Status for etablering af amtstandplejen i Københavns Kommune
Status for etablering af amtstandplejen i Københavns Kommune
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 4. april 2002
5. Status for etablering af amtstandplejen i Københavns Kommune
SOU 412/2001 J.nr. 60/2001
INDSTILLING
Sundhedforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at den maksimale egenbetaling for 2002 fastsættes til 1335 kr.
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at Sundhedsforvaltningen etablerer aftaler med Sct. Hans Hospital og Bispebjerg hospital om satellitklinikker til tandpleje.
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender de økonomiske forudsætninger for amtstandplejen.
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager vedlagte status til efterretning.
RESUME
Københavns Kommune skal pr. 1. januar 2002 ifølge lov om ændring af lov om tandpleje m.v. (L88) etablere en amtstandpleje, primært rettet mod psykisk syge, psykisk udviklingshæmmede samt henvise til et landsdels- og videnscenter. Hertil kommer etablering af en amtsspecialtandpleje samt udbetaling af tilskud til en række grupper med særlige behov fra den 1. april 2001.
Lovgivningen lægger i stigende grad op til, at der er sammenhæng mellem de enkelte tilbud, der gives borgeren fra de respektive tandplejer.
Loven skal udfra en lighedsbetragtning sikre et forbedret tandplejetilbud til grupper af personer, der i dag ikke kan udnytte de eksisterende tandplejetilbud, enten fordi de ikke er i stand til at benytte dem, eller fordi udgifterne for patienterne er væsentligt højere end normalt for regelmæssige brugere af tandplejen.
Vedrørende organiseringen af amtstandplejen er der behov for at etablere en fleksibel løsning med mulighed for tilpasning af kapaciteten, da en nærmere afklaring af efterspørgslen er nødvendig. Det er Sundhedsforvaltningens forslag at der etableres satellitklinikker på Sct. Hans Hospital og Bispebjerg hospital til behandling af psykisk syge. På Amager benyttes den eksisterende tandklinik på Handicapcenter Irlandsvej til behandling af psyksisk udviklingshæmmede og psykisk syge. På længere sigt kan der enten etableres flere satellitklinikker eller en mobil tandklinik kan benyttes.
Sundhedsforvaltningen foreslår, at udvalget godkender, at Sundhedsforvaltningen etablerer aftaler om satellitklinikker til tandpleje med Sct. Hans Hospital og Bispebjerg Hospital.
Vedrørende amtsspecialtandplejen videreføres ordningen med behandling hos privatpraktiserende tandlæger i 2002. På den baggrund kan der foretages en opgørelse for hele 2002, der kan danne grundlag for et forslag om en offentlig klinik i foråret 2003.
I det tidligere materiale som udvalget fik forelagt den 17. december 2001 (SOU 412/2001) (vedlagt som bilag) blev der konstateret en økonomisk ubalance på ca. 6-7 mio. kr. Det blev derfor besluttet, at Sundhedsforvaltningen skulle rette henvendelse til Økonomiforvaltningen for en drøftelse af økonomien i amtstandplejen.
Der er enighed mellem Sundhedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen om, at der ikke, som vedtaget af udvalget den 17. december 2001, kan rejses en fornyet DUT-sag på baggrund af det faktiske udgiftsforløb. Der er brug for flere erfaringstal. Der er, under forudsætning af udvalgets godkendelse, indgået en aftale med Økonomiforvaltningen om det videre forløb. Den indebærer følgende:
- Det konkrete udgangspunkt for amtstandplejen for 2002 er 4 mio.kr i DUT-midler og tilførsel af mindreforbruget i 2001 på 1,7 mio.kr, i alt 5,7 mio.kr.
- Sundhedsforvaltningen følger månedsvis udviklingen i forbruget på amtstandpleje i 2002.
- Sundhedsforvaltningen får mulighed for at revurdere det økonomiske grundlag med økonomiforvaltningen for 2002, såfremt der er økonomisk baggrund herfor.
