Redegørelse for sundhedsplanarbejdet 2002-2005

Sundheds- ogOmsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 2. december 2004

Tom

5. Redegørelsefor sundhedsplanarbejdet 2002-2005

SOU 173/2004 J.nr.79/98

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- ogOmsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, atredegørelsen vedrørende sundhedsplanarbejdet 2002-2005 tages til efterretning.

RESUME

Med bestemmelserne isygesikringsloven fra 1994 om samarbejde og planlægning forpligtes amter ogkommuner til at udarbejde sundhedsplaner en gang i hver valgperiode – enten vedat revidere den tidligere plan eller ved at vurdere, om der er sket såomfattende ændringer, at det er nødvendigt med en ny sundhedsplan.

Indenrigs- ogSundhedsministeriet udsendte i 2003 redegørelsen Samarbejde om sundhed2002-2005, der anbefaler, at der i planperioden 2002-2005 fortsat sker enstyrkelse af følgende:

· samarbejdetindenfor sundhedsområdet og sammenhæng på længere sigt

· denforebyggende og sundhedsfremmende indsats

· kvalitetsudviklingen

· it-kommunikationpå sundhedsområdet

I denne valgperiodeomfatter sundhedsplanlægningen følgende seks bidrag:

· Implementeringog evaluering af folkesundhedsplanen i Københavns Kommune.

· Praksisplanvedr. almen praksis

· En status forudarbejdelse af speciallægepraksisplan.

· Et status påit-kommunikation på sundhedsområdet.

· Implementeringog opdatering af sundhedsberedskabsplanen, som omfatter sygehusberedskabet,lægemiddelberedskabet og det primære sundhedsberedskab.

· En status foretablering af sundhedscentre

Med denneredegørelse vurderer Sundhedsforvaltningen, at det eksisterende plangrundlaglever op til sygesikringslovens bestemmelser for sundhedsplanlægning.

SAGSBESKRIVELSE

· At styrkesamarbejdet indenfor sundhedsområdet og sikre sammenhæng på længere sigt

· At styrke denforebyggende og sundhedsfremmende indsats

· At styrkekvalitetsudviklingen

· IT-kommunikationpå sundhedsområdet.

Disse formåltilgodeses enten gennem en bred indsats eller ved at fokusere på særligetemaer.

Københavns Kommunessundhedsplanarbejde bestod i forrige valgperiode (1998-2002) af fire bidrag(Status på tidligere sundhedsplan 1994-1998, it-strategi for sundhedsområdet,en række overordnede mål og indsatsmål for folkesundhedsarbejdet og enrammeplan for sundhedsberedskabet).< o:p>

Sundhedsministerietudsendte i 2003 redegørelsen "Samarbejde om sundhed 2002-2005" til brug for denny sundhedsplanlægning. Sundhedsministeriet anbefaler, at der i planperioden2002-2005 sættes fornyet fokus på de tre hovedformål med planlægning ogsamarbejde på sundhedsområdet: kvalitet, sammenhæng og forebyggelse. Derudoversættes fokus på it-kommunikation på sundhedsområdet.

Med baggrund iforslag til Folkesundhedsplanen for Københavns Kommune og planens mange forslagtil sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på sundhedsområdet besluttedeSundheds- og Omsorgsudvalget på udvalgsmødet den 28. august 2000 (SOU 296/2000J.nr. 8/99), at Sundhedsforvaltningens forslag til Folkesundhedsplanen gjordedet ud for Københavns Kommunes sundhedsplan for planperioden 1998 til 2001.Folkesundhedsplanen blev suppleret med en status for den daværende sundhedsplanfor 1994-1998, IT-strategi for elektronisk kommunikation på sundhedsområdet ogplan for sundhedsberedskab.

Folkesundhedsplanener gældende til udgangen af 2005. Det er således Sundhedsforvaltningensudgangspunkt, at udmøntningen af Folkesundhedsplanen sammen med denigangværende udarbejdelse af praksisplaner for almen- og speciallæger,opdatering af den gældende sundhedsberedskabsplan samt planlægningen afprojekter med sundhedscentre alle bidrager til grundlaget for dennevalgperiodes sundhedsplan.

