Ensartet serviceniveau (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 11. juni 2001)

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 3. september 2001

5. Ensartet serviceniveau (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 11. juni 2001)

SOU 281/2001 J.nr. 66/2000

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender nærværende oplæg til ensartet serviceniveau i hjemmeplejen,

at valgmuligheden efter servicelovens bestemmelser for borgere, der modtager praktisk hjælp, afgrænses til de ydelser, der er defineret under praktisk bistand i vedlagte "Håndbog for Ældreområdet i Københavns Kommune".

Nærværende håndbog er et oplæg til ensartet serviceniveau for hjemmeplejen, der på én gang honorerer lovgivningens krav til opstilling af kvalitetsstandarder og samtidig danner grundlag for fastsættelse af et politisk godkendt serviceniveau som overordnet ramme for alle visitationer i kommunen.

Håndbogen udgør det grundlæggende styringsredskab på ældreområdet i de kommende år og er en væsentlig forudsætning for at skabe den gennemsigtighed i styringsgrundlaget, der efterlyses på alle niveauer i organisationen og fra politisk side.

Serviceniveauet udgør den overordnede ramme for visitationsgrundlaget. Inden for denne ramme skal visitationen ske individuelt på baggrund af en helhedsvurdering af den enkelte borgers behov. Målet er, at der træffes ensartede afgørelser om hjælp til borgere med samme behov i hele BR-kommunen og på sigt i hele kommunen. Styringsredskabet bidrager til at sikre borgerens retssikkerhed ved, at visitationen bliver mere præcis i forhold til borgerens behov.

På baggrund af den enkelte borgers behov tildeles de relevante ydelser og en samlet tidsramme opgøres. Det er herefter op til hjemmeplejen at yde den nødvendige hjælp på en så fleksibel og effektiv måde som muligt inden for den visiterede tidsramme. Hjemmeplejen vil i BUM-modellens aktivitetsstyring få betaling for den samlede tid, hjemmehjælperen er i hjemmet. Der vil således være større sikkerhed for, at borgeren får den hjælp, der er lovet.

Det er op til hjemmeplejen at tilrettelægge den konkrete opgaveløsning med afsæt i borgerens dagsaktuelle situation og ønsker.

Håndbogen beskriver de kvalitetsstandarder, visitationskriterier og ydelser, som tilsammen danner serviceniveauet. Det ensartede serviceniveau over byen opnås gennem information, uddannelses- og opfølgningsaktiviteter i hele hjemmeplejen, idet det er visitators fortolkning og anvendelse af håndbogen i den konkrete visitation og hjemmehjælperens forståelse og accept af ydelsestildelingen, der er afgørende for opnåelse af et ensartet serviceniveau.

Håndbogen skal til enhver tid understøtte den gældende ældrepolitik og de afsatte økonomiske ressourcer. Håndbogen er derfor dynamisk og kan og skal løbende revurderes og videreudvikles i lyset af de faglige erfaringer og politiske beslutninger.

Håndbogen beskriver serviceniveauet inden for hjemmeplejen. På længere sigt skal håndbogen udbygges til også at omhandle det øvrige ældreområde.

I håndbogen beskrives udtømmende de ydelser, der indgår i kommunens serviceniveau i hjemmeplejen, og som der kan visiteres til. Håndbogen udtrykker det fælles serviceniveau og udjævner de forskelle, der har været i visitationspraksis på tværs af byen. Det betyder, at enkelte ydelser, der kun har været leveret til få borgere i en bydel, men ikke i andre, nu ikke forekommer i håndbogen. Disse ydelser vil efter vedtagelse af serviceniveauet ikke kunne ydes fremover. Det vil f.eks. ikke længere være muligt at give hjælp til f.eks. særskilt indkøb til gæster eller pasning af husdyr, som det i dag praktiseres i visse bydele.

I relation til servicelovens bestemmelser vedrørende fleksibel hjemmehjælp foreslås, at den fleksible hjemmehjælp afgrænses til de ydelser, der er omfattet af kommunens serviceniveau.

