Demografitilpasning af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget
Demografitilpasning af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 4. august 2005
Sager til beslutning
4. Demografitilpasning af Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget
SOU 198/2005 J.nr. 35/2004
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,
at Økonomiudvalget godkender en finansieringsplan som beskrevet i nærværende indstilling til dækning af ekstraomkostninger forbundet med den demografiske tilpasning af kommunens hjemmepleje.
at Økonomiudvalget tiltræder et ændringsforslag til Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme i 2006 på 12,5 mio. kr. til finansiering af tilpasningsplanen i hjemmeplejen og
at Økonomiudvalget indarbejder den tekniske ændring i Københavns Kommunes budgetmodel for årene fremover.
RESUME
I de kommende 10 år stilles der hvert år krav om økonomiske tilpasninger på grund af faldende demografi i kommunens hjemmepleje. Alene i 2006 er der en forventning om, at udgifterne skal falde med 26,6 mio. kr. som følge af, at der bliver færre ældre. Det svarer til en reduktion på ca. 100 stillinger.
Ekstraomkostningerne forbundet med den organisatoriske og personalemæssige tilpasning opgøres til 12,5 mio. kr. i 2006, som ønskes tilført Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget. Ekstraomkostningerne fordeler sig som følger:
Område |
mio. kr. |
|
a) Sammenlægning af hjemmeplejeenheder |
3,4 |
|
b) Øget vejtid |
4,0 |
|
c) Udbetaling af feriepenge |
4,0 |
|
d) Fratrædelsesgodtgørelse |
1,1 |
|
I alt hjemmeplejekompensation |
12,5 |
Ved sammenlægning af hjemmeplejeenheder opnås varige besparelser på lønkroner til leder og administration, men samtidig medfører dette store engangsudgifter til organisering, lokaler, ledelsesudvikling mv. Ekstraomkostninger som følge af sammenlægning af hjemmeplejeenheder opgøres til 3,4 mio. kr. i 2006.
Når der bliver færre modtagere af hjemmehjælp, øges afstanden mellem borgerne, hvilket medfører længere transporttid mellem borgerne. Ekstraomkostninger som følge af længere vejtid opgør es til 4,0 mio. kr. i 2006.
Som følge af at der skal nedlægges ca. 100 stillinger opgøres ekstra omkostningerne til feriegodtgørelse til 4,0 mio. kr. og fratrædelsesgodtgørelse til 1,1 mio. kr. i 2006.
SAGSBESKRIVELSE
I de kommende 10 år stilles der hvert år krav om økonomiske tilpasninger på grund af faldende demografi i kommunens hjemmepleje. Alene i 2006 er der en forventning om, at udgifterne skal falde med 26,6 mio. kr. som følge af, at der bliver færre ældre. Det svarer til en reduktion på ca. 100 stillinger.
Der er tre forhold, som skal adresseres i forbindelse med demografitilpasningerne.
1. Der er et behov for midler til at dække ekstraudgifter, som er forbundet med selve den organisatoriske og den personalemæssige tilpasning.
2. En reduktion i personalet kan medføre usikkerhed blandt medarbejderne. Derfor kan der være behov for særlige indsatser målrettet trivsel, arbejdsmiljø og uddannelse. Disse forhold er adresseret i Sundhedsforvaltningens ønskeliste og kan ses sammen med især afsnittet om personalestrategi i ønskelisten.
3. Hjemmesygeplejen bør styrkes i en tid, hvor sygehusvæsenet er i en fortsat udvikling af behandlingsmetoder, der medfører tidligere udskrivninger, hvor det derefter er hjemmeplejens opgave at sikre, at borgerne plejes til de er helt raske. Det betyder, at aktivitetsudviklingen på hjemmesygeplejeområdet i realiteten udvikler sig i en anden retning, end den der bliver indarbejdet i demografimodellen som følge af at der bliver færre ældre. Det taler for, at hjemmesygeplejen undtages fra demografireguleringen.
I denne indstilling er der fokus på det første forhold vedrørende ekstraomkostninger i forbindelse med den organisatoriske og personalemæssige tilpasning i hjemmeplejen.
For at sikre at Københavns Kommune fortsat har en effektiv og faglig kompetent hjemmepleje, er det nødvendigt, at der på forskellige måder støttes op om tilpasningsprocessen bl.a. i relation til selve den organisatoriske omlægning. I nærværende indstilling beskrives det behov der er for et rammeløft til Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget. Rammeløftet skal dække de konkrete merudgifter, der er i forbindelse med at tilpasse hjemmeplejen i nedadgående retning som følge af de demografiske ændringer.
