Orientering om de stiftelser, der er overført til Sundheds- og Omsorgsudvalget
Orientering om de stiftelser, der er overført til Sundheds- og Omsorgsudvalget
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde mandag den 2. oktober 2000
10. Orientering om de stiftelser, der er overført til Sundheds- og Omsorgsudvalget
SOU 325/2000 J.nr. 18/98
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen til efterretning.
RESUME
På møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 23. februar 1998 blev udvalget orienteret om, at der ville blive taget initiativ til at få ændret fundatserne for stiftelserne: H.J. Andersen og Hustrus stiftelse, Grosserer B. Goldschmidts og Hustrus stiftelse, Det Harboeske Enkefrukloster, Martin Siersted og hustru Johanne Siersteds stiftelse samt Brdr. Soldenfeldts stiftelse.
Sundhedsforvaltningen har i den forbindelse anmodet Civilretsdirektoratet om at vurdere muligheden for at få ændret fundatserne for stiftelserne med henblik på salg.
Civilretsdirektoratet har ikke været afvisende overfor at godkende et salg med henblik på samtidig at lade de nuværende fundatser erstatte af pengelegater, der kan yde støtte til boligudgifter. Imidlertid har Civilretsdirektoratet ønsket en salgsvurdering af ejendommene forinden endelig stillingtagen, og denne vurdering er endnu ikke afsluttet. For så vidt angår Brdr. Soldenfeldts stiftelse er det muligt, at salgsovervejelserne må ophøre, hvis byfornyelsesprojektet skal nyde fremme.
Sundheds – og Omsorgsudvalget vil få forelagt sagen igen, når den endelige model for et eventuelt salg foreligger.
SAGSBESKRIVELSE
På møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 23. februar 1998 blev udvalget orienteret om, at der ville blive taget initiativ til at få ændret fundatserne for stiftelserne: H.J. Andersen og Hustrus stiftelse, Grosserer B. Goldschmidts og Hustrus stiftelse, Det Harboeske Enkefrukloster, Martin Siersted og hustru Johanne Siersteds stiftelse samt Brdr. Soldenfeldts stiftelse.
Sundhedsforvaltningen har i den forbindelse anmodet Civilretsdirektoratet om at vurdere muligheden for at få ændret fundatserne for stiftelserne med henblik på salg.
Baggrunden for overvejelserne om eventuelt salg er, at det bliver stadig vanskeligere at finde lejere blandt den primære målgruppe ifølge de respektive fundatser, ligesom stiftelsernes driftsøkonomi ikke gør det muligt at opretholde en rentabel drift af ejendommene og herunder opretholde en rimelig vedligeholdelsesstandard.
I forbindelse med sagsbehandlingen i Civilretsdirektoratet, har direktoratet oplyst, at man ville se velvilligt på at ændre fundatsernes formål til at yde støtte til boligudgifter ved et salg af stiftelsesejendommene. Imidlertid har Civilretsdirektoratet ønsket en salgsvurdering af ejendommene forinden endelig stillingtagen, og efter anbefaling af Økonomiforvaltningen har Sundhedsforvaltningen anmodet ejendomsmæglerfirmaet Sadolin & Albæk om at foretage denne vurdering. Resultatet heraf foreligger endnu ikke, idet det har været vanskeligt at fremskaffe de nødvendige dokumenter som ejendomsmæglerfirmaet har anmodet om til brug for sagsbehandlingen.
Specielt om Brdr. Soldenfeldts stiftelse skal Sundhedsforvaltningen henlede opmærksomheden på den verserende sag (14/2000 indgåelse af aftale med SBS Byfornyelse vedr. Brdr. Soldenfeldts stiftelse) om byfornyelsesprojektet, der ifølge oplysninger fra SBS Byfornyelse, formentlig betyder, at salg af denne stiftelsesejendom ikke kan fremmes, idet stiftelsen ikke kan få financieret sit byggeprojekt med byfornyelsesmidler, hvis stiftelsen sælges.
SBS Byfornyelse forventer sagen afklaret i begyndelsen af oktober d.å.
Sundheds – og Omsorgsudvalget vil få forelagt sagen igen, når den endelige model for et eventuelt salg foreligger.
ØKONOMI
Det vurderes, at et salg af stiftelsesejendommene vil være neutral for kommunens økonomi, idet et eventuelt salgsprovenu skal indgå i pengelegater, der uddeles til støtte for boligudgifter.
BILAG
Ingen
Jesper Maarbjerg
/Ole Faber