Håndbogen har været i faglig høring og er parallelt med fremlæggelse for Sundheds- og Omsorgsudvalget sendt i politisk høring hos ældreråd mv.

Nærværende håndbog er et oplæg til ensartet serviceniveau, der på én gang honorerer lovgivningens krav til opstilling af kvalitetsstandarder og samtidig danner grundlag for fastsættelse af et politisk godkendt serviceniveau som overordnet ramme for alle visitationer i kommunen, således at serviceniveauet bliver ensartet på tværs af bydelene.

Oplægget er resultatet af et længerevarende arbejde, der har involveret en lang række medarbejdere og ledere decentralt og centralt i Sundhedsforvaltningen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget er tidligere blevet orienteret om arbejdet med oplægget, i "Orientering om plan for arbejdet med ensartet serviceniveau", på Sundheds- og Omsorgsudvalgets temadag den 19. juni 2000 og senest i indstilling af 15. januar 2001 (SOU 6/2001), som blev gennemgået og drøftet på udvalgets møde den 29. januar 2001 (SOU 28/2001).

Et skriftligt nedfældet, politisk godkendt serviceniveau er en forudsætning for at udjævne de forskelle i serviceniveau, der eksisterer på tværs af bydelene i dag.

Det ensartede serviceniveau skal opnås gennem brug af et fælles visitationsgrundlag, som beskrevet i den foreliggende håndbog. Visitationsgrundlaget udgør den overordnede ramme inden for hvilken visitationen skal ske individuelt på baggrund af en helhedsvurdering af den enkelte borgers behov. Målet er, at der træffes ensartede afgørelser om hjælp til borgere med samme behov i hele BR-kommunen.

Håndbogen sikrer ikke i sig selv et ensartet serviceniveau. Det er væsentligt, at ibrugtagningen af håndbogen understøttes af information, uddannelse og opfølgningsaktiviteter, idet det er fortolkningen og anvendelsen af håndbogen, der er afgørende for, hvorvidt der opnås et ensartet serviceniveau.

Der vil være tale om en langvarig proces, før det kan forventes, at der er et ensartet serviceniveau over hele byen.

Arbejdet med ensartet serviceniveau understøttes af yderligere projekter, der skal sikre bedre styring og gennemsigtighed på ældreområdet. Udover håndbogen arbejdes med den fortsatte implementering af BUM-modellen, indførelse af nyt IT-system (Københavns Omsorgs System) samt med en kommende afregningsmodel, der vil betyde større sikkerhed for, at borgeren får den tid, der er visiteret, i og med at der afregnes for de timer, som hjemmeplejen rent faktisk udfører i borgerens hjem.

Håndbogen og de nævnte projekter udgør de grundlæggende styringsredskaber på ældreområdet i de kommende år og er væsentlige forudsætninger for at skabe den gennemsigtighed i styringsgrundlaget, der efterlyses på alle niveauer i organisationen, fra Ældrerådene og fra politisk side.

Håndbogen skal understøtte den til enhver tid gældende ældrepolitik, og er fleksibel så den kan tilpasses hertil.

Det er ambitionen, at håndbogen på længere sigt skal dække hele ældreområdet i Københavns Kommune og fungere som visitationsgrundlag for samtlige ydelser på ældreområdet. Denne udgave af håndbogen er koncentreret om at få et politisk godkendt serviceniveau for ydelserne i hjemmeplejen. Arbejdet med at udvide håndbogen til at omfatte resten af ældreområdet vil blive iværksat sidst på efteråret 2001, således at implementeringen forventes at kunne være tilendebragt i 2003.

En stor del af indholdet i håndbogen vil ligeledes være gældende for plejeboligområdet. Der er dog en række ydelser, der alene ydes på plejeboligområdet, der mangler at blive beskrevet. Arbejdet med kvalitetsbeskrivelserne på plejebolig- og træningsområdet er påbegyndt med det foreliggende arbejde, men der er behov for en videre proces med at gøre det færdigt, ligesom der er brug for en selvstændig proces omkring den politiske behandling.