I det følgende gøresder status på Folkesundhedsplanen, praksisplaner på almen- og speciallæger,status på it-kommunikation, opdatering af den gældende sundhedsberedskabsplansamt planlægningen af projekter med sundhedscentre. Initiativerne sætter hverisær fokus på de tre hovedformål med planlægning og samarbejde påsundhedsområdet: forebyggelse, kvalitet og sammenhæng.

Med denneredegørelse vurderer Sundhedsforvaltningen, at det eksisterende plangrundlaglever op til sygesikringslovens bestemmelser for sundhedsplanlægning.

Implementeringog evaluering af Folkesundhedsplan 2002-2005

Folkesundhedsplanen,der løber til udgangen af 2005, indeholder overordnede mål på 13 indsatsområderfor folkesundhedsarbejdet i Københavns Kommune. Grundlaget for implementeringaf målene på de 13 indsatsområder er de konkrete handleplaner, der erudarbejdet i tværsektorielle arbejdsgrupper i kommunen. Der er på nuværendetidspunkt udarbejdet 7 handleplaner for målgrupperne unge, ældre og etniskeminoriteter, der beskriver, hvordan indsatsområderne føres ud i livet oghvornår. Det gælder for temaerne Kost og Motion, og for arenaerne Skolen ogByens Rum- Byens Miljø. Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på mødet d. 3.sep. 2001(SOU 286/2001 J.nr. 79/98) de overordnede målsætninger og indsatsmål iFolkesundhedsplanen for Københavns Kommune. Udvalget godkendte således denoverordnende ramme for folkesundhedsarbejdet for perioden 2002-2005.Borgerrepræsentationen vedtog ligeledes på mødet d. 4. okt. 2001 (BR 397/01) deoverordnede målsætninger og indsastsmål i Folkesundhedsplanen. I løbetaf 2005 skal Folkesundhedsplanen gennemgå en ekstern evaluering, ogplanlægningen af evalueringen er gået i gang. Forslag til evaluering afFolkesundhedsplanen vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget den 18.november 2004.

Praksisplanfor almen praksis 2004-2008

Københavns Kommuneer ved at udarbejde praksisplan for almen praksis 2004-2008. Praksisplanen foralmen praksis udgør den overordnede planlægning af almen praksis indenforsygesikringsområdet og har til formål dels at sikre en passende lægedækning,dels at udstikke nogle pejlemærker for udviklingen af almen praksis for denæste fire år, jf. kapitel III i Landsoverenskomst om almen lægegerning.

Praksisplanenindeholder tre delplaner. For det første en kapacitetsplan, der omfatterberegning af lægedækningen i kommunen samt en analyse af kapacitet ogarbejdsmængde i almen praksis. Planen blev godkendt i Borgerrepræsentationenjanuar 2004. For det andet en udviklingsplan med otte fokusområder.Udviklingsplanen tages op til drøftelse på Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet den16. december 2004. De otte fokusområder er:

· Samarbejde medandre sektorer

· Forebyggelse

· Kvalitetsudvikling

· Rationelfarmakoterapi

· IT

· Organisering afalmen praksis

· Tilgængelig tilalmen praksis

· Rekruttering ogfastholdelse

Endelig vilpraksisplanen blive udmøntet i en implementeringsplan, der vil bliveudarbejdet, når udviklingsplanen er endelig godkendt.

Speciallægepraksisplan

H:S, Københavns ogFrederiksberg Kommuner er i gang med at udarbejde en ny speciallægepraksisplanfor de privatpraktiserende speciallæger med ydernummer i Københavns ogFrederiksberg Kommuner. Praksisplanen udgør den overordnede planlægning indenfor sygesikringsområdet og fastlægger blandt andet antallet af speciallægerinden for hvert speciale samt indeholder målsætninger for udviklingen afområdet. Retningslinierne for gennemførelsen af speciallægepraksisplanlægningenfremgår af Overenskomst vedrørende Speciallægehjælp 2002, §13.

Praksisplanen beståraf en delplan for hvert speciale, hvilket vil sige i alt 15 delplaner: Kirurgi,Ortopædkirurgi, plastkirurgi, Psykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatri, Pædiatri,Reumatologi, Gynækologi, Neurologi, Dermatologi, Øjenlæger, Anæstesiologi,Radiologi og Intern Medicin. Praksisplanen med delplaner har blandt andet fokuspå styrkelse af samordningen og koordinationen sektorerne imellem samt påkvalitetsudvikling i speciallægepraksis jf. de centralt udmeldte temaer.

