Mødedato: 03.02.2005, kl. 15:00

Orientering om anden anvendelse af almene ældreboligblokke

Orientering om anden anvendelse af almene ældreboligblokke

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 3. februar 2005

 

 

Sager til efterretning

 

15.      Orientering om anden anvendelse af almene ældreboligblokke

 

SOU 317/2002  J.nr. 19/2002

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at orienteringen om anden anvendelse af almene ældreboligblokke tages til efterretning.

 

 

 

RESUME

Som opfølgning på Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 28. oktober 2004 (BR 476/04), orienteres der om status og tidsplan for undersøgelsen vedrørende tilpasning af ældreboligkapaciteten til det reelle behov. På dette møde blev det besluttet, at ældreboligkapaciteten skal tilpasses det reelle behov med udgangspunkt i en kortsigtet og langsigtet løsningsstrategi.

 

Københavns Kommune har på nuværende tidspunkt anvisningsret til ca. 4.400 almene ældreboliger. Der har i en årrække været problemer med at få udlejet nogle af disse boliger, blandt andet som følge af det fortsatte fald i antallet af ældre i kommunen og en stor koncentration af ældreboliger i nogle lokalområder.

 

Borgerrepræsentationen har derfor godkendt, at Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med de almene boligorganisationer, som ejer ejendommene, belyser problemstillingen nærmere ved en konsulentundersøgelse, der finansieres af Samarbejdsorganet vedr. boliganvisning.

 

Sundhedsforvaltningen,  Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen, udarbejdede i sommeren 2004 et kommissorium for konsulentundersøgelsen. Af kommissoriet fremgår det, at undersøgelsen forventes afsluttet indenfor tre måneder, når konsulentfirmaet er udpeget, og at en ny fællesindstilling forventes forelagt Borgerrepræsentationen ved udgangen af 2004.

 

Denne tidsplan er dog blevet forskudt af to grunde. For det første har Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fundet det hensigtsmæssigt med en mere omfattende udbudsrunde end oprindeligt planlagt, hvor flere kvalificerede firmaer inddrages, før der indgås kontrakt. For det andet har forvaltningerne erfaret, at det kræver længere tid end forventet at sikre den demokratiske proces med bl.a. inddragelse af de relevante afdelingsbestyrelser i ældreboligbebyggelserne og ældrerådene.

 

Efter udbudsrunden i december 2004, er sbs København blevet udpeget til at udføre undersøgelsen, der skal give konstruktive og langsigtede forslag til, hvordan afgrænsede dele af ældreboligbebyggelserne kan omdannes til boliger til andre målgrupper, herunder til særligt udsatte grupper, der opfylder betingelserne for at bebo en ældrebolig. Derudover skal det belyses, i hvilket omfang der er behov for ommærkning til brug for ungdoms- og familieboliger.

 

Undersøgelsen sættes i gang medio januar 2005 og løber over tre måneder. Undersøgelsens resultater forelægges Borgerrepræsentationen i en ny fællesindstilling.

 

Som en del af løsningsstrategien vedtaget af Borgerrepræsentationen (BR 476/04),  har Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med de almene boligorganisationer, peget på to ældreboligbebyggelser, som skal være omfattet af den hurtige udtagning til anden anvendelse. Ringergården og Tranehavegård er udpeget til dette, og et konkret forslag om hvilke blokke i henholdsvis Ringergården og Tranehavegård, der skal udtages til andre formål, forelægges Borgerrepræsentationen sammen med resultaterne af konsulentundersøgelsen.

 

Forslaget om den hurtige udtagning til anden anvendelse af ældreboliger i Ringergården og Tranehavegård er drøftet med de involverede almene boligselskaber, FSBbolig (Ringergården) og KSB (Tranehavegård), der begge har udtrykt interesse  for at deltage på det foreliggende grundlag.

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Som opfølgning på Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 28. oktober 2004 (BR 476/04), orienteres der om status og tidsplan for undersøgelsen vedrørende tilpasning af ældreboligkapaciteten til det reelle behov. På dette møde blev det besluttet, at ældreboligkapaciteten skal tilpasses det reelle behov med udgangspunkt i en kortsigtet og langsigtet løsningsstrategi.

 

Københavns Kommune har på nuværende tidspunkt anvisningsret til ca. 4.400 almene ældreboliger. Der har i en årrække været problemer med at få udlejet nogle af disse boliger, blandt andet som følge af det fortsatte fald i antallet af ældre i kommunen og en stor koncentration af ældreboliger i nogle lokalområder.