- DUT-forhandlingerne kan genoptages i 2003, når der foreligger erfaringstal for hele 2002. Der bør endvidere ske en vurdering af konsekvenserne af amtstandpleje i et længere tidsperspektiv, da en fuld udrulning muligvis ikke er kendt i 2002.
Det er videre aftalt, at Økonomiforvaltningen rejser en sag over for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vedrørende udgifter afholdt i henhold til Servicelovens § 97.
Sundhedsforvaltningen foreslår på den baggrund, at de økonomiske forudsætninger for amtstandplejen godkendes.
Vedrørende egenbetaling giver loven adgang til, at der opkræves en årlig egenbetaling for voksne på maksimalt 1335 kr årligt svarende til den gennemsnitlige egenbetaling i voksentandplejen (sygesikringstandplejen) på landsplan i 1999.
Sundhedsforvaltningen foreslår, at Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der vedtages en egenbetaling på lovens maksimum (p.t. 1335 kr).
SAGSBESKRIVELSE
- Baggrund for etablering af amtstandplejen
- Organisering
- Status for økonomien i amtstandplejen
Med vedtagelse af "Lov om ændringer af lov om tandpleje m.v. (L88)" er amterne forpligtet til at tilvejebringe et særligt tilbud for personer med behov for specialiseret tandpleje. Loven trådte i kraft 1. april 2001 for så vidt angår amtsspecialtandplejen og tilskudsordninger til særlige patientgrupper. 1. januar 2002 skal amterne endvidere kunne tilbyde den vedtagne service til psykisk syge og psykisk udviklingshæmmede.
Med lovændringen er der sket en placering i amtet af såvel behandlingsansvar som ansvar for planlægning og koordination af behandlingstilbud til grupper med særlige behov.
Formålet med loven er ud fra lighedsbetragtninger så vidt muligt at sikre de nævnte patientgrupper et tilbud, der både behandlingsmæssigt og økonomisk stiller de pågældende så lig andre borgere som muligt.
Tabel 1: Personkreds der er omfattet af lov om ændring af tandplejen
Lov om ændring af tandplejen |
Ikrafttrædelse |
Personkreds |
§6a |
01.01.02 . |
Sindslidende og psykisk udviklingshæmmede personer der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. |
§6b |
01.04.01. |
Børn og unge under 18 år med tanddannelsesforstyrrelser eller odontologiske lidelser, der ubehandlet medfører en varig funktionsnedsættelse samt børn og unge med behov for et højt specialiseret behandlingstilbud. Desuden vederlagsfri behandling efter det fyldte 18 år og indtil fysisk modenhed muliggør, at behandlingen kan færdiggøres for den patientgruppe. |
§6c |
01.04.01. |
Personer med behov for et højt specialiseret tandbehandlingstilbud som følge af sjældne sygdomme og handicaps, der giver anledning til specielle problemer i tænder, mund og kæber. |
§6d |
01.04.01. |
Kræftpatienter, der pga. strålebehandling i hoved og halsregionen eller pga. kemoterapi, har betydelige dokumenterede tandproblemer, samt personer med Sjøgrens syndrom, der har betydelige dokumenterede tandproblemer. |
Tabel 3: Status over organisering
§ |
Patientgruppe |
Status |
§6a |
Sindslidende
Psykisk udviklingshæmmede
|
Der etableres satellitklinik i tilknytning til Sct. Hans Hospital i Roskilde og Bispebjerg Hospital i København. Behandling foregår ligeledes på Handicapcenter Irlandsvej. Servicen er helt overvejende etableret til voksne psykisk udviklingshæmmede via Handicapcenter Irlandsvej og til børn og unge via handicapklinikken i Børne- og Ungdomstandplejen. |
§6b |
Børn og unge under 18 år Børn og unge fra 18 år |
Behandles i Børne- og Ungdomstandplejen. Behandles via privatpraktiserende tandlæger. På baggrund af den faktiske efterspørgsel udarbejdes et forslag til den videre servicering, f.eks. en offentligt drevet amtsspecialtandplejeklinik. Den fremtidige efterspørgsel og struktur vurderes i foråret 2003. |
§6c |
Landsdels- og videnscenter |
Afventer etablering på Rigshospitalet |
§6d |
Kræftpatienter og Sjøgrens syndrom |
Tilskudsordningen i §6d er etableret med udgangspunkt i privatpraktiserende tandlæger. Der skal indgås aftale om fastpris honorar. |
Vedrørende de sindslidende (§6a)
Udgangspunktet i loven er, at Sundhedsforvaltningen skal give et tilbud som er tilgængeligt for de psykisk syge patienter. Derfor er nærhedsprincippet afgørende. Det kan være vanskeligt at vurdere den konkrete efterspørgsel efter tandpleje, og der er på den baggrund brug for en fleksibel ordning i opstartsfasen.
