Foreløbig redegørelse for regnskab 2001

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 4. marts 2002

2. Foreløbig redegørelse for regnskab 2001

SOU 68/2002 J.nr. 1/2001

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager den foreløbige redegørelse for regnskab 2001 til efterretning.

Sundhedsforvaltningen har udarbejdet en foreløbig redegørelse for regnskab 2001. Redegørelsen viser, at Sundhedsforvaltningen i alt på det rammebelagte område havde et mindreforbrug på 30,6 mill. kr. i 2001 og på det lovbundne område samt finansposter et merforbrug på 240 mill. kr.

De væsentligste forklaringer på afvigelsen i forhold til budgettet på det rammebelagte område er et mindreforbrug på Social- og Sundhedsskolen, merindtægter på plejehjemsbeboeres huslejebetalinger mv., mindreforbrug på træningscentre, mindreforbrug på dagcentre, et mindreforbrug på KOS samt et mindreforbrug på anlægsbevillingen. I alt beløber disse poster sig til et mindreforbrug på 53,1 mill. kr. Til gengæld er der merforbrug på hjemmeplejeområdet samt køb og salg af plejeboligpladser på i alt 25,8 mill. kr. Disse merforbrug blev dog væsentligt mindre end forudsagt i det forventede regnskab pr. 30. september 2001, hvor man forventede et samlet merforbrug på det rammebelagte område på 9,1 mill. kr.

Mindreforbruget på det rammebelagte område skyldes aktivitetsforskydninger, hvorfor Sundhedsforvaltningen vil ansøge om at få mindreforbruget overført til budget 2002 i henhold til kommunens bevillingsregler. Sundhedsforvaltningen vil herudover fortsætte med at sætte områderne med merforbrug i 2001, dvs. køb og salg af plejeboligpladser samt hjemmeplejeområdet, i fokus.

På det lovbundne område samt finansposter forventes en samlet regnskabsafvigelse på 240 mill. kr. Afvigelsen hidrører fra en ekstraordinær udgiftspostering på 320 mill. kr. vedrørende boligydelse. Posteringen er foretaget for at udligne fejlbogføringer fra tidligere år. Der er tale om en særlig problemstilling, som går tilbage til ressortopdelingen i 1998. Endvidere har der været et mindreforbrug på finansposterne på 129,3 mill.kr. Dette kan primært tilskrives tidsforskydninger i modtagelsen af statsrefusion for udbetalt folkepension samt et skyldigt driftstilskud til H:S.

Den politiske behandling af regnskab 2001 omfatter blandt andet, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skal godkende Sundhedsforvaltningens regnskabsmateriale senest den 25. marts 2002. Det betyder i praksis, at regnskabsmaterialet skal behandles af udvalget den 18. marts 2002. Den 14. maj 2002 behandler Økonomiudvalget kommunens samlede regnskab og beretning. Dette behandles af Borgerrepræsentationen den 30. maj 2002. Senere afgiver Revisionen beretninger til udvalgene, som disse kan kommentere. Den 28. november 2002 afsluttes den politiske behandling af regnskab 2001, ved at Borgerrepræsentationen behandler revisionsbetænkningen.

Sundhedsforvaltningen har udarbejdet en redegørelse for regnskab 2001. Det skal bemærkes, at der er tale om en foreløbig redegørelse.

I det følgende gives en kortfattet forklaring på de væsentligste afvigelser i forhold til budgettet og det forventede regnskab pr. 30. september 2001.

Derefter beskrives den videre proces for udarbejdelsen og den politiske behandling af regnskab 2001.

Regnskabsresultatet på det rammebelagte område sammenholdt med budgettet og det forventede regnskab pr. 30 september 2001 er vist i nedenstående tabel 1.

Note: det viste regnskabsresultat er ekskl. udligning af købsmoms.

Som det fremgår havde Sundhedsforvaltningen i alt på det rammebelagte område et mindreforbrug på 30,6 mill. kr. i 2001. Dette skal sammenholdes med, at Sundhedsforvaltningen i sit forventede regnskab pr. 30. september 2001 forventede et merforbrug på 9,1 mill. kr.