Håndbogen udgør det fælles visitationsgrundlag for fremtidige visitationer og tildeling af ydelser i hjemmeplejen i Københavns Kommune. Målet er et redskab, der kan danne grundlag for en ensartet visitationspraksis på en måde, som sikrer fleksibiliteten og borgernes individuelle behov.

I håndbogen er beskrevet værdigrundlag og omsorgsfilosofi på ældreområdet i Københavns Kommune.

Visitationsgrundlaget er sammensat af følgende elementer:

• Visitationskoncept byggende på Fælles Sprog
• Visitationskriterier
• Kvalitetsområder med tilhørende ydelser
• Forretningsgange, der skal understøtte en ensartet fortolkning og anvendelse af visitationsgrundlaget

Elementerne er tæt sammenhængende og indbyrdes afhængige af hinanden og udgør tilsammen det fremtidige fælles grundlag for visitationen i Københavns Kommune.

Udgangspunktet for visitationen er en grundig afdækning af borgerens funktionsevne, set i en helhed og ud fra borgerens aktuelle situation, baseret på Fælles Sprog. Beskrivelsen af borgerens funktionsvurdering tjener som forvaltningens dokumentation for at give ydelserne til borgeren. På grundlag af funktionsvurderingen sammensætter visitator en ydelsestildeling, som er individuel og bygget op ud fra borgerens særlige behov og egne ressourcer, og denne tidsfastsættes i en bestilling til udføreren. På grundlag af funktionsvurdering og ydelsestildeling udformes en skriftlig afgørelse til borgeren.

Der er ikke indbygget "automatik", således at forstå at en bestemt funktionsvurdering udløser en bestemt ydelse eller et bestemt tidsforbrug.

Ydelsestildelingen tager udgangspunkt i et katalog hvor samtlige ydelser, der kan visiteres til, er beskrevet. Ydelserne er beskrevet ud fra, hvad opgaven omfatter, hyppighed samt minimumstid. Hvor det ikke giver mening at arbejde med minimumstider, er der angivet et tidsinterval, inden for hvilket visitator skal fastsætte tiden.

Visitationskonceptet bygger på minimumstider fremfor gennemsnitstider for at opnå en mere præcis og mere realistisk tidsudmåling. Minimumstiderne er fastsat på baggrund af en faglig og erfaringsmæssig vurdering af det nødvendige tidsforbrug til en given opgave, udført hos en borger, hvor der ikke er behov for at tage andre hensyn i udførelsen af opgaven. Opgaverne kan altså ikke løses hurtigere end minimumstiden.

For at sikre fleksibilitet i ydelsestildelingen og for at sikre fokus på den enkelte borgers individuelle behov kan minimumstiderne suppleres med individuelle tillægstider. F.eks. for at tilgodese borgere med mange smerter, dårlige fysiske rammer i hjemmet e.l. Brug af individuel tillægstid skal altid begrundes og er et af de områder, der vil være behov for at følge tæt for at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse på tværs af bydelene.

Visitationskonceptet er baseret på, at ydelserne sammensættes individuelt til den enkelte borger. Visitationskonceptet bygger ikke på faste kombinationer af ydelser - vel vidende at dette stiller store krav om at bevare overblikket, især hvis der er tale om mere komplekse ydelser.

Der er i visitationskonceptet lagt op til, at der som minimum skal foretages en revisitering hvert halve år. Dette er i overensstemmelse med beslutningen i forbindelse med kundevalgsordningerne.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at det vil være mere hensigtsmæssigt at fastlægge denne praksis, så der som minimum skal ske en revisitation hvert år, og at det skal indgå i alle visitationer, om der vurderes behov for at gennemføre en revisitation tidligere. Herudover vil der skulle ske revisitationer, hvis der sker større ændringer i en borgers funktionsniveau, f.eks. efter et sygdomsforløb. Endelig vil der kunne forekommer revurderinger, hvor der kun er tale om mindre eller midlertidige justeringer af hjælpen, som ikke kræver en egentlig revisitation, men som foretages i dialog mellem visitator, hjemmeplejen og borgeren.

