforvaltningen opretter en stilling til dette.

 

Derudover er der for 2005 kr. 3,1 mill. i energipuljen. Disse midler fremkommer ved bevilling til Miljø- og Forsyningsudvalget, samt ved kravet om tilbageførsel af ikke- udmøntede midler fra det foregående budgetår. Energipuljen udmøntes på baggrund af estimeret lønsomhed med hensyn til implementering af energibesparende foranstaltninger.

 

For 2005 er der til energibesparende formål for Sundheds- og Omsorgsudvalgets område foreslået bevilget 218.750 kr. primært til varmegenindvinding på Rosenborgcentret.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget blev for 2004 bevilget 827.200 kr. til energibesparende foranstaltninger, primært på Plejecentret Sølund. Af disse midler har Sundhedsforvaltningen udmøntet eller er i gang med at udmønte 476.298 kr.

 

De resterende bevilgede kr. 350.902 for 2004 skal således tilbageføres til energipuljen for 2005.

 

Da Sundheds- og Omsorgsudvalget foreslås bevilget 218.750 kr. fra energipuljen for 2005, indstiller Sundhedsforvaltningen, at der for 2005 overføres kr. 132.152 fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Miljø- og Forsyningsudvalget. I det dette er at betragte som det reelle mindreforbrug i perioden 2004-2005.

 

Det bemærkes i øvrigt at de til Sundheds- og Omsorgsudvalget bevilgede midler har været administreret af RIA og at grunden til manglende projekters gennemførsel primært skyldes denne enheds  nedlæggelse, samt at nogen projekter blev billigere end beregnet. Såfremt der er projekter som ikke er implementeret for 2004 vil Sundhedsforvaltningen ansøge om del af energipuljen for 2006 til gennemførsel af disse. Dette vil ske i samarbejde med ny rådgiver.

 

Af tabel 1 fremgår udmøntningen af energipuljen til Sundheds- og Omsorgsudvalget i perioden 2004-2005

 

Tabel 1: udmøntning Energipulje SOU 2004-2005

Bevilget Energipulje 2004

      827.200

Udmøntet SOU 2004

      476.298

Mindreforbrug 2004

      350.902

 

 

Bevilget Energipulje 2005

      218.750

Tilbageførsel 2005

      132.152

 

 


 

Til top