Orientering om Ungeprofilundersøgelsen - København 2022/23

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter resultaterne fra Ungeprofilen 2022/23 og tager orienteringen om resultaterne til efterretning.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gennemførte i perioden fra den 1. november til den 23. december 2022 den årlige ungeprofilundersøgelse i regi af Københavns Kommunes partnerskab med ungdomsuddannelserne i København. Resultaterne fra ungeprofilundersøgelsen giver bred indsigt i, hvordan københavnske unge oplever egen trivsel og sundhed. Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres på den baggrund om resultaterne fra undersøgelsen. 

Løsning

Ungeprofilen er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 48 kommuner, som giver en bred indsigt i, hvordan unge oplever egen trivsel og sundhed. 9.382 unge på tværs af 32 gymnasier, erhvervsskoler, FGU, 10. klasser og ungdomsskoler i Københavns Kommune har deltaget i undersøgelsen, hvilket er rekordhøjt for den hidtidige besvarelsesprocent i København og svarer til en deltagelsesprocent på 63 % af de inviterede unge. Den rekordhøje deltagelse skyldes især et øget antal besvarelser fra unge på erhvervsskolerne, hvor forvaltningen har gjort en særlig indsats for at øge deltagelsesprocenten. Der er dog, som i tidligere år, fortsat en overvægt af besvarelser fra unge på gymnasier. På landsplan har i alt 38.746 unge deltaget i undersøgelsen.

I den overordnede rapport Ungeprofilen 2022/23 – Københavns Kommune sammenlignes resultaterne for København med de samlede resultater på landsplan, samt med resultaterne fra de forrige års undersøgelser i Københavns Kommune. Derudover vises svarfordelingen på tværs af køn også i rapporten, og som noget nyt i år har de unge haft mulighed for at angive deres kønsidentitet som non-binær[1].

Alle deltagende ungdomsuddannelser modtager en rapport med deres resultater. Rapporten er et vigtigt afsæt for den enkelte ungdomsuddannelses egne initiativer for at fremme trivsel og sundhed blandt eleverne og for det konkrete samarbejde i regi af partnerskabet. Resultaterne præsenteres for den enkelte ungdomsuddannelse på møder om handleplaner for det kommende skoleår.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil løbende lave uddybende analyser af data og benytte resultaterne fra ungeprofilen til at styrke det strategiske samarbejde i kommunen, herunder deler forvaltningen den fulde rapport for Københavns Kommune med andre forvaltninger og afholder løbende møder med afsæt i resultaterne for at drøfte muligheder for relevant samarbejde. Derudover inviteres samarbejdspartnere til et årligt temamøde, hvor centrale resultater fra undersøgelsen præsenteres.

Forvaltningen har været i dialog med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen med henblik på at undersøge muligheden for sammen at løfte opgaven med at gennemføre Ungeprofilen blandt unge uden for uddannelse og beskæftigelse. De øvrige forvaltninger viser interesse for at få mere viden om unge uden for uddannelse og beskæftigelse men vurderer, at målgruppen er vanskelig at nå gennem en undersøgelse som Ungeprofilen, hvorfor forvaltningen undersøger, om der kan tilvejebringes viden om unge uden for uddannelse og beskæftigelse på andre måder.

Hovedresultater
Generelt ligger de unges trivsel og sundhed fra årets ungeprofilundersøgelse på niveau med resultaterne fra sidste års undersøgelse eller i forlængelse af de tendenser, som har kendetegnet unges trivsel og sundhed de seneste år. Enkelte steder er udviklingen dog stagneret.

I det nedenstående fremhæves udvalgte hovedresultater fra Ungeprofilen 2022/23. Et overblik over centrale resultater er desuden vedlagt som bilag 1, og den fulde rapport for Københavns Kommune er vedlagt som bilag 2.

De fleste har det godt, men andelen, som mistrives, er højere i København
Langt størstedelen af de unge i København angiver, at de har det godt eller rigtig godt i skolen (86 %) og derhjemme (90 %). De københavnske unge har dog generelt en dårligere trivsel end i resten af landet.

11 % af de unge i København er placeret i den laveste ende af WHO-5’s trivselsindeks, hvilket medfører stor risiko for depression og stressbelastning. Det tilsvarende tal på landsplan er 9 %. Derudover ses en stigning i andelen af unge i København, som føler sig ensomme: 11 % mod 9 % i 2021.

Der ses et mindre fald i forekomsten af selvskadende adfærd blandt københavnske unge, efter det har været stigende i de senere år. Faldet er størst blandt kvinder, hvor der ses et fald i forekomsten af selvskadende adfærd fra 20 % i 2021 til 15 % i 2022.