Speciallægepraksisplanen fokuserer på:

· Samarbejde med andresektorer

· Vurdering af kapacitetenindenfor de enkelte specialer,

· Rekruttering ogfastholdelse af speciallæger i fremtiden,

· Kvalitetsudvikling ispeciallægepraksis,

· Arbejdsdeling mellemsygehuse og speciallægepraksis

Delplanerne forspecialerne og den mere generelle plan for speciallægeområdet forventes atblive forelagt speciallægesamarbejdsudvalgene i Københavns og FrederiksbergKommuner i december 2004. Speciallægepraksisplanen vil blive forelagt Sundheds-og Omsorgsudvalget til godkendelse primo 2005.

Status påIT-kommunikation på sundhedsområdet

Informations- ogkommunikationsteknologien er et vigtigt værktøj til informationsudveksling,lettere arbejdsgange og bedre kvalitet og service i samarbejdet mellemKøbenhavns Kommune og almen praktiserende læger, speciallæger, H:S, apotek,laboratorier m.fl. Samtidig spiller Informations- og Kommunikationsteknologienen stadig stigende rolle i udviklingen af et sammenhængende sundhedsvæsen,herunder gode patientforløb. Sundhedsforvaltningen deltager i det landsdækkendeMedCom projekt, som har til formål at udvikle et sammenhængende system afdatakommunikation i den danske sundhedssektor. Alle amter, H:S, Københavns ogFrederiksberg Kommuner, apoteker, laboratorier, ca. 93% af alle praktiserendelæger og ca. 65% af speciallægerne på heltid og ca. 44% af speciallægerne pådeltid samt en række kommuner er tilkoblet MedComs sundhedsdatanet. IKøbenhavns Kommune er 86% af alle praktiserende læger og 55% af speciallægernetilkoblet MedComs sundhedsdatanet.

Sundhedsforvaltningenbenytter endvidere i MedCom regi et elektronisk afregningssystem til brug for afregning af ydelser fra yderemed tilknytning til den offentlige sygesikring. Denne mulighed anvendes i dagfortrinsvist af almen praktiserende læger, praktiserende speciallæger,tandlæger og apoteker. Andelen af praktiserende læger som benytter systemet tilafregning er 78% og for speciallægernes vedkommende 29%.

MedCom udgør etvigtigt bidrag til at skabe større sammenhæng og kvalitet i patientbehandlingenjf. de centralt udmeldte temaer og der arbejdes i Sundhedsforvaltningenmålrettet overfor sygesikringens ydere med at udbrede anvendelse af IT ogelektronisk kommunikation. Der er i forhold til de almen praktiserende læger ogde praktiserende speciallæger ansat en datakonsulent som primært forestårrådgivning og vejledning i forhold til anskaffelse og anvendelse af IT samtmuligheder for kommunikation.

Den fællesoffentlige sundhedsportal

Sundhedsforvaltningendeltager endvidere i udviklingen af Den fælles offentlige sundhedsportalsundhed.dk, som gik i luften i december 2003. Sundhed.dk skal blandt andetsikre bedre information, sammenhængende patientforløb og kvalitetsudvikling iforhold til borgerne og internt mellem parterne. Målene for sundhed.dk er bl.a.at:

· Samleinformation for borgere/patienter om sundhedsvæsenet, forebyggelse, sygdom ogbehandling.

· Samle fremtidigelektronisk kommunikation mellem patienter og sundhedsvæsen.

· Stille fagliginformation til rådighed mellem sundhedsvæsenets parter, fx i forbindelse medkvalitetsudvikling og efteruddannelse.

Udbygningen afsundhed.dk sker i en række faser med fokus på udvikling af henholdsvis denkliniske e-arbejdsplads og patienternes personlige sundhedsprofil. De primæremålgrupper er borgeren i rollen som patient, samt de sundhedsfaglige herunderisær den praktiserende læge, som borgerens indgang til sundhedsvæsenet.

I første fase har der været fokus på at tilbyde informationer omsundhed, sygdom og forebyggelse på både nationalt og regionalt niveau. Tildette formål har samtlige amter herunder Københavns Kommune etableret etredaktionsmiljø, som selv kan opdatere informationerne. Sundhed.dk baserer sigendvidere på den offentlige digitale signatur, hvilket betyder at såvel borgeresom sundhedsfaglige kan tilgå personfølsomme data, fx oplysninger ommedicinforbrug samt laboratoriedata (pilotprojekt). Omkring årsskiftet vil detførste patientforløb på sundhed.dk blive præsenteret i form af digitaliseringaf svangrejournalen (pilotprojekt).