Visitationskriterier er en præcisering af, ud fra hvilke kriterier hjælpen gives. Visitationskriterier og serviceniveau er meget tæt sammenhængende og kan defineres som: Hvad er afgørende for at en borger får hjælp. Et eksempel er, at hjælp til tøjvask gives til borgere, der ikke kan selv og hvor der ikke er andre i husstanden, der kan påtage sig opgaven. Endelig fastlæggelse af niveau og indhold i forhold til den enkelte borger er en individuel vurdering i forbindelse med visitationen.

Kvalitetsområderne er sat op, så de naturligt afgrænser en række ydelser. Under hvert kvalitetsområde skal de underliggende ydelser leve op til samme kvalitetsmål.

Kommunen har pligt til at have politisk godkendte kvalitetsstandarder for det område, som paragrafområderne §§ 71 og 72 i Lov om Social Service dækker.

Kvalitetsområderne indeholder en beskrivelse af områdets lovgrundlag, målgruppe, mål for områdets indsats inden for henholdsvis faglig kvalitet, kvalitet set ud fra borgerens synsvinkel, organisatorisk kvalitet samt opfølgningsmål og -metoder. Ydelserne er sat ind efter hvert kvalitetsområde.

Socialministeriet anbefaler i sin vejledning om kvalitetsstandarder, at der opstilles mål for de enkelte ydelser samt lægger op til en meget detaljeret ydelsesbeskrivelse. Samtidig ønsker Socialministeriet, at fleksibiliteten over for borgeren understøttes.

I denne håndbog beskrives mål for de overordnede kvalitetsområder fremfor på de enkelte ydelser, ligesom det er valgt at beskrive ydelserne mere overordnet for at sikre mulighed for fleksibilitet, rummelighed og selvstændig tilrettelæggelse for hjemmehjælperen i hverdagen. Håndbogen bliver dermed mere overskuelig og håndterlig at arbejde med i praksis, samtidig med at lovkrav til kvalitetsstandarder overholdes.

Under de enkelte kvalitetsområder er der opstillet en række opfølgningsmål og -metoder. Opfølgningsmålene er taget med i materialet for at give et indtryk af arbejdet med målopfølgning. Der er ikke tale om de endelige opfølgningsmål. Endelig stillingtagen til opfølgningsmålene vil være en del af den løbende implementering.

Der er ikke i håndbogen beskrevet, hvordan en opgave skal udføres. Dette bestemmes af udføreren i samarbejde med borgeren. I håndbogen opstilles resultatmål for handlingen – mål der er bestemt af de overordnede værdier for ældreområdet - uden at der sættes begrænsninger for frihed i valg af arbejdsform og metode.

Det er hensigten, at det samlede materiale skal bruges til at sikre den røde tråd fra beskrivelsen af værdier og holdninger på overordnet niveau – via visitators bevilling med formulering af mål for bevillingen til hjælperens udførelse af selve arbejdet i borgerens hjem.

I håndbogen er oplistet en række forskellige forretningsgange, som der på nuværende tidspunkt ses at være behov for. Forretningsgangene skal ses som et supplement til håndbogen og skal understøtte anvendelsen af håndbogen i organisationen. Der arbejdes sideløbende på at få beskrevet forretningsgange på de områder, hvor de endnu ikke er udarbejdet. Forretningsgangen for samarbejde mellem bestiller og udfører er en af de helt centrale forretningsgange at få defineret for at sikre fleksibiliteten. Ansvars- og rollefordelingen, f.eks. i forbindelse med behov for ændringer i ydelsen, skal præciseres for at imødegå risikoen for, at der udvikles stive, ressourcekrævende administrative rutiner og kommunikationsveje imellem bestiller og udfører.