I København foreslås det, at de psykisk syge foreløbigt skal serviceres fra satellitklinikker på Sct. Hans Hospital og Bispebjerg Hospital. Handicapcenter Irlandsvej kan betjene patienterne på Amager. En satellitklinik er en enkelt udstyret tandklinik med alle funktioner samlet i ét rum. Denne type klinik kan derfor udstyres for en væsentligt mindre udgift end en "normal" tandklinik.
Erfaringer med denne model vil blive opgjort i foråret 2003 med henblik på herefter at overveje den fremtidige struktur, herunder behovet for flere stationære faciliteter eller anvendelse af en mobil tandklinik.
Vedrørende de psykisk udviklingshæmmede (§6a)
Servicen er etableret via Handicapcenter Irlandsvej og via handicapklinikken i Børne- og Ungdomstandplejen. Der overføres personale fra H:S til Sundhedsforvaltningen og driftsmidler fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i relation til centeret.
Vedrørende amtsspecialtandplejen (§6b)
Der er i den tidligere indstilling lagt op til, at der skal etableres en offentligt drevet klinik. Dette er fortsat udgangspunktet. En mulighed kunne være at etablere den i relation til den organisering der allerede findes i Børne- og Ungdomstandplejen. Der behøves erfaringstal vedrørende efterspørgslen som grundlag for etableringen af klinikken. Ordningen med behandling hos privatpraktiserende tandlæger videreføres i 2002, på den baggrund kan der foretages en opgørelse for hele 2002, der kan danne grundlag for et forslag om en offentlig klinik i foråret 2003.
Vedrørende kræftpatienter og patienter med Sjøgrens syndrom (§6d)
En aftale om fastprishonorar skal forhandles med de privatpraktiserende tandlæger.
Etablering af et koordinationsudvalg
Der nedsættes et koordinationsudvalg. Der skal blandt andet indgå repræsentanter fra Amts- og Omsorgstandplejen, Børne- og Ungdomstandplejen, sygesikringen og H:S.
Udvalget fik den 17. december 2001 (SOU 412/2001) forelagt et økonomisk overslag over de forventede udgifter ved amtstandpleje sammenlignet med Sundhedsministeriets beregningsgrundlag. Overslaget viste en diskrepans på 6-7 mio. kr. mellem de tildelte DUT-midler (4 mio.kr) og Sundhedsforvaltningens udgiftsoverslag (10-11 mio.kr).
De konkrete erfaringer, som bygger på tal fra 1. april 2001- 28. februar 2002 estimeret til årsniveau, viser at Sundhedsforvaltningens overslag mht. udgift pr. behandling svarer godt til erfaringstallet. Med hensyn til antallet af patienter er det foreløbigt lavere end forventet. Samlet ligger udgiftsniveauet således foreløbigt betydeligt under det anslåede beløb.
