Mødedato: 04.04.2013, kl. 09:30
Mødested: Skovshoved Hotel

Høring: Region Hovedstadens forslag til sundhedsplan 2013

Se alle bilag

Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget skal afgive høringssvar til Region Hovedstaden vedrørende forslag til Sundhedsplan – status for planer på sundhedsområdet.

Indstilling og beslutning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget godkender vedlagte bilag 1, som Københavns Kommunes høringssvar til Region Hovedstaden om forslag til Sundhedsplan for Region Hovedstaden.

Problemstilling

Sundhedsloven fastslår, at den enkelte region mindst én gang i hver valgperiode skal udarbejde en samlet plan for tilrettelæggelsen af Region Hovedstadens opgaver på sundhedsområdet. Formålet med sundhedsplanen er at beskrive Region Hovedstadens samlede opgavevaretagelse på sundhedsområdet, herunder overordnet status på de væsentligste planer og strategier. Sundhedsplanen sætter samtidig rammerne for, hvilke fokusområder Region Hovedstaden har på sundhedsområdet de kommende år. Set fra et borgerperspektiv sætter planen fokus på det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen. 

Københavns Kommune er, som de øvrige kommuner, en central samarbejdspartner for Region Hovedstaden. Københavns Kommune har modtaget Region Hovedstadens anden sundhedsplan for valgperioden 2011-2014 til høring.

Løsning

Region Hovedstadens forslag til sundhedsplan

Formålet med sundhedsplanen er blandt andet at sikre høj kvalitet i behandlingen, sammenhængende forløb for patienter med fokus på samarbejde med kommuner og praktiserende læger, sikre nærhed og understøtte forskning og udvikling på sundhedsområdet. Sundhedsplanen baserer sig på en række hensigtserklæringer herom. Sundhedsplanen beskriver samtidig status for en række planer, som Region Hovedstaden tidligere har udarbejdet, eksempelvis Hospitals- og Psykiatriplan 2020, Plan for den ældre medicinske patient, praksisplaner og sundhedsaftaler. Kommunen har i forbindelse med udarbejdelse af disse planer tidligere afgivet høringssvar. Sundhedsplanen skal således alene ses som en statusredegørelse over tidligere udarbejdede planer og en optegnelse over Region Hovedstadens overvejelser over de fremadrettede fokusområder.

Det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen er en central overskrift for de udviklingsområder, som Region Hovedstaden vil arbejde med de kommende år. I dag udmøntes det tværsektorielle samarbejde blandt andet i forhold til borgere med kronisk sygdom, hvor der i forløbsbeskrivelserne for borgere med KOL og type 2 diabetes er fastlagt, hvilket tilbud borgerne skal have, og hvad region, almen praksis og kommune skal gøre. Formålet med forløbsbeskrivelsen er at sikre, at borgerne får et tilbud af høj kvalitet og et sammenhængende tilbud.

Københavns Kommunes bemærkninger til sundhedsplanens fremtidige fokusområder
Københavns Kommune er generelt enige i de temaer og områder, som Region Hovedstaden fremadrettet vil arbejde med. For Københavns Kommune er det afgørende, at kommunen inddrages, når Region Hovedstadens beslutninger har direkte konsekvenser for kommunen.

I nedenstående er Københavns Kommunes bemærkninger til Region Hovedstadens fremtidige fokusområder, der er beskrevet i sundhedsplanen, præsenteret. I bilag 1 fremgår kommunens egentlige høringssvar til Region Hovedstaden.

Styrkelse af indsatsen over for de udsatte borgere
Københavns Kommune finder det særligt vigtigt, at region og kommuner fremadrettet samarbejder om at sikre lighed i sundhed. Københavns Kommune ønsker at udbygge samarbejdet med Region Hovedstaden på dette område i forhold til skabe sammenhængende forløb. Københavns Kommune arbejder intenst med den sociale ulighed og har blandt fokus på opsøgende sundhedsarbejde i udsatte boligområder.

Udviklingen af sammenhængende it-systemer
Københavns Kommune er enige i, at udviklingen af sammenhængende it-systemer og det papirløse hospital bør prioriteres højt. Det er særligt vigtigt, at der sammentænkes om den tværsektorielle kommunikation i forhold til sammenhængende og sikre forløb for borgerne, så det bliver muligt at dele data om for eksempel borgere med kronisk sygdom.

På det somatiske område
Medicin
Medicingennemgang til borgere, der modtager flere lægemidler, bør prioriteres højt samt ledsages af en præcisering af ansvar ved delegation af medicingivning. Københavns Kommune ønsker at indgå i et samarbejde om disse emner, idet det er centralt, at borgerne får den rigtige medicin, hvilket medicingennemgange kan understøtte. 

