Mødedato: 04.03.2004, kl. 14:30

Høring vedr. betaling for nye IT-ydelser, samt kompensation for merudgifter som følge af IT-udbudet i 2002

Høring vedr. betaling for nye IT-ydelser, samt kompensation for merudgifter som følge af IT-udbudet i 2002

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 4. marts 2004

 

7. Høring vedr. betaling for nye IT-ydelser, samt kompensation for merudgifter som følge af IT-udbudet i 2002

SOU 23/2004 J.nr. 8/2004

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltræder, at denne indstilling fremsendes til Økonomiudvalget som Sundhedsforvaltningens høringssvar vedrørende betaling for nye IT-ydelser samt kompensation for merudgifter som følge af IT-udbudet i 2002.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 4. marts 2004

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

 

RESUME

Formålet med Økonomiforvaltningens indstilling er at kompensere udvalgene for de merudgifter, som de er blevet påført som følge af takstændringer for KMD-licenser i forbindelse med, at KMD har opsagt hovedaftale med Københavns Kommune. Kompensationen finansieres ved anvendelse af midler fra det provenu, som kommunen har optjent ved omlægning af IT-drift til DM-data.

Økonomiforvatningens indstilling vedrører overførsel af 32,8 mill. kr. årligt fra Økonomiudvalget til udvalgene fra og med 2004, til dækning af prisstigninger ved anvendelse af KMD-programel. Heraf indstilles overført 5,2 mill. kr. til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Endvidere reserverer Økonomiudvalget 2 mill. kr. til udvalgene til dækning af udvalgenes forbrug af specialblanketter mv. Forbrug over 2 mill. kr. faktureres til udvalgene efter det faktiske forbrug.

Der indføres betaling fra det enkelte udvalg, for anvendelse af Indkøbssystemet (Den offentlige Indkøbsportal – DOIP) som forudsat i indkøbsredegørelsen (BR 268/2003) fra og med 1. januar 2004. Der faktureres 2 kr./pr. forretningsdokument. Udvalgene kompenseres af Økonomiudvalget efter forbrug.

Udgifterne til KMD og DM-datas Help Desk afholdes fremover decentralt og afspejler det faktiske forbrug af Help Desk funktionen. Der overføres 1 mill. kr. fra Økonomiudvalget til udvalgene. Heraf indstilles 222.000 kr. overført til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Sundhedsforvaltningen har ikke yderligere bemærkninger hverken til principperne for betalingsmodellen eller til de foreslåede rammekorrektioner af udvalgets ramme.

 

 

Til top