Tilpasningerne er ressource- og omkostningskrævende og kan ikke foregå i et tempo med 1:1 set i sammenhæng med faldet i antallet af ældre borgere. Den nye budgetmodel tager hensyn til visse udgiftsområder, hvor der ikke kan spares 1:1 som følge af at der bliver færre ældre. Det drejer sig om administrationsudgifter, ejendomsudgifter, IT-transaktioner og udgifter til arbejdsskader.
Sundhedsforvaltningens erfaringer fra arbejdet med at tilpasse organisationen til et faldende aktivitetsniveau – bl.a. fra de tidligere år i hjemmeplejen pga. demografi og frit valg samt moderniseringsplanen på plejeboligområdet – viser dog, at der også er konkrete ekstraomkostninger forbundet med at tilpasse og omstille organisationen i nedadgående retning. En slags "omvendte anlægsudgifter".
Indstillingen indeholder en opgørelse af ekstraudgifter for i alt 12,5 mio. kr. i 2006, som ønskes tilført Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget. Ekstraomkostningerne fordeler sig som følger i tabellen herunder.
Område |
Budget 2006(mio. kr. 2005 PL) |
|
a) Sammenlægning af hjemmeplejeenheder |
3,4 |
|
b) Øget vejtid |
4,0 |
|
c) Udbetaling af feriepenge |
4,0 |
|
d) Fratrædelsesgodtgørelse |
1,1 |
|
I alt hjemmeplejekompensation |
12,5 |
Herunder beskrives hvert af de ovenstående elementer i opgørelsen.
a)
Sammenlægninger af hjemmeplejeenheder
I takt med den demografiske udvikling – at der bliver færre ældre – er budgettet på hjemmeplejeområdet blevet reduceret tilsvarende. For at tilpasse sig reducerede budgetter har der været fokus på organisatoriske tilpasninger i hjemmeplejen.
Den 1. maj 2003 blev der indført en ny organisering af Sundhedsforvaltningen. En væsentlig organisationsændring bestod i, at byen blev inddelt i syv lokalområder, hvor udførerdelen (plejehjem, hjemmepleje mv.) organisatorisk er knyttet til et Ældrekontor. Tidligere refererede hjemmeplejelederne til direktionen, men ved oprettelsen af Ældrekontorerne blev hjemmeplejelederne nu knyttet direkte til Ældrecheferne.
En af de opgaver ældrecheferne har taget fat i fra begyndelsen er bæredygtigheden og hermed hjemmeplejeenhedernes konkurrenceevne i frit valg. I nogle lokalområder har det resulteret i fusion mellem to-tre hjemmeplejeenheder. Det har betydet, at der kan opnås besparelser på lønkroner til leder og administration, men samtidig har det vist sig, at det også betyder store engangsudgifter til organisering, lokaler, ledelsesudvikling mv.
I maj 2003 var der ansat 27 hjemmeplejeledere i hjemmeplejen. Dette antal er i de forløbne to år reduceret væsentligt. Således viser en statusopgørelse pr. 1. maj 2005, at der er 15 hjemmeplejeledere. Endvidere sker der løbende tilpasninger i antallet af satellitter under hver hjemmeplejeenhed. En satellit er en fysisk lokation i nærområdet for hjemmeplejen, hvor medarbejderne kan mødes og hvorfra de kan køre ud til borgerne. Det anses for nødvendigt med yderligere tilpasning både i antal hjemmeplejeenheder og i antal satellitter.
En fortsat effektiv hjemmepleje med bæredygtige enheder vil derfor kræve, at der afsættes ressourcer til at sikre den fornødne omstilling og tilpasning af organisationen. Sundhedsforvaltningen vurderer på baggrund af erfaringerne med hidtidige sammenlægninger, at der er ekstra udgifter til følgende forhold:
·
Flytteudgifter
·
Indretning (herunder
renovering og etablering af rumfordeling, montering m.v.)
·
Maling af nye lokaler.
·
Retableringsudgifter i
forbindelse med fraflytning.
·
Muligvis relativt dyrere
ejendomsudgifter i det nye lejemål.
·
Udgifter til
ledelsesudvikling i de nye organisationer.
·
Udgifter til alle de
organisatoriske processer som sammenlægninger afstedkommer. Der kan peges på
nye arbejdsgange, omflytning af opgaver, redesign af IT-systemer,
reorganisering af samarbejdsudvalg, arbejdsmiljøorganisationen. Herunder er der
også tab af medarbejdertid til indtægtsdækket virksomhed.
