Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 3. februar 2005

 

 

Sager til efterretning

 

14.      Revidering af takststruktur

 

SOU   3/2005  J.nr. 39/2004

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om en revidering af takststrukturen for de brugerbetalte serviceydelser til efterretning,  herunder at ændringer i takststrukturen indarbejdes i budgetforslag for 2006.

 

 

 

RESUME

Taksterne for de brugerbetalte ydelser i henhold til Lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service (Serviceloven) er godkendt af Københavns Borgerrepræsentation i forbindelse med vedtagelse af budgetterne.

Takstbilaget i budgettet omhandler såvel egenbetaling for serviceydelser for beboere i plejehjem og beskyttede boliger som for hjemmeboende borgere.

Særligt taksterne for de valgfrie ydelser for beboere på plejecentre har i en række år været pristalsreguleret, hvorfor en samlet revidering af takststrukturen på netop disse valgfrie ydelser er påbegyndt.

Analysearbejdet skal omfatte den samlede takststruktur og endvidere sikre en større gennemsigtighed og relevant dokumentation af principperne for fastsættelse af taksternes størrelse.

Derfor nedsættes en projektgruppe, som skal udarbejde forslag til en revision af den nuværende takststruktur. Projektgruppen forankres til den igangsatte plejehjemsanalyse, således at der kan tilvejebringes såvel interne som eksterne ressourcer med henblik på at sikre, at analysens resultater kan indgå i budgetdrøftelserne vedr. 2006.

Projektgruppen har følgende opgaver:

·        Analysere takststrukturen for de brugerbetalte ydel ser med henblik på hvilke ydelser, der er/skal være brugerbetaling på.

·        Afdække forskellige principper for fastsættelse af taksternes størrelse.

·        Vurdere Københavns takster i forhold til de andre kommuner.

·        Vurdere taktstrukturens sammensætning og størrelse med henblik på behovet for en politisk stillingtagen til tilskudsmulighed og rådighedsbeløb for den enkelte borger.

·        Komme med forslag til fremtidig beregninger af taksternes størrelse.

·        Udarbejde beslutningsgrundlag for en fremtidig takstfastsættelse.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Taksterne for de brugerbetalte ydelser i henhold til Lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service (Serviceloven) er godkendt af Københavns Borgerrepræsentation i forbindelse med vedtagelse af budgetterne.

Takstbilaget i budgettet omhandler såvel brugerbetalte serviceydelser for beboere i plejehjem og beskyttede boliger som for brugerbetalte serviceydelser hjemmeboende borgere.

Der har igennem den senere tid pågået en del drøftelser af takststrukturen særligt for de valgfrie betalingspligtige ydelser for plejehjemsbeboere på kommunens plejecentre.

Drøftelserne har bl.a. været koncentreret om en større gennemsigtighed og bedre dokumentation af principperne for fastsættelse af taksternes størrelse, herunder i hvor høj grad taksterne er omkostningsbestemte.

 

Januar 2001 udkom en rapport[1] af Oxford Research A/S omhandlende rådighedsbeløb[2] for beboere på plejehjem og i plejehjemslignende boliger.

 

Rapporten viser, at gennemsnitsprisen for kommunerne for de valgfrie ydelser for beboere på plejecentre i 2000 var 2677 kr. pr. måned. Københavns Kommune pris for servicepakken af de valgfrie ydelser lå på daværende tidspunkt på 2611 kr pr. måned. Rapporten har endvidere sammenlignet en konstrueret servicepakke, der alene består af de obligatoriske ydelser (som alle kommunerne tilbyder)  på tværs af kommunerne. Rapporten viser et gennemsnit for alle de medvirkende kommuner på 2513 kr. pr. måned. Københavns Kommunes tilsvarende pris udgjorde på daværende tidspunkt 2385 kr. pr. måned.

 

Københavns Kommunes pris for servicepakken af de valgfrie ydelser for beboere på plejecentre på daværende tidspunkt var på niveau med gennemsnitspriserne i rapporten. Siden er priserne kun reguleret med den almindelige prisudvikling.

Grundlaget for den nuværende takststruktur

 

De overordnede ældrepolitiske principper og målsætninger om selvbestemmelse, indflydelse på egne forhold, valgmuligheder samt ligestilling mellem plejehjemsbeboere med hjemmeboende blev styrket med Servicelovens ikrafttræden 1. juli 1998.