Der er enighed mellem Sundhedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen om, at der ikke, som vedtaget af udvalget den 17. december 2001, kan rejses en fornyet DUT-sag på baggrund af det faktiske udgiftsforløb. Der er brug for flere erfaringstal. Der er under forudsætning af udvalgets godkendelse indgået en aftale med Økonomiforvaltningen om det videre forløb. Den indebærer følgende:
- Det konkrete udgangspunkt for amtstandplejen for 2002 er 4 mio.kr i DUT-midler og tilførsel af mindreforbruget i 2001 på 1,7 mio.kr, i alt 5,7 mio.kr.
- Sundhedsforvaltningen følger månedsvis udviklingen i forbruget på amtstandpleje i 2002.
- Sundhedsforvaltningen får mulighed for at revurdere det økonomiske grundlag med økonomiforvaltningen for 2002, såfremt der er økonomisk baggrund herfor.
- DUT-forhandlingerne kan genoptages i 2003, når der foreligger erfaringstal for hele 2002. Der bør endvidere ske en vurdering af konsekvenserne af amtstandpleje i et længere tidsperspektiv, da en fuld udrulning muligvis ikke er kendt i 2002.
Sundhedsforvaltningen har endvidere rejst den problemstilling overfor Økonomiforvaltningen, at DUT-midlerne efter Sundhedsforvaltningens vurdering er fordelt således, at der både er tildelt amtskommunale midler og fratrukket den primærkommunale besparelse. Besparelsen vedrørende §6b (amtsspecialtandplejen) og §6d, er tidligere afholdt over Servicelovens §97. Beløbsmæssigt er der til §6b og §6d tale om ca. 15 mio.kr på landsplan svarende til ca. 1,4 mio. kr i Københavns Kommune (omregningsfaktor 9,5%). En konkret vurdering af udgifterne for 2000 baseret på 1. kvartal viser et højere beløb på ca. 2,8 mio.kr. Det er aftalt, at Økonomiforvaltningen rejser en sag over for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vedrørende udgifter afholdt i henhold til Servicelovens § 97.
En status over de forventede udgifter til amtstandpleje i 2002 ser således ud:
Tabel 3:Udgifter i amtstandplejen for 2002 (efter fradrag af egenbetalingen)
Kategori |
Foreløbigt udgiftsoverslag i amtstandplejen 2002 |
§6a Psykisk syge Udviklingshæmmede børn |
0,8 mio. kr 0,5 mio. kr |
§6b |
1,4 mio. kr. |
§6c |
0,1 mio. kr |
§6d stk.1 |
1,5 mio. kr |
§6d stk.2 |
0,3 mio.kr |
Driftsudgifter |
4,6 mio.kr |
Administrationsudgifter |
0,2 mio. kr |
Anlægsudgifter |
0,9 mio. kr |
Udgifter i alt 2002 |
5,7 mio. kr |
Udover driftsudgifter er der udgifter til anlæg 0,9 mio.kr. til satellitklinikker på Sct. Hans Hospital og Bispebjerg Hospital. Udgifter til administration af amtstandpleje vurderes at udgøre 1-2 fuldtidsstilling herunder til opkrævning af egenbetaling.
Vedrørende §6a (Udviklingshæmmede og psykisk syge)
Udgiften til udviklingshæmmede voksne (Handicapcenter Irlandsvej) overføres fra FAF og H:S.
De udviklingshæmmede børn og unge betjenes i dag via en specialklinik i Børne- og Ungdomstandplejen. Der skal tilføres ressourcer til Børne- og Ungdomstandplejen svarende til forskellen mellem behandling af psykisk udviklingshæmmede og almindelige børn ca. 500.000 kr.
Servicen til de psykisk syge skal etableres så den opfylder nærhedsprincippet for de psykiatriske patienter.
Udgifter til etablering af tilbud til de psykisk syge forventes at være følgende:
Anlægsudgifter
Satellitklinik på Bispebjerg Hospital 0,45 mio. kr
Satellitklinik på Sct. Hans Hospital 0,45 mio. kr
Driftsudgifter
2 teams i ½ år 0,8 mio kr
I alt 1,7 mio kr
Det er planen, at psykiatriske patienter på Amager vil kunne modtage behandling på tandklinikken for udviklingshæmmede på Handicapcenter Irlandsvej.
