Mødedato: 03.02.2005, kl. 15:00

Influenzavaccination 2005

Influenzavaccination 2005

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 3. februar 2005

 

 

Sager til beslutning

 

9.      Influenzavaccination 2005

 

SOU 215/2004  J.nr. J.nr. 13/2002

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Københavns Kommune som hidtil selv organiserer influenzavaccination af + 65-årige i 2005.

 

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 3. februar 2005

Indstillingen blev godkendt, idet borgerne informeres om, at de frit kan vælge mellem kommunens og andre tilbud. 

 

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede forslag til organiseringen af influenzavaccination af + 65-årige i Københavns Kommune for 2005 på mødet den 2. december 2004 (SOU 176/2004) og besluttede at sende forslaget til høring i ældrerådene.

Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede på sit møde den 17. juni 2004 (SOU 422/2003) Sundhedsforvaltningens indstilling – "Evaluering af Københavns Kommunes influenzavaccination 2003" –, og udvalget besluttede at afvente Sundhedsforvaltningens endelige indstilling  vedrørende organiseringen af influenzavaccination i 2005. 

Københavns Kommune har siden 1996 tilbudt influenzavaccination til + 65-årige, således at kommunen selv har afviklet vaccinationen ved etablering af  7 – 8 vaccinationsklinikker på plejehjem, samt vaccination af beboere på plejehjem og hjemmeboende.

De praktiserende læger i Københavns Kommune vil kunne forestå influenzavaccinationen for samtlige + 65-årige i kommunen i 2005. 

Københavns Kommune kan ikke indgå en ensidig aftale med de praktiserende læger om at udfører influenzavaccination  af +65-årige, da borgerne frit kan vælge hvor de vil vaccineres indenfor den gældende bekendtgørelses rammer.  

På grundlag af det foranstående er der to mulige modeller for influenzavaccination i 2005.

 

·        Københavns Kommune etablerer sit tilbud som hidtil.

·        De alment praktiserende læger i Københavns Kommune tilbyder deres + 65-årige patienter influenzavaccination i lighed med andre private tilbud.

 

Økonomiske konsekvenser

I  2003 var der i forhold til Københavns Kommunes nuværende ordning et overskud på 1,2 mio. kr. excl. Kommunes udgifter til administration. Gennemsnitsudgiften  pr. vaccination var  kr. 116,00

Forudsættes samme vaccinationsdækning som i 2003 anslås den gennemsnitlige udgift pr. vaccination incl.  Informationskampagne til ca. kr. 148,00 ved vaccination hos de praktiserende læger.

 Sundhedsforvaltningen skal ud fra en økonomisk betragtning foreslå, at Københavns Kommune i 2005 fortsat selv organiserer et tilbud om influenzavaccination.

 

Høringssvar

De 3 modtagne høringssvar giver alle udtryk for at Københavns Kommune som hidtil, i 2005, bør organiserer tilbud om influenzavaccination på egne vaccinationsklinikker.


 


Til top