Evaluering af Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde- og arbejdsform
Evaluering af Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde- og arbejdsform
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 2. oktober 2000
3. Evaluering af Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde- og arbejdsform
SOU 302/2000 J.nr. 99/98
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter udvalgets møde- og arbejdsform
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 2. oktober 2000
Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede udvalgets møde – og arbejdsform
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 19. juni 2000, at udvalgets møde- og arbejdsform skal evalueres med henblik på en belysning og optimering af møde- og arbejdsformen.
Udvalget godkendte på mødet den 14. august 2000 at undersøgelsen skulle ske via udfyldelse af spørgeskema.
Sundhedsforvaltningen har oplistet de besvarelser, som er fremsendt fra udvalgets medlemmer, herunder de bemærkninger, som måtte være knyttet til de enkelte punkter.
Forvaltningen har modtaget ti spørgeskemaer i hel/delvist udfyldt stand.
På baggrund af de returnerede spørgeskemaer er der af forvaltningen fremhævet fem områder, hvor det af besvarelserne fremgår, at der er forskellige ønsker og holdninger til det pågældende område.
De fem områder er følgende;
- Mødehyppighed, mødevarighed og antal sager på dagsordenen.
- Mødeledelse, samarbejdesklima og mødedisciplin.
- Fremsendelse af dagsorden med bilagsmateriale samt oplysningsniveauet i forvaltningens indstillinger.
- Besvarelse af spørgsmål.
- Forplejning.
Det foreslås, at udvalgets drøftelse tager udgangspunkt heri.