Håndbogen indeholder en beskrivelse af samtlige ydelser, der kan visiteres til i hjemmeplejen. Det er ambitionen, at håndbogen på længere sigt skal dække hele ældreområdet.

I forbindelse med arbejdet med oplæg til ensartet serviceniveau blev der i forsommeren 2000 gennemført en afdækning af visitationspraksis på udvalgte områder i de enkelte bydele i BR-kommunen. Afdækningen viste relativt store forskelle i visitationspraksis, både med hensyn til hvilke ydelser, borgerne fik bevilget og leveret, omfang (f.eks. hvor lang tid der bevilges til rengøringsopgaven) samt hyppighed (hvor ofte hjælpen leveres). En væsentlig del af arbejdet med håndbogen har bestået i at identificere og få beskrevet de ydelser (herunder hyppighed og omfang), der visiteres og leveres i samtlige bydele på tværs af byen, således at håndbogen udtrykker det fælles serviceniveau. Herved sikres ligestilling af borgerne, uanset hvilken bydel borgeren bor i. Arbejdet har derfor afdækket en række ydelser, som i dag bliver givet til nogle borgere, men som ikke generelt indgår som en del af kommunens serviceniveau.

I forhold til selve håndbogen betyder det, at enkelte ydelser, der kun har været leveret til få borgere i en bydel, men ikke i andre, nu ikke forekommer i håndbogen. Disse ydelser vil efter vedtagelse af serviceniveauet ikke kunne ydes fremover. Eksempler herpå er pasning af husdyr, rengøring af altaner, indkøb til gæster, håndvask af tøj i større omfang.

Håndbogen indeholder dermed ikke en oplistning af de ydelser, der ikke er indeholdt i serviceniveauet.

Det betyder endvidere, at der ved vedtagelse af serviceniveauet fastsættes ensartede retningslinjer på tværs af byen for hyppighed og omfang af ydelserne som overordnet ramme for den individuelle visitation og for vurderingen af, om der i den konkrete situation gør sig særlige forhold gældende, der berettiger til, at ydelsen gives i større omfang (f.eks. i form af individuel tillægstid eller rengøring på mere end 67m2) eller med en anden hyppighed (f.eks. bad hver dag).

Det er hjemmeplejens opgave at tilrettelægge opgaven så fleksibelt og effektivt som muligt. Såfremt hjemmeplejen finder det hensigtsmæssigt f.eks. at udføre rengøring visiteret til hver 14. dag sammen med en anden ydelse én gang om ugen skal der være mulighed for det.

Der har generelt ikke været tradition for at bede om lægelig dokumentation i forbindelse med tildeling af hjælp fra hjemmeplejen. I oplægget lægges op til, at der sker en skærpelse af kravene til dokumentation i forbindelse med visitation til praktisk bistand. Det kan f.eks. være i relation til udvidet hjælp til tøjvask som følge af inkontinens.

I oplægget lægges op til mere fokus på borgerens selvhjulpenhed – helt eller delvist. Hidtil har det almindelige været, at når man først var bevilget hjemmehjælp, så vedblev hjælpen i en eller anden udstrækning. Fokusering på kortvarige ydelser er et brud med denne tidligere praksis, og sker ud fra et ønske om en intensiv og forstærket indsats over en kortere periode, for at gøre den ældre borger selvhjulpen igen. Der skal i langt højere grad i det tidlige forløb tænkes alle muligheder igennem for at sikre, at den ældre igen vil kunne blive selvhjulpen. Dette vil betyde, at mange bevillinger, der nu løber mere eller mindre automatisk, vil blive stoppet efter den tidsafgrænsede indsats.

I forbindelse med ydelsen 'opvarmning af tilberedt mad' er det en forudsætning for den fastsatte minimumstid, at borgeren råder over en mikroovn. Ved vedtagelse af serviceniveauet stilles dermed krav om, at borgere for at modtage denne ydelse råder over en mikroovn.