Initiativet til Den fælles offentlige sundhedsportal blev taget afAmtsrådsforeningen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, HovedstadensSygehusfællesskab, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. I foråret 2003indtrådte Danmarks Apotekerforening desuden i portalens bestyrelse. KL deltageri projektet som observatør.

Implementering ogopdatering af Sundhedsberedskabsplan

Amter og kommuner erifølge sygesikringsloven forpligtet til at udarbejde en sundhedsberedskabsplanen gang i hver valgperiode. Sundhedsberedskabet omhandler sundhedsvæsenets evnetil at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet såvel ifredstid som under krise eller krig. Sundhedsberedskabet indgår ligeledes i detcivile beredskab som lovgivningsmæssigt er et selvstændigt beredskabsområdeligesom forsvaret og redningsberedskabet. Sundhedsberedskabet omfatter:

· sygehusberedskabet

· beredskabet iden primære sundhedstjeneste

· lægemiddelberedskabet

Sundhedsberedskabsplanenblev vedtaget i Borgerrepræsentationen den 5. september 2002 (BR 437/02) oggælder for både Københavns og Frederiksberg Kommuner. Sundhedsberedskabsplanenindeholder blandt andet opgaver for plejehjem, hjemmepleje, praktiserende lægerog apoteker i en beredskabssituation. Københavns og Frederiksberg Kommuner har sidenvedtagelsen i efteråret 2002 arbejdet med implementering af de opgaver, der ernævnt i beredskabsplanen, herunder afholdelse af beredskabskurser formedarbejdere i hjemmeplejen og på plejehjemmene, indgåelse af en række"hvilende aftaler" med leverandører af diverse beredskabsartikler, etableringaf kriseterapeutisk beredskab i praksissektoren, et fælles presseberedskab m.v.Desuden arbejdes der målrettet på, at sundhedsberedskabsplanen løbendeopdateres som følge af nye tiltag, strukturændringer m.m. Status påimplementering og opdatering af Sundhedsberedskabsplanen vil blive forelagtSundheds- og Omsorgsudvalget i løbet af 2005.

Etablering af sundhedscentre

I budgetforliget for 2004 blev det besluttet atafsætte 8 mio. kr. til sundhedscentre og Rygcenter. I 2004 fordeles midlernemed 2 mio. kr. til sundhedscentre og 6 mio. kr. til Rygcentret. Bevillingenskal ses i lyset af, at Borgerrepræsentationen tiltrådte en hensig tserklæringom, at hospitalernes og den primære sektors indsats skal samtænkes og samtidigstyrke den forebyggende indsats.

Endvidere slår aftalen om en strukturreform fast, at kommunerne ifremtiden får ansvaret for alle forebyggelses-, pleje- og genoptræningsopgaver,der ikke foregår under hospitalsindlæggelse. Aftalen om en strukturreformnævner specifikt sundhedscentre som en organisatorisk ramme for nye løsningerpå især forebyggelses- og genoptræningsområdet.

Sundhedsforvaltningen har i 2004 analyseret mulighederne og behovet forat udvikle modelprojekter for henholdsvis kronikere, børnefamilier og ældre. Iforlængelse heraf har Sundhedsforvaltningen samarbejdet med H:S BispebjergHospital og de praktiserende læger om en styrkelse af rehabiliteringsindsatsenfor personer med kroniske sygdomme og oprettelse af et sundhedscenter målrettetborgere med kronisk hjerteinsufficiens (hjertesvigt), kronisk obstruktivlungesygdom (KOL), diabetes mellitus type 2 og aldersbetinget fald. Sundheds-og Omsorgsudvalget har den 21. oktober 2004 vedtaget at primo 2005 etableressundhedscentret for målrettede kronikere.

Der har været en temadrøftelse om sundhedscentre i Sundheds- ogOmsorgsudvalget den 21. oktober 2004, som danner grundlag for det viderearbejde.

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Ingen.

HØRING

Ingen.

BILAG

Ingen.

Ib Haurum

/JensEgsgaard

Til top