Drøftelse af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens arbejde målrettet borgere med kronisk sygdom

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter Sundheds- og Omsorgsforvaltningens arbejde målrettet borgere med kronisk sygdom samt udfordringer forbundet med området
2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at forvaltningen arbejder videre med forslag til udmøntning af nationale midler, der adresserer udfordringer forbundet med området

Problemstilling

Kroniske sygdomme påvirker mange menneskers livskvalitet negativt, ligesom de typisk får et væsentligt større behov for sundhedsydelser end andre borgergrupper. Antallet af borgere med kronisk sygdom stiger i årene fremover. Fx lever ca. 250.000 danskere i dag med type 2-diabetes, og det estimeres, at dette tal vil stige til ca. 420.000 i 2030. Fire ud af 10 danskere har to eller flere sygdomme (multisygdom), og 240.000 danskere har fire eller flere kroniske sygdomme. Multisygdom er en af de hastigst voksende udfordringer for sundhedsvæsnet.

Sundhedsreformen lægger op til, at kommunerne fremover skal kunne løse flere og andre opgaver i det nære sundhedsvæsen. Det kræver, at det samlede sundhedsvæsen omstiller sig til nye og bedre måder at arbejde sammen på, så borgerne oplever sammenhæng og kvalitet i deres forløb.

Den nationale kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen skal sikre ensartet kvalitet på tværs af alle landets 98 kommuner, og kvalitetspakkernes konkrete kvalitetskrav og anbefalinger lægger blandt andet op til, at der sættes fokus på patientuddannelse og mestring af egen sygdom samt digitale løsninger og medarbejdernes faglighed.

Løsning

Der arbejdes allerede i dag på et højt fagligt niveau med kronisk sygdom i Københavns Kommune. Patientrettet forebyggelse har et stort fokus, da det er med til at forbedre livskvaliteten hos borgerne. Hvis regeringens og Københavns Kommunes mål om ’Flere gode leveår til alle’ skal realiseres, er det nødvendigt at investere i befolkningens sundhed blandt andet via øget patientrettet forebyggelse.

Kommunernes Landsforening har, sammen med Gigtforeningen og Hjerteforeningen, udformet et udspil til fremtidens behandling af kronisk sygdom. Heri er formuleret syv principper for fremtidens behandling, som skal spille ind i det kommende arbejde med en national kvalitetsplan. De syv principper er:

1. Borgernes forløb skal have et langt større fokus på at forebygge udvikling og forværring af kronisk sygdom.
2. Borgere, som kan og vil, skal spille en langt større rolle i deres eget forløb.
3. Indsatser skal være differentierede og målrettet den enkelte.
4. Teknologi skal bidrage til at gøre livet med kronisk sygdom mere fleksibelt, selvstændigt og trygt for borgeren.
5. Kvalitetsperspektivet skal være bredt; den kliniske kvalitet skal være høj, borgeren skal have en oplevelse af høj kvalitet i forløb, og kvalitetsplanen skal være realistisk at gennemføre med de medarbejdere, økonomi mv. der er til rådighed.
6. Data skal bidrage til at udvikle og arbejde med kvalitet i borgernes forløb, og deling af data skal sikre, at relevante aktører har adgang til oplysninger på tværs af sektorer.
7. Opgavefordelingen skal være klar og aftalt nationalt mellem kommuner, hospitaler og praktiserende læger – og de nødvendige kompetencer skal være til rådighed på tværs.

Flere af disse principper er allerede i spil i Københavns Kommune i forbindelse med rehabiliteringsforløb til borgere med fx KOL, diabetes og/eller hjertesygdomme.

I Københavns Kommune blev Center for Kræft og Sundhed etableret i et tæt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse tilbage i 2007, og i 2016 fulgte etableringen af Center for Diabetes. Ved at samle tilbud til kronisk syge borgere i specialiserede bydækkende centre har forvaltningen styrket den faglige kvalitet, medarbejdernes kompetencer og muligheden for at udvikle tilbud af høj kvalitet. I 2019 blev det derfor besluttet at udvide Center for Diabetes til også at omfatte tilbud til borgere med hjertesygdomme og at etablere Center for KOL.

De bydækkende centre har en bred vifte af indsatser tilpasset det enkelte centers målgruppe, herunder individuelle forløb, gruppeforløb, digitale indsatser, træning i naturen eller tilbud om fx samtaler i eget hjem. Der arbejdes personcentreret, det vil sige i respekt og forståelse for den enkelte og dennes behov og ønsker, og der er stort fokus på at nå de borgere, som har mest behov.

De fagligt stærke centre har gjort det muligt for Københavns Kommune at være foregangskommune på forskellige områder. Det gælder fx i arbejdet med naturbaserede indsatser, med individuelt tilpassede forløb og i udviklingen af dialog-redskabet PRO (Patientrapporterede oplysninger), som skaber god dialog med borgeren og med udgangspunkt i borgerens konkrete behov, motivation og ønsker i forhold til behandlingsforløbet.

Udfordringer på området med kronisk sygdom

Forvaltningen vurderer, at der er områder, hvor der fortsat er behov for et styrket fokus, hvis udviklingen i det nære sundhedsvæsen skal indfri ambitionerne fra sundhedsreformen. Det drejer sig særligt om:

Ulighed og tilgængelighed

Ulighed i sundhed er et voksende problem, og i Københavns Kommune er det et centralt omdrejningspunkt at styrke ligheden i sundhed. Det stiller øgede krav til medarbejderne og til at arbejde differentieret og personcentreret, så fx borgere med lave sundhedskompetencer og højt støttebehov tilbydes mere intensive forløb end borgere med mindre behov for støtte. Samtidig har gruppen af sårbare borgere særligt behov for let tilgængelige tilbud fx i form af indsatser i udsatte boligområder eller digitale tilbud.

Mental sundhed

At leve med en kronisk sygdom kan medføre psykisk belastning hos den enkelte, og borgere med kroniske sygdomme har markant højere risiko for at udvikle fx angst og depression. Samtidig er pårørende til kronisk eller langvarigt syge i større risiko for at udvikle mentale sundhedsproblemer. Der er derfor behov for et øget fokus på tilbud, der styrker den mentale sundhed for borgerne og deres pårørende.

Tværsektorielt samarbejde

Når man rammes af sygdom, har man mange kontakter med sundhedsvæsenets aktører, fx havde borgere med KOL i 2016 i gennemsnit dobbelt så mange kontakter til almen praksis og ambulante sygehuskontakter som borgere generelt, og godt tre gange flere indlæggelser. Styrket tværsektorielt samarbejde omkring patientrettet forebyggelse samt særligt styrket samarbejde om sårbare borgere med KOL vil fylde mere i fremtiden og vil kræve en stor indsats på tværs af hospital, almen praksis og kommunen.

Astma

Den seneste sundhedsprofil viser, at hvert tiende skolebarn har astma og ca. 30.000 voksne Københavnere lever med astma. Af de kroniske sygdomme inden for lungeområdet er astma den næsthyppigste årsag til indlæggelse blandt voksne. Forekomsten af astma er 50 % højere blandt borgere med ingen eller kort uddannelse, og det er også den gruppe, der erfaringsmæssigt har sværest ved at mestre sygdommen. Konsekvenserne af astma kan være dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, mere sygefravær fra skole og arbejde og nedsat livskvalitet.

Derudover kan der være andre områder og diagnoser, hvor der er behov for opmærksomhed i fremtiden. Det kunne fx være i forhold til multisygdom eller sårbare borgere med kronisk sygdom, som samtidig har en psykiatrisk bidiagnose.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces