Influenzavaccination 2005
Influenzavaccination 2005
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 3. februar 2005
Sager til beslutning
9. Influenzavaccination 2005
SOU 215/2004 J.nr. J.nr. 13/2002
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen
indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at
Københavns Kommune som hidtil selv organiserer influenzavaccination af +
65-årige i 2005.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede forslag til organiseringen af influenzavaccination af + 65-årige i Københavns Kommune for 2005 på mødet den 2. december 2004 (SOU 176/2004) og besluttede at sende forslaget til høring i ældrerådene.
Sundheds- og
Omsorgsudvalget behandlede på sit møde den 17. juni 2004 (SOU 422/2003)
Sundhedsforvaltningens indstilling – "Evaluering af Københavns Kommunes
influenzavaccination 2003" –, og udvalget besluttede at afvente Sundhedsforvaltningens
endelige indstilling vedrørende
organiseringen af influenzavaccination i 2005.
Københavns Kommune
har siden 1996 tilbudt influenzavaccination til + 65-årige, således at kommunen
selv har afviklet vaccinationen ved etablering af 7 – 8 vaccinationsklinikker på plejehjem, samt vaccination af
beboere på plejehjem og hjemmeboende.
De praktiserende
læger i Københavns Kommune vil kunne forestå influenzavaccinationen for samtlige
+ 65-årige i kommunen i 2005.
Københavns Kommune
kan ikke indgå en ensidig aftale med de praktiserende læger om at udfører
influenzavaccination af +65-årige, da
borgerne frit kan vælge hvor de vil vaccineres indenfor den gældende
bekendtgørelses rammer.
På grundlag af det
foranstående er der to mulige modeller for influenzavaccination i 2005.
·
Københavns
Kommune etablerer sit tilbud som hidtil.
·
De alment
praktiserende læger i Københavns Kommune tilbyder deres + 65-årige patienter
influenzavaccination i lighed med andre private tilbud.
Økonomiske konsekvenser
I 2003 var der i forhold til Københavns
Kommunes nuværende ordning et overskud på 1,2 mio. kr. excl. Kommunes udgifter
til administration. Gennemsnitsudgiften
pr. vaccination var kr. 116,00
Forudsættes samme
vaccinationsdækning som i 2003 anslås den gennemsnitlige udgift pr. vaccination
incl. Informationskampagne til ca. kr.
148,00 ved vaccination hos de praktiserende læger.
Sundhedsforvaltningen skal ud fra en
økonomisk betragtning foreslå, at Københavns Kommune i 2005 fortsat selv
organiserer et tilbud om influenzavaccination.
Høringssvar
De 3 modtagne høringssvar giver alle udtryk for at Københavns Kommune som hidtil, i 2005, bør organiserer tilbud om influenzavaccination på egne vaccinationsklinikker.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede forslag til organiseringen af influenzavaccination af + 65-årige i Københavns Kommune for 2005 på mødet den 2. december 2004 (SOU 176/2004) og besluttede at sende forslaget til høring i ældrerådene
Sundheds- og
Omsorgsudvalget behandlede på sit møde den 17. juni 2004 Sundhedsforvaltningens
indstilling – "Evaluering af Københavns Kommunes influenzavaccination 2003" –
SOU 422/2003 J.nr. 13/2002
Udvalget besluttede
at afvente Sundhedsforvaltningens endelige indstilling om organisering af
influenzavaccination i 2005.
Baggrunden for en
eventuel ændring af organiseringen af influenzavaccination i 2005 skyldtes, at
Sundheds- og Omsorgsudvalget på sit
møde den 27. februar 2003, på foranledning af et ønske fra Marlene Krogh (SF)
ønskede iværksat en undersøgelse af, om de praktiserende læger kan udføre
vaccinationerne til samme pris som tilbuddet fra Københavns Kommune.
Københavns Kommune
har siden 1996 tilbudt influenzavaccination til + 65-årige, således at kommunen
selv har afviklet vaccinationen ved etablering af 7 – 8 vaccinationsklinikker på plejehjem, samt vaccination af
beboere på plejehjem og hjemmeboende, organiseret af Pensions- og
Omsorgskontorerne. Københavns Kommune ansætter, til dette formål, et antal
sygeplejersker til at forestå selve vaccinationen, herudover deltager ansatte
fra det administrative niveau fra Sundhedsforvaltningens centrale og decentrale
enheder. Endvidere deltager Embedslægeinstitutionen for Københavns og
Frederiksberg Kommune som de lægelige ansvarlige og Statens Serum Institut med
leverancer af vacciner. Forinden vaccinationsperioden udsendes en invitation
til samtlige + 65-årige i kommunen med
oplysninger om influenzavaccination og kommunes tilbud samt en opfordring til
at blive vaccineret i enten kommunes eller andet tilbud.
Indledningsvis skal
det nævnes, at Københavns Kommune ikke kan indgå en ensidig aftale med de
praktiserende læger om at udføre influenzavaccination af + 65-årige, da de omfattede borgere frit kan vælge at
blive vaccineret hos alle der tilbyder denne vaccination, inden for den
gældende bekendtgørelses rammer. Kommunen må ikke anbefale et enkelt
vaccinationstilbud, hvorfor vi er forpligtiget til at informere om at der er flere
valmuligheder.
