Status på projekt 'Selvbestemmelse og øget tryghed- ved faste teams på plejehjem'

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. At Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om status og fremdrift i projektet ’Selvbestemmelse og øget tryghed – ved faste teams på plejehjem’ til efterretning.

Problemstilling

Udviklingsprojektet 'Selvbestemmelse og øget tryghed – ved faste teams på plejehjem’ har fokus på at undersøge og afprøve, hvordan forskellige metoder i en teams-organisering kan være med til at skabe kontinuitet, tryghed og værdighed for borgere, der bor på plejehjem.

I projektet arbejdes der ud fra en forståelse af, at den måde, et fast team samarbejder og håndterer påvirkninger på, har betydning for borgernes oplevelse af selvbestemmelse, tryghed og kontinuitet. I et velfungerende team gives borgerne individuel pleje og omsorg med ensartet, høj kvalitet og fælles tilgang hos alle medarbejdere i teamet. Det gælder også nye medarbejdere og vikarer i teamet.

Løsning

For de fleste borgere har det stor betydning at få hjælp af medarbejdere, som de kender, og som kender dem. Det betyder noget, at de medarbejdere, der varetager den daglige pleje og omsorg, kender den enkelte borgers vaner og ønsker til, hvordan hjælpen tilrettelægges. På plejehjem imødekommes dette blandt andet ved at organisere medarbejdere i faste teams.

Udover organiseringen, har samarbejds- og læringskulturen i teamet betydning for borgerens oplevelse af selvbestemmelse, tryghed og kontinuitet og betydning for medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel. Derfor beskæftiger projektet sig med, hvordan kulturen i det faste team kan udvikles og styrkes med henblik på dels at øge borgernes oplevelse af at være selvbestemmende og opleve tryghed og kontinuitet, dels at højne medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel.

I første fase af projektet blev der på hvert af de tre plejehjem udført en systematisk afdækning i form af:

• Interviews med borgere på plejehjemmet med fokus på deres oplevelse af at være selvbestemmende og føle sig tryg.
• Optælling af antal kontakter mellem borgere og forskellige medarbejdere.
• Beskrivelse af plejehjemmets organisering.

Afdækningen viste, at medarbejderne allerede var organiseret i mindre grupper/teams omkring en fast gruppe af borgere. Derudover viste afdækningen, at fælles tilrettelæggelse og samarbejde om pleje- og omsorgsopgaven har stor indflydelse på borgerens oplevelser. Derfor fokuserer projektet primært på borgerinddragelse og teamsamarbejde om borgerne. For lederne og medarbejderne blev det borgernes udsagn fra borgerinterviews ”borgerens stemme”, der efterfølgende har haft størst indflydelse på valg af konkrete indsatser i projektets næste fase.

Center for HR og Uddannelse har samtidigt arbejdet med investeringscasen ‘Optimeret fremmøde’, som handler om professionalisering og styrkelse af vagtplanlægningen på plejehjemmene med henblik på, at vagtplanen understøtter kontinuitet for borgeren. Fra april 2023 har 30 plejehjem i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen en vagtplanlægger, herunder Møllehuset, som også deltager i det her beskrevne projekt.

Projektets centrale læringspunkter:

De tre pilotplejehjem har erfaret,

• at ’borgerens stemme’ er det, der motiverer medarbejderne mest i det omsorgsfaglige arbejde. Derfor er der på alle tre plejehjem skabt en systematik i forhold til at lytte til ’borgerens stemme’.

• at psykologisk tryghed i teamet er en forudsætning for at kunne skabe fælles forståelse og tilgang i opgaveløsningen. Det er via teamsamarbejdet, at medarbejdere og ledere har de faglige drøftelser om den enkelte borgers behov for omsorg og ønsker til, hvordan hjælpen skal udføres. 

Eksempler på indsatser i udviklingsprojektet

 Projektet har medført, at medarbejdere og ledere har fået en anden tilgang i måden, de spørger og samarbejder med borgerne på. Denne tilgang opleves af borgere, som i forbindelse med et opfølgende interview om indsatsen ’Mindesmærker’ siger: ”Så bliver man gemt ikke glemt” og ligeledes ”Det er en god idé i forhold til før, hvor der bare blev sagt et nummer, og ikke hvem der var død”. ’Mindesmærker’ er en indsats, der handler om at have ritualer, der giver borgerne mulighed for at tage afsked og mindes, når en medborger afgår ved døden samt have indflydelse på, hvordan det skal foregå, den dag man selv dør.

Indsatsen ’Kontaktpersonsamtalen’ handler om, at alle borgere tilbydes en samtale med sin kontaktperson hver 14. dag. Herved skabes en struktur, der understøtter en tryg relation mellem borger og kontaktperson, og borgeren kan give udtryk for egne behov og ønsker til at leve sit liv og herved opnå selvbestemmelse. Indsatsen relaterer sig til borgerudsagn, fx om at det at bo på plejehjem kan opleves som ”at bo på nogens arbejdsplads og være en arbejdsopgave”.

Kontaktpersonen er ansvarlig for at afholde samtalerne, men det er det faste teams fælles ansvar at imødekomme borgerens ønsker og behov. Erfaringerne er, at medarbejderne oplever, at det skaber tryghed og bedre løsninger at dele ansvaret og borgerne oplever tryghed og kontinuitet, fordi teamet tydeligt arbejder mod fælles mål.

I forbindelse med projektets løbende erfaringsopsamlinger om samarbejde i det faste team, siger flere medarbejdere, at de oplever ”ikke blot at arbejde i et team men nu også som et team”. De beskriver, hvordan de i teamet er blevet bedre til at dele viden og drøfte handlemuligheder samt sætte forskellige kompetencer i spil for i fællesskab at imødekomme den pleje og omsorg, borgeren har behov for.

Udbredelse til øvrige plejehjem
I foråret 2023 udgives et inspirationskatalog med materiale, der kan støtte nye plejehjem i at arbejde med selvbestemmelse og øget tryghed ved faste teams. I løbet af 2022 har flere plejehjem vist interesse for de konkrete indsatser i projektet, og det forventes, at flere plejehjem i 2023 arbejder videre med de metoder og indsatser, som er udviklet i projektet.

Projektet set i lyset af en fastholdelses- og rekrutteringsdagsorden
Når der er psykologisk tryghed, viser forskning, at organisationen bliver markant bedre til at innovere, se og løse fejl, finde bedre løsninger på kerneopgaven, skabe bedre resultater og opnå et bedre arbejdsmiljø med lavere sygefravær og øget jobtilfredshed.

Derfor vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen følge, i hvor høj grad psykologisk tryghed kan have betydning for fastholdelse og rekruttering af medarbejdere.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Projektet er finansieret via midler (3 mio. kr. årligt) fra budgetaftale for 2021, frem til og med 2024.

Videre proces