På længere sigt kan tilbuddet udbygges med flere satellitklinikker eller en mobil tandklinik.
Sundhedsforvaltningen anmoder Sundheds- og Omsorgsudvalget om bemyndigelse til at etablere en aftale med Bispebjerg hospital og Sct. Hans Hospital om satellitklinikker til amtstandpleje.
Vedrørende §6b og §6d svarer udgifterne til de konkrete erfaringer Sundhedsforvaltningen har gjort.
Udgiften til landsdels- og videnscenter §6c, som etableres på Rigshospitalet er en anslået udgift på baggrund af, at funktionsenhenden endnu ikke er etableret.
Der er betydelig diskrepans mellem det faktiske forbrug og beregningsforudsætningerne i loven. Gennemsnitsprisen pr. behandling er stort set overensstemmende, men antallet af patienter kan endnu ikke fastsættes. Der er tale om nye ordninger, som er under indkøring, og det er derfor endnu usikkert at bedømme det endelige patienttal. Det er fortsat Sundhedsforvaltningens forventning, at udgifterne vil svare til de forudsætninger som er opstillet i indstillingen til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 17. december 2001 (SOU 412/2001), men det er usikkert, hvilket tidsperspektiv dette vil ske indenfor.
På ovenstående baggrund indstiller Sundhedsforvaltningen overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget, at den økonomiske ramme godkendes for amtstandplejen i 2002.
- Egenbetaling
Da lovens formål er i videst muligt omfang behandlingsmæssigt og økonomisk at sidestille amtstandplejens patientgrupper med den øvrige befolkning, fastsættes det i loven, at der kan opkræves en årlig egenbetaling for voksne på maksimalt 1335 kr årligt svarende til den gennemsnitlige egenbetaling i voksentandplejen (sygesikringstandplejen) i 1999. Egenbetalingen fastsættes lokalt for så vidt angår voksne under §6a dvs. psykisk syge og psykisk udviklingshæmmede. Hvis behandlingen ikke overstiger de 1335 kr betales et mindre beløb i egenbetaling, som udmåles efter takster fastsat i henhold til Sygesikringsloven. En maksimal egenbetaling er forudsat i driftsudgifterne.
Sundhedsforvaltningen foreslår på den baggrund, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der vedtages en egenbetaling på lovens maksimum (1335 kr).
ØKONOMI
- Det konkrete udgangspunkt for amtstandplejen for 2002 4 mio.kr og et mindreforbrug i 2001 på 1,7 mio.kr, i alt 5,7 mio.kr.
- Sundhedsforvaltningen følger månedsvis udviklingen i forbruget på amtstandpleje i 2002.
- Sundhedsforvaltningen får mulighed for at revurdere det økonomiske grundlag med Økonomiforvaltningen for 2002, såfremt der er økonomisk baggrund herfor.
- Økonomiforvaltningen drøfter med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tilførsel af midler til Amtstandplejen.
- DUT-sagen kan genoptages i 2003, når der foreligger erfaringstal for hele 2002. Der bør endvidere ske en vurdering af konsekvenserne af amtstandpleje i et længere tidsperspektiv, da en fuld udrulning muligvis ikke er kendt i 2002.
Vedrørende egenbetaling foreslår Sundhedsforvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at der vedtages en egenbetaling på lovens maksimum (1335 kr).
Høring
Ingen
Miljøvurdering
Indretningen af satellitklinikker vil miljømæssigt leve op til de krav, der ligger på området.
Sundhedsmæssigt forventes det nye tilbud at medføre en generelt væsentlig forbedret tandpleje for de grupper, der er omfattet af loven.
BILAG
Bilag: Indstilling fra Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 17.december 2001 (SOU 412/2001).
Bilag: Notat af 13. december 2001 om Status for etablering af amtstandplejen i Københavns Kommune med underbilag.
Ib Haurum
/Jens Egsgaard