Erfarin
gerne er baseret på sammenlægninger under
Ældrekontorerne i henholdsvis Valby og Indre By. De har begge tilpasset
hjemmeplejen organisatorisk. Erfaringerne fra disse sammenlægninger er, at der
har været afholdt udgifter til sammenlægning af hjemmeplejeenheder i
størrelsesordenen 2 mio. kr. Udgifterne til ledelsesudvikling og organisatoriske
processer er ikke opgjort i Valby og Indre By.
Herunder
ses fordelingen af udgifterne estimeret på baggrund af erfaringerne i Valby og
Indre By, hvor to enheder er sammenlagt til én enhed i hvert lokalområde.
Udgift
pr. sammenlægningsproces
|
Flytteudgifter |
0,15 |
|
Indretning |
0,9 |
|
Maling |
0,05 |
|
Retableringsudgifter
ved fraflytning |
0,4 |
|
Øgede
ejendomsudgifter |
0,2 |
|
Øvrige
udgifter (ledelse, IT, mv.) |
0,6 |
|
I
alt |
2,3
mio. kr. |
Det er på
denne baggrund, at der estimeres omkostninger for 3,4 mio.kr. i forbindelse med
tilpasninger, der følger af den demografiske udvikling i 2006. Lokalområderne
har gennemført en række tilpasninger frem til og med 2005, men det er allerede
kendt, at der vil være behov for yderligere organisatoriske tilpasninger, for
at gøre hje
mmeplejen i de øvrige lokalområder bæredygtige. Endvidere vil der på
længere sigt blive behov for både oprettelse og nedlukning af satellitter i de
forskellige lokalområder. Derfor medfører de demografiske ændringer fortløbende
behov for organisatoriske tilpasninger.
b) Længere
vejtid
Når antallet af borgere der modtager hjemmehjælp bliver mindre, så øges afstanden mellem borgerne også, hvilket har en betydning for det udekørende personale i hjemmeplejen. Samlet set betyder det, at vejtiden dvs. transporttiden mellem borgere bliver længere.
Den gennemsnitlige vejtid er ca. 5½ minutter pr. besøg. Det antages, at den demografiske ændring vil øge den gennemsnitlige vejtid med 10 sekunder. Stigningen i vejtiden på 10 sekunder pr. besøg er beregnet ud fra, at et demografifald i antallet af modtagere af hjemmepleje på ca. tre procent i budget 2006 kan omsættes til en stigning i vejtiden pr. besøg på tre procent af 5½ minutter, svarende til ca. 10 sekunder pr. besøg. Sundhedsforvaltningen vurderer, at en stigning i vejtiden på 10 sekunder pr. besøg er et realistisk estimat for stigningen i Sundhedsforvaltningens udgifter til vejtid som følge af demografiændring.
Herunder ses forskellige niveauer for forøget vejtid og deraf følgende meromkostninger.
Stigning i vejtiden pr. besøg*
Stigning |
Meromkostning i 2006(1.000 kr. – 2005 PL) |
|
5 sekunder |
1.995 |
|
10 sekunder |
3.990 |
|
15 sekunder |
5.985 |
|
20 sekunder |
7.981 |
|
25 sekunder |
9.976 |
|
30 sekunder |
11.971 |
* Jf.
beregningsforudsætninger bagerst i indstillingen
Det vil sige, at Sundhedsforvaltningen vurderer, at udgifterne til længere vejtid beløber sig til 4,0 mio. kr. i 2006 med udgangspunkt i en stigning på 10 sekunder pr. besøg.
c)
Feriegodtgørelse
I forbindelse med at hjemmeplejeområdet skal reducere i antallet af medarbejdere, vil der være meromkostninger til feriegodtgørelser. Uanset hvilken type personaleafgang der er tale om, udgør optjent ferie en betydelig omkostning.
De kommende år er præget af, at aktivitetsniveauet i hjemmeplejen skal nedsættes og ikke en status quo periode, hvor der både er en tilgang og et frafald af medarbejdere. Det betyder, at hjemmeplejeområdet ikke vil opnå det omkostningsfald vedrørende medarbejdernes fer ieafholdelse, som nyansættelser ville medføre. Det skyldes, at nye medarbejdere medtager feriegodtgørelse fra deres tidligere arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser eller lignende. Omkostningerne der er forbundet med, at aktivitetsniveauet nedsættes på hjemmeplejeområdet frem til 2014 vil derfor ikke blive udlignet af en mindre udgift, som man oplever ved en normal medarbejdergennemstrømning.
Omkostningerne vedrørende feriegodtgørelse, som demografitilpasningen på hjemmeplejeområdet frem til 2014 medfører, vil til gengæld blive modsvaret af en mindre udgift, når den demografiske udvikling efter 2014 ændrer sig, og der kommer flere ældre. Der er dog altså tale om en betydelig tidsforskydning, før den demografiafhængige omkostningsstigning vedrørende feriegodtgørelse bliver modsvaret af færre omkostninger.
De ekstra omkostninger, som den øgede feriegodtgørelse i forbindelse med en nedjustering af aktivitetsniveau på hjemmeplejeområdet udgør, er derfor nødvendig at holde in mente, når demografibesparelsen skal gøres op.
Ved afvikling af personale vil de berørte medarbejdere enten få udbetalt deres ferie via et feriekort samt udbetalt den 6. ferieuge, eller holde ferien i opsigelsesperioden med deres normale månedsløn eller en kombination. Med henblik på at estimere en enhedsomkostning for feriegodtgørelse vises der herunder to beregningseksempler på feriegodtgørelse.
De konkrete beregningseksempler er baseret på tilfældigt udvalgte medarbejdere, der er ansat med en arbejdsuge på 37 timer, med henblik på at beregne en konkret opgørelse af den optjente ferie, såfremt de forskellige medarbejdere f.eks. fratrådte 1. maj 2005. Det er altså eksempler, hvor medarbejderen er berettiget til den fulde feriegodtgørelse.
Eksempel 1
En social- og sundhedshjælper på 37 timer, som er på løntrin 12 (start trin) uden tillæg, og som har optjent ferie, fratræder pr. 1. maj 2005, vil have optjent ferie:
· For ferieåret 2005/2006 (optjent i 2004) i alt 25.451 kr. for de fem ferieuger. Hertil kommer den 6. ferieuge, som udgør 5.772 kr.
· For ferieåret 2006/2007 (Optjent fra 1. januar til 1. maj 2005) i alt 9.287 kr.
I alt udgør den optjente ferie således 40.510 kr. for den pågældende medarbejder.
Eksempel 2
En social- og sundhedshjælper på 37 timer, som er på løntrin 19 (sluttrin) uden tillæg, og som har optjent ferie, fratræder pr. 1. maj 2005, vil have optjent ferie:
· For ferieåret 2005/2006 (optjent i 2004) i alt 34.633 kr. for de fem ferieuger. Hertil kommer den 6. ferieuge, som udgør 7.605 kr.
· For ferieåret 2006/2007 (Optjent fra 1. januar til 1. maj 2005) i alt 10.929 kr.
I alt udgør den optjente ferie således 53.167 kr. for den pågældende medarbejder.
Sidste eksempel må forventes at være dækkende for en stor gruppe medarbejdere i hjemmeplejen, alderssammensætningen taget i betragtning.
I forhold til at vurdere en enhedsomkostning er der i sagens
natur en række usikkerhedspunkter, herunder om medarbejderen har været ansat i
hele optjeningsåret, individuelle tillæg og fratrædelsestidspunktet på året. I
forhold til de to eksempler kan der således både findes billigere og dyrere
eksempler. Derudover kommer, at en gennemsnitlig omkostning til
feriegodtgørelse også indbefatter ufaglærte medarbejdere, som typisk har en
lavere løn. På denne baggrund vurderes enhedsomkostningen gennemsnitligt til at
være 40.510 kr. Det er udtryk for et forsigtigt estimat, der tager højde for de
ovenstående usikkerhedsfaktorer. Det svarer til i alt 3,9 mio. kr. i 2006, hvor
der som følge af demografi skal reduceres med 98 medarbejdere.
d)
Fratrædelsesgodtgørelse
Erfaringsmæssigt er det dyrt at afvikle personale både i forhold til optjent ferie men også i forhold til diverse fratrædelsesgodtgørelser.
Fratrædelsesgodtgørelse ydes i henhold til § 2A i funktionærloven.
· Ved ansættelse i 12 år gives der i forbindelse med afskedigelse en fratrædelsesgodtgørelse svarende til en månedsløn (inkl. pensionsbidrag).
· Ved ansættelse i 15 år gives der i forbindelse med afskedigelse en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 2 måneders løn (inkl. pensionsbidrag).
· Ved ansættelse i 18 år gives der i forbindelse med afskedigelse en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders løn (inkl. pensionsbidrag).
I særlige tilfælde kan indgås individuelle fratrædelsesaftaler, der indebærer en forlængelse af opsigelsesvarslet (dog maksimalt 12 måneder inkl. den varslede periode) eller en ydelse af en kontant, økonomisk godtgørelse svarende til maksimalt 1 års løn. (inkl. løn i opsigelsesperioden). Endelig kan der laves en aftale efter rammeaftalen om seniorpolitik. Afslutningsvis skal det nævnes, at hvis der begås brud på overenskomst/fodfejl i forhold til proceduren ved afskedigelse og partshøring, udløser dette en godtgørelse.