Afvigelsen på 21,2 mill. kr. skyldes primært et mindreforbrug på 15,5 mill. kr. på SOSU-skolen som skyldes, at der i 2001 var færre elever end forudsat. Desuden har skolen ikke som planlagt anvendt 5 mill. kr. til bygningsvedligeholdelse. Disse 5 mill. kr. er dog bundet i en aftale med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og skal overføres til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen til budget 2002.

På Planlægnings- og Folkesundhedskontorets område er der et mindreforbrug på 3,2 mill. kr., mens Rygcentret har et mindreforbrug på 1,8 mill. kr. Rygcentrets mindreforbrug skyldes dog, at Rygcentret ikke modtog opkrævning af husleje inden afslutningen af regnskab 2001. Mindreforbruget kan derfor ikke henføres til driften af Rygcentret.

Amtstandplejen har et mindreforbrug på 1,5 mill. kr. Dette skyldes, at ordningen, som delvist begyndte den 1. april 2001, endnu ikke er fuldt udbygget.

Herudover er der en række mindre afvigelser på forskellige andre områder på bevillingen.

I forhold til det forventede regnskab pr. 30 september 2001 er der primært sket ændringer på SOSU-skolen, Rygcentret og Planlægnings- og Folkesundhedskontorets område. SOSU-skolens mindreforbrug blev ca. 9 mill. kr. større end forventet i den seneste kalkule, mens mindreforbruget på Planlægnings- og Folkesundhedskontorets område blev ca. 2,5 mill. større end forventet i oktober. Hvad angår Rygcentret regnede Sundhedsforvaltningen i det forventede regnskab pr. 30 september 2001 med balance.

Regnskabsresultatet viser et merforbrug på 15,1 mill. kr. Dette skyldes, at der i forhold til budgettet har været tale om et større køb af pladser i andre kommuner samt et mindre salg af pladser til andre kommuner og forsøgsbydelene.

Merforbruget er 17,2 mill. kr. mindre end forudsagt i oktober. En stor del af forskellen i forhold til oktober-kalkulen kan forklares ved, at prognosemodellen systematisk overvurderede udgifter til køb af hjemmehjælp, madudbringning, hjælpemidler mm. Prognosemodellen er efterfølgende blevet tilrettet med henblik på 2002.

Regnskabsresultatet viser et mindreforbrug på 2,1 mill. kr.; mens der i oktober forventedes et mindreforbrug på ca. 9,1 mill. kr.

På dette område har der været merindtægter på 7,5 mill. kr. i 2001. Området omfatter plejeboligbeboeres egenbetaling af husleje, el og varme. Afvigelsen skyldes, at forudsætningerne, som lå til grund for budgetlægningen, har ændret sig.

Regnskabsresultatet viser et merforbrug på 10,7 mill. kr. Merforbruget kan i høj grad tilskrives den uro, der har været på området i 2001. Turbulensen har blandt andet givet sig udslag i et stort sygefravær og vanskeligheder med at fastholde og rekruttere personale. Som følge heraf har der været stigende udgifter til vikarer. Uroen har endvidere medført, at det ikke har været muligt at opnå fuld effekt af de iværksatte tiltag i form af handleplanerne, herunder vaske- og indkøbsordninger.

En stor del af merforbruget kan henføres til enkelte bydele med særlige problemer. Sundhedsforvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe, som i samarbejde med disse bydele skal foretage en analyse af hjemmeplejen i disse bydele. Formålet med undersøgelsen er i første omgang at opnå en høj grad af forståelse af problemerne i de udvalgte bydele. Undersøgelsen vil derfor omfatte alle elementer af hjemmeplejen i disse bydele, herunder økonomien, aktivitetsudviklingen, visitationen og organiseringen.

Merforbruget blev 12,1 mill. kr. mindre end forudset i oktober. Årsagen er blandt andet, at der ikke blev brugt alle de budgetterede midler til visitatoruddannelse, vedligeholdelse, ombygning og arbejdsskadeforsikring.

På dette område forventes der et mindreforbrug på 7,1 mill. kr. Dette skyldes primært, at de nye tiltag som følge af ny lovgivning om vedligeholdelsestræning fortsat er under indkøring. Sundhedsforvaltningen modtog i 2001 DUT-midler som følge af denne nye lovgivning.

På dette område har der været et mindreforbrug på 4,3 mill. kr. Dette skyldes primært, at der i 2001 var afsat midler til driften af Dagcenter Nørrebrovænge, som blev nedlukket ultimo 2000.

Udover de nævnte områder er der en række mindre afvigelser på øvrige områder på bevillingen blandt andet Omsorgstandplejen, og Hjælpemiddelcentret.

Afvigelsen i forhold til budgettet på 17,2 mill. kr. kan hovedsageligt henføres til et mindreforbrug på KOS samt genopretning af uregelmæssigheder vedrørende stiftelserne.

Sundheds- og Omsorgsudvalget overtog ved ressortomlægningen i 1998 fra Fritids- og Kulturforvaltningen Københavns Kommunes opgaver i forhold til 6 stiftelser.

Ved ressortomlægningen var stiftelserne budgetlagt og bogført i Københavns Kommunes budget og regnskabssystem (ØS), hvor der var budgetteret med en nettoindtægt. Stiftelserne skal økonomisk hvile i sig selv og ikke indgå i den kommunale økonomi. Stiftelserne blev fra 1. januar 2001 bogføringsmæssigt udskilt af det kommunale budget og regnskab. Derudover er der foretaget en opretning af den fejlagtige bogføring for perioden 1998-2000. Dette har betydet bogføring af en udgift på 20,6 mill. kr. Der vil i forbindelse med den endelige regnskabsaflæggelse blive udarbejdet en særlig redegørelse vedrørende stiftelserne.

Herudover er der en række mindre afvigelser på forskellige andre områder på bevillingen.

Mindreforbruget på 10,7 mill.kr. skyldes for det første, at der i 2001 ikke har været afholdt projekteringsudgifter til ombygning af utidssvarende plejehjem. For det andet har der været et mindreforbrug på montering af servicearealer.

1.2 Lovbundne områder og finansposter

Note: det viste regnskabsresultat er ekskl. udligning af købsmoms.

Mindreforbruget på 5,7 mill. kr. vedrører udgifterne til tomgangsleje.

Den meget store afvigelse på 366,8 mill.kr. kan primært henføres til en særlig postering under boligydelse på 320 mill. kr., som er foretaget for at udligne fejlbogføringer fra tidligere år. Der er tale om en særlig problemstilling, som går tilbage til ressortopdelingen i 1998, hvor udgifter blev konteret hos Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, mens statsrefusionen blev bogført hos Sundhedsforvaltningen. Der er i regnskab 2001 foretaget en korrektion herfor.

Herudover er der en række mindre afvigelser på forskellige andre områder på bevillingen.

Afvigelsen på 8,5 mill. kr. kan henføres til merforbrug vedrørende alment praktiserende læger, speciallæger og ernæringspræparater. Til gengæld er der formentlig et mindreforbrug vedrørende tandlægebehandling.

Hovedårsagerne til den meget store afvigelse på 129,3mill. kr. er for det første et skyldigt driftstilskud til H:S. At denne afvigelse på statussiden er opstået kan formentlig tilskrives overgangen fra KØR 1 til KØR 2. En anden væsentlig forklaring af afvigelsen på finansposter er tidsforskydninger for modtagelse af statsrefusion for pension.

Sundhedsforvaltningen fortsætter arbejdet med regnskab 2001. Forvaltningen skal således indsende regnskabsforklaringer til Økonomiforvaltningen den 11. marts 2002. Regnskabsforklaringerne omfatter for det første en deltaljeret redegørelse (kaldet de specielle bemærkninger), for det andet et bidrag til kommunens årsberetning (kaldet de generelle bemærkninger) og for det tredje forskellige særlige oversigter. Dette regnskabsmateriale skal behandles af Sundheds- og Omsorgsudvalget den 18. marts 2002.

Den videre arbejde med regnskab 2001 og den politiske behandling heraf fremgår af nedenstående tabel 3.

-

Ingen

Lau Tune-Svendsen

/ Hanne Baastrup