 

I vejledningen "Sociale tilbud til ældre m.fl." samt i Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. (Serviceloven §§65, 71 og 72) afgrænses rammerne for, hvilke ydelser kommunerne skal tilbyde hjemmeboende borgere samt beboerne i plejehjem m.m., og rammerne afgrænses for, hvor meget ydelserne må koste.

 

Fra Bekendtgørelse fremgår følgende:

§ 1. Kommunen træffer beslutning om betaling for tilbud efter servicelovens §§ 65, 71 og 72. Ved fastsættelse af betalingen kan højst kommunens samlede udgifter, der er forbundet med tilbudet, medregnes, jævnfør dog §§2-3. Kommunen kan vælge at fastsætte betalingen endeligt på grundlag af kommunens budgetterede udgifter til tilbudet, idet betalingen dog skal fastsættes således, at kommunens samle de indtægter over en 4-årig periode ikke overstiger kommunens samlede udgifter til tilbudet.

Stk 2. Ved midlertidig døgnophold, herunder aflastningsophold, skal den samlede betaling for ydelser efter §§71 og 72 fastsættes således, at den pågældende bevarer et beløb til dækning af husleje og andre udgifter, der er nødvendigefor opretholdelsen af den hidtidige bolig. Kommunen kan ikke opkræve betaling for bolig ved midlertidigt døgnophold.

§ 2. Kommunen kan ikke opkræve betaling for udgifter til personale i forbindelse med

1)     hjælp efter servicelovens § 71, stk 1, der ydes varigt eller i forbindelse med pasning af døende, jf. servicelovens kapitel 20, og

2)     hjælp efter servicelovens §72, som er omfattet af servicelovens §§28, 29, 77 og 84.

Stk. 2 Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan kommunen opkræve betaling for personaleudgifter til madserviceordninger

§ 3.  For hjælp efter servicelovens § 71, stk. 1, der ydes midlertidigt, og for hjælp efter servicelovens § 72, som ikke er omfattet af servicelovens §§28,29,77 og 84 beregner kommunen betalingen på grundlag af modtagerens og en eventuel ægtefælles indkomstgrundlag, jf. stk. 2-8.

Rammerne for prisfastsættende af serviceydelserne kan således variere i forhold til de forskellige ydelser. Rammerne for de enkelte ydelser vil derfor fremgå under nedenstående gennemgang af de forskellige serviceydelser.

 

De brugerbetalte serviceydelser og rammerne for takstfastsættelse for beboere på plejecentre

 

I Bekendtgørelsen om betaling for generelle tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. (§ 6) er det fastsat, at beboerne i både plejehjem og beskyttede boliger skal modtage og betale for bolig, el og varme. Disse obligatoriske ydelser er i sagens natur ikke valgfrie.

Det fremgår af §5 i bekendtgørelsen, at beboerne i plejehjem – udover bolig, el og varme – skal have tilbud om kost, vask, rengøring og leje af linned. Beboerne afgør selv, om disse obligatoriske tilbud skal modtages.

Udover de obligatoriske valgfrie serviceydelser, kan kommunerne vælge at supplere "servicepakken" med flere ydelser. For Københavns Kommune gælder det, at man har valgt til tilbyde følgende ydelser; toiletartikler, rengøringsartikler, vinduespolering, vask af eget linned samt terapi/dagcenterkontingent.

Nedenfor er vist en oversigt over ydelserne for beboere på plejecentre;

 

1)     Obligatoriske takster/ydelser: bolig el varme

2)     Obligatoriske valgfrie takster/ydelser: kost vask rengøring og leje af linned

3)     Ikke obligatoriske valgfrie ydelser i Københavns Kommune: toiletartikler rengøringsartikler vinduespolering vask af eget linned terapi/dagcenterkontingent

 

Vedrørende de obligatoriske ydelser (punkt 1), som ikke er valgfrie, findes relativt detaljerede regler for prisfastsættelse og udregningen af betaling for ple jehjemsboliger og beskyttede boliger drevet efter principperne i den reviderede bistandslov.

Fælles for ydelserne under punkt 2 og punkt 3 er,  at de er valgfrie for beboerne. Den enkelte beboer bestemmer altså i princippet selv, om han/hun vil købe ydelsen. For alle disse ydelser gælder, at prisen på ydelserne ikke må overstige kommunens omkostninger ved at levere ydelsen excl. personaleudgifter. Politisk kan det dog besluttes, at prisen på ydelserne skal være lavere end omkostningerne for at sikre, at der er et rimeligt beløb tilbage at leve for.

