Ensartet serviceniveau (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 11. juni 2001)
Ensartet serviceniveau (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 11. juni 2001)
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 3. september 2001
5. Ensartet serviceniveau (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 11. juni 2001)
SOU 281/2001 J.nr. 66/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender nærværende oplæg til ensartet serviceniveau i hjemmeplejen,
at valgmuligheden efter servicelovens bestemmelser for borgere, der modtager praktisk hjælp, afgrænses til de ydelser, der er defineret under praktisk bistand i vedlagte "Håndbog for Ældreområdet i Københavns Kommune".
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 3. september 2001
Peter Martinussen (A) foreslog, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte indstillingens 2 at-punkter, herunder det nye bilag "Kvalitetsstandarder for ældreområdet i Københavns Kommune", og indføjede nedenstående aftaletekst:
- "behovet for, at kommunens hjemmepleje holder hvad den lover de ældre
- behovet for, at der fastlægges et politisk godkendt serviceniveau, og
- behovet for at sikre fagligheden i visitationen til hjemmeplejen, så borgernes funktionsevner og
behov for pleje bliver afdækket, og danner baggrund for en retfærdig fordeling af de ressourcer, der er afsat til området.
Der er enighed om følgende:
- Sundhedsforvaltningen skal sikre, at borgerne får hjælp til de opgaver, de er blevet visiteret til, herunder at der ikke sker aflysninger af besøg, uden at der samtidig tilbydes et erstatningsbesøg. Dette erstatningsbesøg aftales hurtigst muligt og senest inden for to dage. Besøget ydes hurtigst muligt og i overensstemmelse med de økonomiske ressourcer.
- Målsætningen er, at borgeren sammen med afgørelsen om omfanget af hjemmehjælp, også modtager oplysning om den samlede tidsramme, der er afsat til at løse opgaverne i borgerens hjem. Hjemmeplejen skal udføres med sund fornuft og almindelig hjælpsomhed, og med afsæt i de grundlæggende pleje- og omsorgsværdier, som bl.a. omfatter dialog, respekt og medmenneskelighed. Det skal understøtte fleksibilitet i hjemmeplejens udførelse af - og borgerens mulighed for indflydelse på – opgaverne.
- Sundhedsforvaltningen fortsætter arbejdet med implementering af Fælles Sprog, som grundlag for visitatorernes vurdering af den enkeltes borgers funktionsevne. I den forbindelse sætter Sundhedsforvaltningen særligt fokus på arbejdet med uddannelse og udvikling af visitatorkorpset, så der kan sikres en høj fagligt funderet og ensartet visitation. Sundhedsforvaltningen udarbejder en redegørelse til Sundheds- og Omsorgsudvalget om visitationen primo 2002.
- Det er Sundhedsforvaltningens ansvar at sikre, at arbejdet i hjemmeplejen er effektivt.
Det kræver styringsredskaber og indebærer blandt andet, at forvaltningen skal have viden om, hvor lang tid det tager at løse de forskellige opgaver i hjemmeplejen på tilfredsstillende vis. Denne viden skal understøtte visitatorerne, når de foretager en samlet tidsudmåling hos den enkelte borger.
Parterne pålægger Sundhedsforvaltningen løbende at evaluere det samlede styringskoncept i hjemmeplejen, så der sikres en optimal udnyttelse af ressourcerne på ældreområdet.
Sundhedsforvaltningen skal gennemføre en evaluering af, hvordan minimumstiderne hænger sammen med praksis samt brugen af individuel tillægstid i visitationen. Der skal nedsættes en styregruppe for evalueringen med deltagelse af personaleorganisationerne, medarbejderrepræsentanter og Ældrerådene. Evalueringen skal være færdig ultimo april 2002.
- Det er også Sundhedsforvaltningens ansvar at sikre, at arbejdet tilrettelægges i løbende dialog med personalet, så fysisk og psykisk nedslidning kan forebygges.
- Sundhedsforvaltningen skal løbende orientere Sundheds- og Omsorgsudvalget om aktiviteterne i hjemmeplejen, herunder antallet af modtagere, omfanget af aflysninger og erstatningsbesøg/nødkald, udviklingen i ansigt til ansigtstiden (også kaldet ATA-tiden, som udtryk for den tid, hvor hjælperen er sammen med borgeren), samt øvrige elementer i hjemmeplejens arbejdstilrettelæggelse, sygefravær og vikarforbrug. Herudover skal Sundhedsforvaltningen løbende gennemføre tilfredshedsundersøgelser af hjemmeplejens arbejde.
- Sundhedsforvaltningen skal ultimo marts 2002 aflevere en redegørelse til Sundheds- og omsorgsudvalget, der indeholder:
- en sammenligning af udnyttelsen af ressourcerne i hjemmeplejen med sammenlignelige kommuner, og de kommuner, der har den bedste ressourceudnyttelse.
- forslag til en fortsat forbedring af ressourceudnyttelsen".
Der blev begæret afstemning herom:
FOR |
IMOD |
UNDLOD |
|
Peter Martinussen |
X |
||
Jette Bergenholz Bautrup |
X |
||
Winnie Berndtson |
X |
||
Lubna Elahi |
X |
||
Jarl Cordua Nielsen |
|
X |
|
Grete Henius |
|
X |
|
Louise Frevert |
|
X |
|
Vagn Hindkjær Pedersen |
|
||
Marlene Krogh |
|
||
Bente Møller |
X |
||
Henrik Morgen |
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte herefter indstillingen med den tilføjede aftaletekst.