I Sundhedsforvaltningen er der løbende et selvvalgt personaleflow, som vil kunne absorbere en væsentlig del af den reduktion i personale, der begrundes i demografitilpasninger. Når medarbejdere selv vælger at sige op, medfører det ikke fratrædelsesgodtgørelse, mens opsigelser som beskrevet ovenfor medfører fratrædelsesgodtgørelser. Det estimeres, at 50 procent af de medarbejdere der skal fratræde som følge af demografitilpasninger, har krav på at få udbetalt en månedsløn i fratrædelsesgodtgørelse. I dette skøn indgår, at der samtidig pågår en tilpasning af aktiviteterne på plejeboligområdet, hvor demografitilpasningen udgør 36,7 mio. kr. i 2006 svarende til 135 fuldtidsstillinger. Det betyder, at muligheden for at tilbyde overskydende medarbejdere anden ansættelse i forvaltningen er meget begrænset.
Det er beregnet, at størrelsen af den medarbejderreduktion, der skal gennemføres som følge af demografitilpasninger, er 98 medarbejdere. Når 50 procent af denne gruppe skal have en måneds fratrædelsesgodtgørelse, bliver det ekstra omkostninger på ca. 1,1 mio. kr. i 2006 beregnet med en gennemsnitsløn på 272.000.
Oversigt
over flerårseffekt
Med de
korrektioner der er beskrevet ovenfor kan der beregnes en flerårseffekt, så det
er tydeligt, hvilke elementer der har betydning i årene fremover. Herunder er
vist beregningerne af en eventuel demografikompensation frem til og med 2010.
|
(mio.kr
- 05 PL) |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
|
Sammenlægning* |
3,4 |
2,5 |
2,0 |
1,7 |
1,3 |
|
Øget
vejtid |
4,0 |
3,9 |
3,8 |
3,7 |
3,6 |
|
Feriepenge |
4,0 |
2,9 |
2,5 |
2,0 |
1,8 |
|
Fratrædelse |
1,1 |
0,8 |
0,7 |
0,6 |
0,5 |
|
Hjemmeplejekompensation |
12,5 |
10,1 |
9,0 |
8,0 |
7,2 |
* Skønsmæssigt estimat tilpasset det fortløbende fald i ældrebefolkningen.
Nedenstående tabel viser demografikorrektionen af Sundheds- og Omsorgsudvalgets hjemmeplejebudget frem til 2010 som følge af reduktionen i antallet af ældre sat i forhold til hjemmeplejekompensationen:
|
(mio.kr
- 05 PL) |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
|
Demografi-korrektion |
-26,6 |
-19,2 |
-16,8 |
-13,4 |
-12,0 |
|
Hjemmepleje-kompensation |
12,5 |
10,1 |
9,0 |
8,0 |
7,2 |
|
Nettokorrektion |
-14,1 |
-9,1 |
-7,8 |
-5,4 |
-4,8 |
Det ses at selv efter vedtagelse af kompensationen vil Sundheds- og Omsorgsudvalgets hjemmeplejebudget blive reduceret med over 14 mio. kr. i 2006.
Beregningsgrundlag
|
|
Antal |
|
Modtagere
af hjemmepleje i 2006 |
ca. 17.000 |
|
Medarbejdere
i hjemmepleje i 2006 |
ca. 2.700 |
Den gennemsnitlige vejtid er ca. 5,5 minutter pr. besøg. Det er beregnet ud fra en statistisk stikprøve i Københavns Omsorgs System (KOS). Stikprøven er baseret på maj måned. Vejtiden i KOS er den planlagte vejtid og ikke den faktiske vejtid, da sidstnævnte ikke registreres.
Det samlede antal leverede besøg forventes at være ca. 4.440.000 i 2005. Tallet er beregnet med udgangspunkt i antallet af leverede timer i maj 2005 fremskrevet til årsbasis. I 2006 forventes antallet af besøg at blive reduceret som følge af demografiændringen til ca. 4.307.000. Den gennemsnitlige timepris i hjemmeplejen er 333 kr. i budget 2005. Dermed giver en stigning i den gennemsnitlige vejtid på 10 sekunder pr. besøg (svarende til 1/360 time) en meromkostning på 4.307.000 * 1/360 * 333 kr. = ca. 4,0 mio. kr.
MILJØVURDERING
Indstillingen vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Se sagsbeskrivelsen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Ingen
Jesper Fisker
/Lau Svendsen-Tune