Taksterne for de valgfrie ydelser har i en række år været pristalsreguleret[3], hvorfor en samlet revidering af takststrukturen på de valgfrie ydelser er påbegyndt.

 

 

De brugerbetalte serviceydelser og rammerne for takstfastsættelse for hjemmeboende borgere

 

For såvel beboere på plejecentre som hjemmeboende borgere gælder der en egenbetaling for omsorgstandpleje. Fra Statens side er der fastsat en maksimal egenbetaling, som løbende reguleres med satsreguleringsprocenten, der fastsættes af Finansministeriet. Denne ydelse er derfor ikke omfattet af revideringen af takststrukturen. 

 

Af serviceloven fremgår, at personlig og praktisk hjælp kan gives midlertidigt eller varigt afhængig af det konkrete behov for hjælp. Vurderingen af om behovet for hjælp er midlertidigt eller varigt har betydning for modtagerens betaling for hjælpen. Der beregnes dog kun betaling, hvis indkomstgrundlaget overstiger visse grænser. Betalingen for midlertidig hjemmehjælp fastsættes imidlertid af Socialministeren, hvorfor ydelsen ikke umiddelbart er omfattet af revideringen.

 

Nedenfor er vist en oversigt over de brugerbetalte ydelser for hjemmeboende borgere;

 

Takster/ydelser vedr. dagcentre/daghjem: Dagcenterkontigent Dagcenterbrugeres egenbetaling for kørsel Daghjemsbrugeres egenbetaling for kørsel

Takster/ydelser vedr. madudbringning: Hovedmåltid (2 retter) Hovedret- leveret varm Hovedret- leveret kold Hovedret- leveret som råvarer For – eller efterret (biret) Morgenmadspakke Smørrebrødspakke

Takster/ ydelser vedr. tøjvaskeordning Hver uge, enlige og par Hver anden uge, enlige og par Hver tredje uge, enlige og par Hver fjerde uge, enlige og par

Aflastningsophold

 

 

Tilbud om medlemskab af et daghjem/dagcenter gives efter en konkret individuel vurdering og tildeles efter Servicelovens § 73. Af Servicelovens § 82 om fastsættelse af regler om betaling fremgår af stk 2 at "Der opkræves ikke betaling for udgifter til personer, når hjælpen efter § 71, stk 1 og §§ 72 og 73 er varig."  Taksten har været prisreguleret i en årrække og blev samtidig med indførelsen af egenbetaling på kørsel til dagcentre pr. 1. januar 2003 øget udfra en rimelighedsbetragtning af tilbudets indhold og kvalitet.

 

Vedrørende opkrævning af betaling for kørsel hedder det i Servicelovens § 103, som omfatter støtte til individuel befordring, blandt andet følgende i lovbemærkningerne: "Det er som hidtil overladt til kommunen at tilrettelægge efter hvilke retningslinier og i hvilket omfang tilskud bør ydes. Ved vurderingen af behovet for tilskud i de enkelte tilfælde kan der tages hensyn til, om ansøgerens behov vil kunne dækkes via trafikselskabernes kørselsordninger for svært bevægelseshæmmede". Sundhedsforvaltningen indførte egenbetaling for kørsel til dagcentre pr. 1. januar 2003. Prisfastsættelsen skete med udgangspunkt i en rimelighedsbetragtning i forhold til pris og indhold – sammenlignet med HT's Handicap Service. Beregninger på daværende tidspunkt viser, at egenbetalingen svarede til 7,5 % af omkostningerne. 

 

Prisfastsættelsen for betalingerne vedrørende madudbringning blev revideret af et eksternt konsulentfirma i forbindelse med indførelsen af fritvalgsloven i 2003. Som det fremgår af det tidligere afsnit om lovgrundlaget for den nuværende takststruktur  er prisfastsættelse af madserviceordninger anderledes med hensyn til personaleudgifterne, idet disse må indgå i udgiftsopgørelserne jævnfør Stk. 2 : "Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan kommunen opkræve betaling for personaleudgifter til madserviceordninger."