 

Det står derfor klart, at Borgerrepræsentationens beslutning den 27. januar 2000 (BR 1/2000), om at udleje ledige ældreboliger til personer fra den boligsociale venteliste, til ældre over 67 år (60 år fra den 28. oktober 2004) fra boligselskabernes egne ventelister samt til unge studerende, ikke i tilstrækkeligt omfang afhjælper udlejningsproblemerne.

 

Da demografien viser, at faldet i antallet af ældre fortsætter, er det nødvendigt at overveje mere langsigtede løsninger. Derfor har Borgerrepræsentationen godkendt (BR 476/04), at Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbe jdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med de almene boligorganisationer, som ejer ejendommene, belyser problemstillingen nærmere ved en konsulentundersøgelse, der finansieres af Samarbejdsorganet vedr. boliganvisning.

 

Sundhedsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejdede i sommeren 2004 et kommissorium for konsulentundersøgelsen (Kommissorium for alternativ anvendelse af ældreboliger, 28. juni 2004). Dokumentet var vedlagt den fællesindstilling, som blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 28. oktober 2004.

 

Af kommissoriet fremgår det, at undersøgelsen forventes afsluttet indenfor tre måneder, når konsulentfirmaet er udpeget, og at en ny fællesindstilling forventes forelagt Borgerrepræsentationen ved udgangen af 2004.

 

Denne tidsplan er dog blevet forskudt af to grunde. For det første har Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fundet det hensigtsmæssigt med en mere omfattende udbudsrunde end oprindeligt planlagt, hvor flere kvalificerede firmaer inddrages, før der indgås kontrakt. For det andet har forvaltningerne erfaret, at det kræver længere tid end forventet at sikre den demokratiske proces med bl.a. inddragelse af de relevante afdelingsbestyrelser i ældreboligbebyggelserne og ældrerådene.

 

Efter udbudsrunden i december 2004 er sbs København blevet udpeget til at udføre undersøgelsen, der skal give konstruktive og langsigtede forslag til, hvordan afgrænsede dele af ældreboligbebyggelserne kan omdannes til boliger til andre målgrupper, herunder til særligt udsatte grupper, der opfylder betingelserne for at bebo en ældrebolig. Derudover skal det belyses, i hvilket omfang der er behov for ommærkning til brug for ungdoms- og familieboliger.

 

Løsningsmodellen skal kunne understøtte mangfoldigheden i de enkelte ældreboligområder og sikre, at de enkelte lejemål får et prisniveau, så de appellerer til de relevante målgrupper. Herudover er det vigtigt, at der skitseres en smidig proces, der tager hensyn til beboerdemokratiet og skaber fundamentet for et godt naboskab. Modellen skal også beskrive tekniske og praktiske løsninger, med fokus på fleksibilitet, således at boligerne kan tilpasses det aktuelle behov og dermed fremtidssikres.

 

Undersøgelsen sættes i gang medio januar 2005 og løber over tre måneder. Resultaterne og de relevante forslag vil blive forelagt Borgerrepræsentationen i en ny fællesindstilling.

 

Som en del af løsningsstrategien vedtaget af Borgerrepræsentationen (BR 476/04), har Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med de almene boligorganisationer, peget på to ældreboligbebyggelser, som skal omfattes af den hurtige udtagning til anden anvendelse. Ringergården og Tranehavegård er udpeget til dette, og et konkret forslag om hvilke blokke i henholdsvis Ringergården og Tranehavegård, der skal udtages til andre formål, forelægges Borgerrepræsentationen sammen med resultaterne af konsulentundersøgelsen.

 

I Ringergården er der allerede en proces i gang, hvor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen i samarbejde med FSBbolig, der ejer bebyggelsen, i begrænset omfang anviser særligt udsatte grupper til nogle af de ledige ældreboliger i bebyggelsen. Tranehavegård er et stort ældreboligområde med store udlejningsvanskeligheder. Her har mulighederne for anden anvendelse af de ledige ældreboliger været drøftet igennem længere tid i boligområdet og mellem det almene boligselskab KSB, der ejer bebyggelsen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen.

 

Forslaget om den hurtige udtagning til anden anvendelse af ældreboliger i Ringergården og Tranehavegård er drøftet med de involverede almene boligselskaber, FSBbolig (Ringergården) og KSB (Tranehavegård), der begge har udtrykt interesse for at deltage på det foreliggende grundlag.

 

Såvel den kortsigtede som den langsigtede strategi er første skridt i en samlet plan for ældreboligerne i kommunen, således at kapaciteten tilpasses det faldende antal ældre.

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens og Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.

 

HØRING

Indstillingen sendes ikke i høring.

 

 

BILAG

-

 

 

Jesper Fisker                                                                                                                                                                    Grethe Munk

 


 


Til top