Af indstillingen til
mødet den 17. juni 2004 fremgår det, at Sundhedsforvaltningen på et møde med repræsentanter fra
Praksisudvalget (lokal afdeling af PLO) i Københavns Kommune, har drøftet de
praktiserende lægers muligheder for at varetage influenzavaccinationen i
Københavns Kommune fra 2005, i henhold til de retningslinier der er fastsat i
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse om midlertidig gratis
influenzavaccination til alle + 65-årige.
En aftale med de
praktiserende læger må på den økonomiske side forventeligt betyde, at honorar
og statsligt tilskud vil være identisk, idet der på nuværende tidspunkt er
indgået en aftale mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende
Lægers Organisation om en honorering. Honoraret er fastsat til 110 kr. for
vaccinationer udført i praksis og 275 kr. for vaccinationer udført i hjemmet.
Det vil betyde, at såfremt der fortsat ydes statsrefusion vil denne modsvare
udgifterne vaccinationen. Hertil vil komme udgifter til udsendelse af
invitationer, hvilket anslås til ca. 400.000 kr. Dette skal ses i forhold til,
at udgiften i den nuværende ordning i 2003, pr. vaccination i gennemsnit var
116 kr. (incl. personlig invitation) og at der var et nettooverskud på 1,2 mio.
Der er i dette overskud ikke modregnet udgifter til projekt- og driftsstyring
på det administrative niveau i Sundhedsforvaltningens centrale og decentrale
enheder.
De praktiserende
læger har vist interesse for at varetage influenzavaccinationen fra 2005, og
der har derfor - med udgangspunkt i Københavns Kommunes nuværende ordning samt
modellen som anvendes i Århus Amt - har været drøftelser mellem
Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger herom.
De praktiserende
læger i Københavns Kommune vil kunne forestå influenzavaccinationen for
samtlige + 65-årige i kommunen i 2005. Praksisudvalget vil i givet fald
anbefale, at de praktiserende læger går ind i denne opgave, men kan ikke stille
garanti for at samtlige praktiserende læger vil tilbyde dette. De vil
organisere influenzavaccinationen indbyrdes således, at i de områder hvor der
eventuelt er praktiserende læger, der ikke tilbyder influenzavaccination, vil
kollegaer forestå influenzavaccinationen for lægens patienter. De praktiserende
læger vil ligeledes forestå vaccinationen på
plejehjem og i ældreboliger. Endelig vil de forestå vaccinationen i
hjemmet af de borgere, hvor dette er påkrævet. De praktiserende læger vil
vaccinere til de mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende
Lægers Organisation aftalte takster.
Sundhedsforvaltningen
var i juni 2004 inspireret af den model
man anvendte i Århus Amt i 2003, hvor lægerne ved amtets foranstaltning
udsendte en personlig invitation til lægens patienter + 65 år med opfordring til at blive influenzavaccineret. Denne
fremgangsmåde resulterede i en stigning i tilslutningsprocenten fra 23%
i 2002 til 67,5% i 2003. Tilslutningsprocenten i Københavns Kommune var
65% i 2003. Tilslutningen i Århus Amt og Københavns Kommune er landets
højeste.
Efterfølgende
afgjorde Konkurrencestyrelsen imidlertid, at denne fremgangsmåde ikke er lovlig
i henhold til kommunalfuldmagtsreglerne.
Århus Amt har
oplyst, at de i 2004 har ændret proceduren således at amtet selv udsender en
invitation til den omfattede gruppe, hvor de opfordrer til vaccination – hos
egen læge eller andre læger. Praksisudvalget (lokal afdeling af PLO) i Århus
Amt har ikke kunne garanterer at alle læger vil deltage men har opfordret
hertil og vil bakke om herom i form af
annoncer og pressemeddelelser.
Konsekvenser ved
ændring af organisering
På grundlag af
foranstående er der to mulige modeller for influenza vaccination i 2005.
·
Københavns
Kommune etablerer sit tilbud som hidtil.
·
De alment
praktiserende læger i Københavns Kommune tilbyder deres + 65-årige patienter
influenzavaccination i lighed med andre private tilbud.
Der kan oplyses
følgende:
Tilslutning
Tilslutningen til
Københavns Kommunes tilbud har igennem de sidste år ligget omkring de 60%. I
2003 valgte 61% (36.409) af målgruppen
at blive vaccineret i kommunens tilbud og 4% (2.887) hos alment praktiserende
læger eller andre tilbud.
Erfaringerne fra
Århus i Amt i 2004 viser, at her valgte 67% at blive vaccineret, heraf ca.
47.000 hos de praktiserende læger og
ca. 10.000 i andre tilbud.
Både i Københavns
Kommune og i Århus Amt er anvendt den kampagnemodel som er omtalt i MTV –
rapporten (Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering: Influenzavaccination
af ældre 2000) – d. v .s. at der udsendes en personlig invitation om gratis vaccination
til alle + 65-årige.