Sundheds- og Omsorgsudvalget ønskede efterfølgende følgende tilføjet til oplægget om ensartet service i hjemmeplejen:
"- Der stilles ikke krav om, at opvarmning af tilberedt mad skal foregå i mikroovn.
- Der stilles ikke krav om, at der ved sygdom skal foreligge særlige dokumentation for øget hyppighed for levering af praktisk bistand, herunder indkøb, tøjvask og rengøring.
- Der stilles krav om, at revisitation sker på baggrund af dialog mellem visitator og den hjælper, der er bekendt med borgeren. Sundhedsforvaltningen skal understøtte at bisidder deltager.
- Der skal ske en udredning af, hvorvidt det er i overensstemmelse med gældende lovgivning at apotekervarer som hovedregel kan udbringes af apoteket mod egenbetaling".
Louise Frevert (O) ønskede ført til protokols:
"Dansk Folkeparti kan ikke godkende indstillingen om ensartet serviceniveau, da vi mener, at det stadigvæk er for stramt. Der er ikke nok tid til omsorg. Det bliver stresset – ikke alene for klienten – men også for personalet.
Vi mener, at der skal ny struktur og administration på området. Ligeledes mener vi, at der stadigvæk ikke er nok ressourcer på området. Dog er der gode elementer, såsom udvalgets krav i.f.m. mikroovn, dokumentation, revisitation og levering af medicin".
RESUME
Nærværende håndbog er et oplæg til ensartet serviceniveau for hjemmeplejen, der på én gang honorerer lovgivningens krav til opstilling af kvalitetsstandarder og samtidig danner grundlag for fastsættelse af et politisk godkendt serviceniveau som overordnet ramme for alle visitationer i kommunen.
Håndbogen udgør det grundlæggende styringsredskab på ældreområdet i de kommende år og er en væsentlig forudsætning for at skabe den gennemsigtighed i styringsgrundlaget, der efterlyses på alle niveauer i organisationen og fra politisk side.
Serviceniveauet udgør den overordnede ramme for visitationsgrundlaget. Inden for denne ramme skal visitationen ske individuelt på baggrund af en helhedsvurdering af den enkelte borgers behov. Målet er, at der træffes ensartede afgørelser om hjælp til borgere med samme behov i hele BR-kommunen og på sigt i hele kommunen. Styringsredskabet bidrager til at sikre borgerens retssikkerhed ved, at visitationen bliver mere præcis i forhold til borgerens behov.
På baggrund af den enkelte borgers behov tildeles de relevante ydelser og en samlet tidsramme opgøres. Det er herefter op til hjemmeplejen at yde den nødvendige hjælp på en så fleksibel og effektiv måde som muligt inden for den visiterede tidsramme. Hjemmeplejen vil i BUM-modellens aktivitetsstyring få betaling for den samlede tid, hjemmehjælperen er i hjemmet. Der vil således være større sikkerhed for, at borgeren får den hjælp, der er lovet.
Det er op til hjemmeplejen at tilrettelægge den konkrete opgaveløsning med afsæt i borgerens dagsaktuelle situation og ønsker.
Håndbogen beskriver de kvalitetsstandarder, visitationskriterier og ydelser, som tilsammen danner serviceniveauet. Det ensartede serviceniveau over byen opnås gennem information, uddannelses- og opfølgningsaktiviteter i hele hjemmeplejen, idet det er visitators fortolkning og anvendelse af håndbogen i den konkrete visitation og hjemmehjælperens forståelse og accept af ydelsestildelingen, der er afgørende for opnåelse af et ensartet serviceniveau.
Håndbogen skal til enhver tid understøtte den gældende ældrepolitik og de afsatte økonomiske ressourcer. Håndbogen er derfor dynamisk og kan og skal løbende revurderes og videreudvikles i lyset af de faglige erfaringer og politiske beslutninger.
Håndbogen beskriver serviceniveauet inden for hjemmeplejen. På længere sigt skal håndbogen udbygges til også at omhandle det øvrige ældreområde.
I håndbogen beskrives udtømmende de ydelser, der indgår i kommunens serviceniveau i hjemmeplejen, og som der kan visiteres til. Håndbogen udtrykker det fælles serviceniveau og udjævner de forskelle, der har været i visitationspraksis på tværs af byen. Det betyder, at enkelte ydelser, der kun har været leveret til få borgere i en bydel, men ikke i andre, nu ikke forekommer i håndbogen. Disse ydelser vil efter vedtagelse af serviceniveauet ikke kunne ydes fremover. Det vil f.eks. ikke længere være muligt at give hjælp til f.eks. særskilt indkøb til gæster eller pasning af husdyr, som det i dag praktiseres i visse bydele.
I relation til servicelovens bestemmelser vedrørende fleksibel hjemmehjælp foreslås, at den fleksible hjemmehjælp afgrænses til de ydelser, der er omfattet af kommunens serviceniveau.
Håndbogen har været i faglig høring og er parallelt med fremlæggelse for Sundheds- og Omsorgsudvalget sendt i politisk høring hos ældreråd mv.