Non-binære unge trives dårligere og har øget risikoadfærd
2 % af respondenterne i Ungeprofilen 2022/23 – København har en non-binær kønsidentitet. Generelt trives non-binære unge dårligere og har en øget risikoadfærd sammenlignet med de resterende unge i København. 36 % af de non-binære unge scorer lavest på WHO-5’s trivselsindeks, og 34 % føler sig ensomme. Samtidig har halvdelen af de non-binære gjort skade på sig inden for det seneste år sammenlignet med 15 % blandt kvinder og 7 % blandt mænd.

Derudover har 62 % af de non-binære unge oplevet forskelsbehandling inden for de seneste seks måneder. Det tilsvarende tal er 38 % for kvinder og 27 % for mænd. Den primære årsag til forskelsbehandlingen blandt non-binære angives som køn og seksualitet. Non-binære unge ryger i højere grad hash (56 %) og har i større omfang prøvet at tage hårde stoffer (18 %) sammenlignet med øvrige unge i København.

Status quo i daglige rygere, mens brug af røgfri nikotinprodukter stiger
Indførelse af røgfri skoletid i 2021 har haft en positiv indvirkning på andelen af rygere blandt unge i København, men niveauet er uændret fra 2021 til 2022 på 7 % daglige rygere mod 12 % i 2019. Denne stagnering ses også på landsplan, hvor 4 % unge ryger dagligt. Der er flest rygere blandt unge på FGU og i ungdomsskolen.

Samtidig er forbruget af røgfri nikotinprodukter (f.eks. snus, e-cigaretter og vapes) fortsat steget blandt de unge. Andelen af unge i København, som dagligt bruger snus eller tyggetobak, er steget til 10 % mod 9 % i 2021 og 6 % i 2019. Næsten halvdelen af de unge i København, som bruger snus eller tyggetobak, ønsker at holde op. 14 % af de unge i København ryger dagligt eller lejlighedsvist e-cigaretter, vapes eller lignende. Det er en markant stigning siden 2021, hvor det tilsvarende tal var 4 %.

Alkohol fylder stadig, og rusmidler fylder mere blandt unge i København
Unge i København drikker fortsat ofte fuldskabsorienteret: 82 % af de unge i København, som har prøvet at drikke en hel genstand, har også drukket fem genstande eller mere ved samme lejlighed de sidste 30 dage (såkaldt binge-drinking). Næsten hver femte ung oplever, at alkohol fylder for meget på skolen i forbindelse med fester, introturen, studieture eller i samtalen generelt.

Både hash og hårde stoffer (f.eks. amfetamin, MDMA/ecstasy eller lignende) er mere udbredt blandt unge i København end på landsplan. Andelen af unge i København, der har prøvet hårde stoffer, er steget siden 2021.

Flere unge oplever uønskede seksuelle berøringer og digitale krænkelser
56 % af de unge i København har haft deres første samleje, hvoraf 13 % angiver, at de har lidt eller ingen viden om, hvordan man beskytter sig mod kønssygdomme og 9% mod graviditet. 6 % af de unge, som har haft samleje, ved ikke, hvor de kan blive testet for sexsygedomme, og 60 % har aldrig prøvet at blive testet.

Der ses en lille stigning i andelen af unge i København, der inden for de seneste 12 måneder har været udsat for uønsket seksuel berøring: 25 % mod hhv. 23 % i 2021 og 19 % i 2020. Samtidig videredeler flere unge seksuelle billeder af andre uden samtykke set i forhold til de seneste år. 11 % af de unge i København har inden for de seneste 12 måneder modtaget et seksuelt billede eller video af andre, hvor personen ikke selv har givet tilladelse mod 5 % i 2021 og 7 % i 2020.

Mange unge sover uroligt og for lidt
Tilstrækkelig og god søvn er vigtig for unges udvikling, trivsel og indlæringsevne. 63 % af de unge i København sover mindre end 8 timer om natten, og 26 % sover mindre end 6,5 timer. Knap en tredjedel af de unge i København sover desuden dårligt eller uroligt om natten hver dag eller flere gange om ugen. En større andel kvinder (31 %) end mænd (26 %) sover dårligt eller uroligt om natten hver dag eller flere gange om ugen.

52 % af de unge i København har i løbet af den seneste uge fået deres søvn forstyrret mindst én gang af deres mobiltelefon, tablet eller computer.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil løbende foretage yderligere analyser af data og heriblandt undersøge, hvordan unge i uddannelse og med anden etnisk baggrund end dansk oplever deres hverdag, trivsel og risikoadfærd.