Oplægget indeholder forskellige muligheder, såkaldte "håndtag", for at regulere på serviceniveauet, så det kan tilpasses den økonomiske ramme, der på et givent tidspunkt er til rådighed. Ét håndtag er, om ydelsen er indeholdt i det vedtagne serviceniveau, helt konkret om ydelsen findes i håndbogen. Et andet håndtag er hyppighederne (f.eks. rengøring hver 14. dag, indkøb én gang ugentlig). Et tredje håndtag er visitationskriterierne, der er en præcisering af ud fra hvilke kriterier hjælpen gives. Visitationskriterierne kan være brede eller stramme. I oplægget lægges op til mere stramme kriterier omkring praktisk bistand end omkring de øvrige ydelser. Det fjerde håndtag er de kvalitetsmål, der er sat op under de enkelte kvalitetsområder, inden for hhv. faglig kvalitet, kvalitet i ydelsen set ud fra borgerens synsvinkel samt o rganisatoriske kvalitetsmål.

Samtlige ændringer af det fastsatte serviceniveau skal forelægges til politisk vedtagelse i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Håndbogen udgør et dynamisk materiale, som skal kunne udvikle sig og tilpasses i takt med, at der indhentes erfaringer med brugen af håndbogen samt i takt med beslutning om indførelse af nye tiltag i Københavns Kommune (f.eks. vaskeordninger, indkøbsordninger) eller landspolitiske ændringer. Ligesom håndbogen skal kunne understøtte den til enhver tid gældende ældrepolitik i Københavns Kommune.

I forbindelse med lovændringen i Serviceloven pr. 1. april 2001 er der indført øget fleksibilitet ved ydelse af praktisk bistand. Fremover kan hjemmehjælpsmodtagere således – på baggrund af en konkret vurdering af hjemmehjælperen - i enkeltstående tilfælde vælge at få udført en anden praktisk bistandsydelse, end den borgeren er visiteret til, uden at dette skal bevilges via en ny visitation. Det er en forudsætning, at den valgte ydelse kan udføres inden for den visiterede tidsramme, og at bytning af opgaver ikke medfører en uforsvarlig tilsidesættelse af den visiterede hjælp.

Derudover giver lovændringen mulighed for, at den enkelte kommune kan beslutte, at valgfriheden udvides til også at gælde opgaver, der ligger uden for det fastsatte serviceniveau for praktisk bistand.

Sundhedsforvaltningen anbefaler, at valgmuligheden for borgere, der modtager praktisk hjælp, alene er inden for de ydelser, der er defineret under praktisk bistand i denne håndbog. Overvejelser om tilbud om valgfrihed udover det politisk fastlagte serviceniveau sættes i bero indtil videre, med baggrund i nedenstående overvejelser.

Det er Sundhedsforvaltningens opfattelse, at det generelt vil være betænkeligt at iværksætte valgmulighed udover det politisk fastsatte serviceniveau på nuværende tidspunkt, idet der er en betydelig risiko for, at de grundlæggende forudsætninger for, at en udvidet valgfrihed vil kunne opleves som enkel og smidig, aktuelt ikke er tilstede inden for hjemmeplejen.

Med reglerne om fleksibel hjemmehjælp er det forudsat, at alle hjemmehjælpere skal kende de ydelser, der kan vælges imellem og på stående fod kunne vurdere og træffe beslutning om, hvorvidt udførelse af en given visiteret opgave kan forsvares udeladt til fordel for en opgave, som hjemmehjælpsmodtageren i stedet ønsker udført. Alene valgmuligheden inden for det politisk fastsatte serviceniveau betinger således oplæring i nye opgaver for et meget stort antal medarbejdere.

Hjemmeplejeområdet er i dag præget af de mange igangværende nye tiltag, der forudsætter en betydelig omstilling på alle niveauer, og det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at der er behov for at opnå faste rutiner mm. inden for det politisk fastsatte serviceniveau, før der træffes beslutning om en mulig udvidelse af valgfriheden.

