Årsrapport og revisionsprotokollat for 2004 for Stiftelsen Gammel Kloster
Årsrapport og revisionsprotokollat for 2004 for Stiftelsen Gammel Kloster
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 4. august 2005
Sager til beslutning
8. Årsrapport og revisionsprotokollat for 2004 for Stiftelsen Gammel Kloster
SOU 201/2005 J.nr. 4/2000
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget som følge af sin funktion som bestyrelse for stiftelsen Gammel Kloster godkender og underskriver årsrapport og revisionsprotokollat vedrørende 2004.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget udgør bestyrelsen for stiftelsen Gammel Kloster, og skal i den forbindelse godkende årsrapport og revisionsprotokollat. Årsrapport og protokollat for 2004 er udarbejdet af stiftelsernes revisor KPMG ved statsaut. revisorer Helge Homann og Jesper Jørn Pedersen.
I årsrapporten har revisionen redegjort for anvendt regnskabspraksis, udarbejdet resultatopgørelse og balance samt anført revisionspåtegning.
Af regnskabet fremgår følgende nøgletal for 2004:
Kr. Resultat Egenkapital Balance
Gammel Kloster 427.499 130.055.459 138.080.942
Revisor anfører, at årsrapporten giver et retvisende billede af stiftelsens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2004, samt af resultatet af aktiviteter for regnskabsåret i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
Revisor anfører, at revisionen ikke har givet anledning til forbehold, og at årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.
Revisor erklærer, at han opfylder lovgivningens habilitetsbestemmelser, og at han under revisionen har modtaget alle de oplysninger han har anmodet om.
SAGSBESKRIVELSE
Se resumé.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Årsrapport for 2004 for stiftelsen Gammel Kloster
Revisionsprotokollat af 6. juni 2005 for stiftelsen Gammel Kloster
Ib Haurum
/Lars Matthiesen