Københavns Kommune
har i dag et velfungerende tilbud om influenzavaccination, som er kendt af
målgruppen. Der er den mulighed at en ændret procedure betyder, at flere
fravælger tilbud om gratis vaccination.
Tilgængelighed
Københavns Kommunes
tilbud er begrænset til en p.t. 6 ugers periode. Der er mulighed for fremmøde
uden tidsbestilling, mandag til fredag i tidsrummet 8.30-15.00 på 8
vaccinationsklinikker. Endvidere forestås der vaccination af beboere på plejehjem,
beskyttede boliger og ældreboliger og efter behov kan der træffes aftale om
vaccination af hjemmeboende.
Ved vaccination af
de praktiserende læger kan perioden for vaccination fordeles over en længere
periode. Det må imidlertid påregnes, at der i vidt omfang skal træffes aftale
forud (tidsbestilling) om vaccination, både ved fremmøde i klinik og på
plejehjem m.v.
Økonomiske
konsekvenser
I 2003 var der i
forhold til Københavns Kommunes nuværende ordning et overskud på 1,2 mio. kr.,
der er i denne merindtægt ikke modregnet udgifter til projekt- og driftsstyring på det administrative
niveau i Sundhedsforvaltningens centrale og decentrale enheder.
Ved en ordning
organiseret gennem de praktiserende læger og andre private tilbud vil de
forventede indtægter fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet modsvare udgifterne
til vaccinationen. Hertil kommer udgifter til en informationskampagne som anslås
til ca. 400.000 kr. Der skal hertil findes budgetmæssig dækning i Sundhedsforvaltningen.
Forudsættes samme
vaccinationsdækning som i 2003 anslås den gennemsnitlige udgift pr.
vaccination incl. informationskampagne
til ca. kr. 148,00 ved vaccination hos de praktiserende læger.
Tilsvarende var gennemsnitsudgiften i 2003 i Københavns
kommunes tilbud kr. 116,00.
Andre konsekvenser
Endeligt skal det nævnes, at det for nogle i
målgruppen ses som et "socialt" tilbud,
at besøge en af vaccinationsklinikkerne med mulighed for at se og benytte plejehjemmets
tilbud.
Sundhedsfagligt vil
der ikke være forskel på de to tilbud.
Høringssvar
Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede forslag til organiseringen af influenzavac cination af + 65-årige i Københavns Kommune for 2005 på mødet den 2. december 2004 og besluttede at sende forslaget til høring i ældrerådene. Der er modtaget 3 høringssvar:
Ældrerådenes fællesudvalg for København
Ældremobiliseringen
Ældresagen 2005
Høringssvarene er vedlagt.
De tre høringssvar giver alle udtryk for, at Københavns Kommune som hidtil, i 2005, bør organisere tilbud om influenzavaccination på egne vaccinationsklinikker.
Af høringssvaret fra Ældrerådenes Fællesudvalg for København henledes opmærksomheden på, at vaccinationsstederne skal være centralt beliggende og med let adgang til offentlige transportmidler. Vaccinationsstedet på Plejecentret Sølund påpeges at være uheldigt placeret, hvorfor man foreslår, at der i 2005 oprettes et vaccinationssted i Borgerservice på Jarmers Plads.
Sundhedsforvaltningen vil i givet fald inddrage dette i forbindelse med planlægningen af vaccinationen for 2005.
Konklusion
Sundhedsforvaltningen
indstiller derfor, at Københavns Kommune i 2005 fortsat selv organiserer et
tilbud om influenzavaccination.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke
omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
De praktiserende
læger vil kunne tilbyde vaccinationen til de honorarer, der er aftalt mellem
Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.
Honoraret udgør kr. 110,00 for
vaccination i klinik og kr. 275,00 for vaccination i eget hjem, bortset fra
plejehjem, beskyttede boliger, ældreboliger og plejeboliger.
Ovennævnte honorarer
svarer til de tilsvarende refusionstakster som Københavns Kommune får
refunderet af Sundheds- og Indenrigsministeriet. Såfremt aftalerne som er
gældende i 2004 videreføres på samme vilkår, vil selve udgifterne til vaccination
af + 65-årige derfor være udgiftsneutral for kommunen.
Udgift til
information til borgerne skønnes beløbe
sig til ca. 400.000 kr. Der skal til
dette formål findes budgetmæssig dækning.
En videreførelse af
Københavns Kommunes nuværende tilbud, vil
med udgangspunkt i evalueringen for 2003 kunne forventes at give en
merindtægt på ca. 1,0 mio. kr. Herfra skal fradrages udgifter til projekt- og driftsstyring på det administrative
niveau i Sundhedsforvaltningens centrale og decentrale enheder som ikke registreres.
Ovenstående
beregninger er foretaget under forudsætning af, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet
fortsat i 2005 yder tilskud til influenzavaccination til + 65-årige.
HØRING
Se
sagsfremtilling.
BILAG
Bilag : Høringssvar fra Ældrerådenes fællesudvalg for København,
Ældremobiliseringen og Ældresagen 2005
Ib Haurum
/ Jens Egsgaard