Udvikling af modeller for det tværsektorielle samarbejde (shared care)
Udviklingen med stadigt mere specialiserede sygehuse og kortere indlæggelsestid betyder, at kommunen skal løfte flere opgaver i det nære sundhedsvæsen. Københavns Kommune finder det centralt, at der udvikles modeller for det tværsektorielle samarbejde, hvor formålet blandt andet er, at Region Hovedstaden støtter kommunen i at løse de nære sundhedsopgave. Det kan eksempelvis være pleje af den ældre medicinske patient, således at indlæggelse kan forebygges. Den regionale støtte kan blandt andet omfatte kommunens adgang til at trække på specialister fra hospitalerne. Københavns Kommune ønsker samtidig at indgå i et tættere samarbejde med Region Hovedstaden, så overbelægning på hospitalerne kan løses i spidsbelastningssituationer.   

Samarbejdet inden for det offentlige og private samarbejde om forskning og innovation
Københavns Kommune ønsker at udbygge sit samarbejde med Region Hovedstaden, idet kommunen har sat en offensiv dagsorden med sund vækst, hvor der er fokus på udvikling af innovative løsninger i samarbejde med privat om for eksempel telemedicinske løsninger.

En indgang til og styrkelse af akutbehandling
Region Hovedstaden overtager fra den 1. januar 2014 driften af lægevagten. I den forbindelse skal der planlægges en ny lægevagts-/akutordning. Kommunen finder det vigtigt, at kommunerne i Region Hovedstaden inddrages i dette planarbejde, så der sikres den nødvendige akutbetjening af svage borgere, for eksempel den ældre medicinske patient, så indlæggelser kan forebygges.

På det psykiatriske område

Flere ressourcer til psykiatri
Københavns Kommune anerkender, at der de kommende år afsættes flere ressourcer til psykiatrien med henblik på kapacitetsudvilse og på at nedbringe ventetiden. Kommunen oplever, at der er en gruppe mennesker med lettere psykiske lidelser, som ikke bliver udredt, og dermed ikke får den behandling, de eventuelt har behov for. Konsekvensen kan være, at disse mennesker får svært ved at gennemføre en uddannelse eller fastholde et job. Kapacitetsudvidelsen kan forhåbentligt være med til at adressere denne problemstilling. Det er ligeledes positivt, at der sættes fagligt fokus på en psykiatri baseret på recovery, netværksinddragelse og rehabilitering. Københavns Kommune har i en årrække haft recovery som et bærende princip for den socialpsykiatriske indsats. Det faktum, at Region Hovedstaden nu også sætter det på dagsordenen, åbner muligheder for et tættere samarbejde om både den enkelte borger og på et organisatorisk plan i form af fælles metodeudviklingsprojekter eller lignende.

Samling af funktioner
Samtidigt ønsker Københavns Kommune at gøre opmærksom på de potentielle udfordringer, der kan være forbundet med af flere og flere funktioner samles og specialiseres, hvilket betyder at borgere skal behandles andre og mere fjerne steder end de bliver i dag. I den forbindelse er Psykiatrisk Center Københavns akutte opsøgende team interessant, fordi indsatsen er et eksempel på, at eksperterne kommer til borgerne i kommunerne. Teamets tilgang betyder, at der er et tæt samarbejde, hvor både borgeren, kommunal medarbejder og regional medarbejder er til stede på samme tid og bliver enige om løsninger. Samtidigt er der klarhed om opgavedelingen. De regionale medarbejdere kommer som sundhedsfaglige eksperter og rådgiver de kommunale medarbejdere om problemstillinger, mens de kommunale medarbejdere har helhedsperspektivet og sørger for koordinering. Både borgere og medarbejdere i Københavns Kommune er meget tilfredse med denne form for nyspecialisering.

Økonomi

Sundhedsplanen har ikke direkte økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Sagen behandles på Socialudvalgets møde den 3. april 2013 og Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 4. april 2013, hvorefter Københavns Kommunes høringssvar til sundhedsplanen fremsendes til Region Hovedstaden. Regionsrådet ventes at godkende sundhedsplanen endeligt den 14. maj 2013.

Katja Kayser                                                Anette Laigaard

Beslutning

Udvalget godkendte høringssvaret med følgende bemærkninger:

  • Der indarbejdes en bemærkning om kommunens ønske om særlig opmærksomhed vedrørende palliation.
  • Der indarbejdes en bemærkning om, at der tages forbehold for evt. bemærkninger på svangerskabs- og børneområdet.

Forvaltningen bemyndiges til at afsende supplerende høringssvar dersom det ikke kræver fornyet politisk forelæggelse.

Indstillingen blev godkendt.

Til top