Hertil kommer, at det ikke vil modsvare de forudsætninger, som i henhold til Sundheds- og Omsorgsudvalgets tidligere beslutninger ligger til grund for indførelse af kundevalgsordninger (jf. SOU 16/2001 ved møde den 29. januar 2001).

Der har været afholdt en temadag med Ældrerådenes Fællesudvalg, hvor håndbogen blev gennemgået og uddelt.

Håndbogen har været udsendt i faglig høring i en bred kreds, se bilag 1.

Der er indkommet en lang række høringssvar, se bilag 2. Konkrete bemærkninger, der umiddelbart har kunnet indarbejdes i håndbogen, er indarbejdet i håndbogen. Der er endvidere peget på en række indsatsområder, se bilag 3.

Parallelt med at indstillingen sendes til Sundheds- og Omsorgsudvalget forud for mødet den 11. juni sendes indstillingen vedlagt håndbogen til politisk høring, se bilag 4.

Sundhedsforvaltningen vil i den løbende implementering vurdere behovet for at revidere håndbogen, herunder i forlængelse af det videre udredningsarbejde med de faglige høringssvar og de anførte forretningsgange. Ændringer af håndbogen som har betydning for serviceniveauet skal godkendes politisk.

En vurdering af de økonomiske konsekvenser af implementering af håndbogen kræver viden om revisitationer foretaget af uddannet personale på baggrund af den politisk vedtagne håndbog. Det er ikke muligt at regne direkte fra de eksisterende registreringer i TOP til de økonomiske konsekvenser, da ydelsesregisteringen i TOP ikke modsvarer ydelserne i håndbogen.

Sundhedsforvaltningen har med bistand fra en statistiker undersøgt muligheden for at beregne konsekvenserne af håndbogen på grundlag af en række "skin"-visitationer foretaget i løbet af foråret. Denne mulighed er dog blevet forkastet dels på grund af arbejdspres i visitatorkorpset, dels på grund af manglende uddannelse af visitatorerne i Fælles Sprog og endelig på grund af det uønskede i, at borgerne skulle udsættes for en revisitering, som kun skulle bruges til et beregningsgrundlag.

Det er dog Sundhedsforvaltningen overordnede vurdering, at det beskrevne serviceniveau kan praktiseres inden for den i 2001 og 2002 afsatte økonomiske ramme til hjemmeplejen.

Vurderingen er baseret på forudsætninger om

• at tidsangivelsen i håndbogen udtrykt ved minimumstider på de enkelte ydelser indenfor et kvalitetsområde, samt individuelle tillægstider er vurderet til ikke at overstige hidtidigt timeforbrug indenfor alle ydelser tilsammen i hjemmeplejen.
• at handleplaner vedr. implementering af igangsatte effektiviseringstiltag (f.eks. vaskeordning, indkøbsordning) på kvalitetsområdet praktisk bistand realiseres.
• at de ekstra omkostninger, der er forbundet med målrettet forebyggende tiltag på kort sigt (træning og pædagogiske opgaver) vil opvejes af gevinsten herved, som følge af at borgeren bliver mere selvhjulpen på længere sigt.
• at den omfordeling mellem bydele, der vil ske vedrørende tildelingen af ressourcer mellem borgerne, vil holdes indenfor rammen.

Sundhedsforvaltningen følger løbende den økonomiske situation i hjemmeplejen. Forvaltningen vil, når der er gennemført et tilstrækkeligt antal ny- og revisiteringer ud fra et politisk godkendt serviceniveau, gennemføre en konsekvensberegning af de forventede samlede udgifter i kommunen ved en total revisitering efter det ensartede serviceniveau. Denne beregning forventes at kunne foretages i september/oktober, og resultatet vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Bilag 1: Oversigt over høringskredsen i forbindelse med den faglige høring

Bilag 2: Oversigt over indkomne høringssvar samt høringssvar

Bilag 3: Notat vedrørende indhold i høringssvar

Bilag 4: Oversigt over høringskredsen i forbindelse med den politiske høring

Bo Andersen

/Lau Svendsen-Tune