Tøjvask er en opgave, der løses efter bestemmelserne i § 71 i Lov om social service. Kommunen har – som nævnt i afsnittet om grundlaget for den nuværende takststruktur – hjemmel til at opkræve en egenbetaling for vask, der dækker de faktiske udgifter eksklusiv personaleudgifter. Taksterne blev senest revideret i 2002 – jævnfør indstilling (BR 365/02) vedr. egenbetaling for borgere tilknyttet vaskeordning i hjemmeplejen. Taksterne blev fastsat på baggrund af et skøn over, hvad det koster borgerne at benytte møntvaskeri. Indtægterne dækker ikke de udgifter, Kommunen har til de private leverandører af vaskeordninger. Det er uklart, om differencen alene skyldes personaleudgifterne.

 

Generelt for de ovenstående ydelser kan Kommunen vælge at fastsætte betalingen endeligt på grundlag af kommunens budgetterede udgifter til tilbudet, idet betalingen dog skal fastsættes således, at kommunens samlede indtægter over en 4-årig periode ikke overstiger kommunens samlede udgifter til tilbudet. Endvidere kan Kommunen – såvel for tilbud, der gives efter behov, jf. §§ 71-72, som for generelle tilbud jf. § 65 – træffe beslutning om at fastsætte betalingen til et lavere beløb end de faktiske udgifter eller helt undlade at opkræve betaling. En sådan beslutning skal i givet fald omfatte alle modtagere af det pågældende tilbud.

 

Vedrørende midlertidigt døgnophold, herunder aflastningsophold, skal den samlede betaling for ydelser efter §§71 og 72 fastsættes således, at den pågældende bevarer et beløb til dækning af husleje og andre udgifter i forbindelse med opretholdelse af den hidtidige bolig. Kommunen kan ikke opkræve betaling for bolig – uanset boligform.

 

Som det fremgår af beskrivelsen under de enkelte brugerbetalte ydelser for hjemmeboende borgere varierer rammerne for prisfastsættelsen af disse ydelser såvel som principper og metoder. Analysearbejdet vil ligeledes kunne variere efter behov i forhold til enkelte ydelser.  

 

 

Revidering af takststrukturen for de brugerbetalte ydelser

 

Som nævnt indledningsvist har der igennem den senere tid pågået drøftelser af takststrukturen særligt for de valgfrie betalingspligtige ydelser for plejehjemsbeboere på kommunens plejecentre. Disse takster har som nævnt i en række år været pristalsreguleret, hvorfor en revidering af takststrukturen på de valgfrie ydelser er påbegyndt.

Generelt skal analysen af den nuværende takststruktur dog omfatte den samlede takststruktur og dermed sikre en større gennemsigtighed og relevant dokumentation af principperne for fastsættelse af taksternes størrelse.

Derfor nedsættes en projektgruppe, som skal udarbejde forslag til en revision af den nuværende takststruktur. Projektgruppen forankres til den i gangsatte plejehjemsanalyse, således at der kan tilvejebringes såvel interne som eksterne ressourcer med henblik på at sikre, at analysens resultater af takststrukturen kan indgå i budgetdrøftelserne vedr. 2006. Det eksterne konsulentfirma skal bl.a. inddrages i arbejdet med at definere hvilke takster, der skal være brugerbetaling på, og hvordan taksterne skal beregnes i forhold til gældende lovgivning.

Projektgruppen har følgende opgaver:

·        Analysere takststrukturen for de brugerbetalte ydelser med henblik på hvilke ydelser, der er/skal være brugerbetaling på.

·        Afdække forskellige principper for fastsættelse af taksternes størrelse.

·        Vurdere Københavns takster i forhold til de andre kommuner.

·        Vurdere taktstrukturens sammensætning og størrelse med henblik på behovet for en politisk stillingtagen til tilskudsmulighed og rådighedsbeløb for den enkelte borger.

·        Komme med forslag til fremtidig beregninger af taksternes størrelse.

·        Udarbejde beslutningsgrundlag for en fremtidig takstfastsættelse.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Udarbejdelse af takstfastsættelse kan generelt have konsekvenser for indtægtsgrundlaget, f.eks. kan en ændring i takststrukturen for de valgfrie ydelser medføre et ændret indtægtsgrundlag for de enkelte plejecentre.

 

HØRING

Indstillingen har ikke været i høring.

 

BILAG

Sundheds- og Omsorgsudvalgets Takstbilag.

 

 

Lau Svendsen-Tune                                                                           

                                                                                                                                                                                                                          /Hanne Baastrup