Mødedato: 02.06.2022, kl. 13:45
Mødested: Neurorehabilitering – Kbh, Strandvejen 119, Hellerup

Udpegelse af medlem til repræsentantskab for Pensionist Idræt København

Se alle bilag

Det er Borgerrepræsentationen, der skal udpege medlemmer til de hverv, hvor Københavns Kommune er repræsenteret. Det indstilles derfor, at der udpeges et medlem til repræsentantskabet for Pensionist Idræt København.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. At der udpeges og indmeldes et medlem til repræsentantskabet for Pensionist Idræt København blandt Sundheds- og Omsorgsudvalgets medlemmer.

Problemstilling

Det er Borgerrepræsentationen, der efter kommunestyrelsesloven udpeger til hverv, råd, nævn, bestyrelser mv., når de udpegede personer repræsenterer Københavns Kommune.

Pensionist Idræt er en selvejende institution, som har til formål at aktivere ældre pensionister gennem gymnastik, svømning, boldspil og andre legemsøvelser.

Pensionist Idræt København har henvendt sig til Københavns Kommune, idet forhenværende repræsentant, Trine Madsen (A), er udtrådt af repræsentantskabet som følge af, at hendes medlemskab af Borgerrepræsentationen er ophørt.

Pensionist Idræt København anmoder derfor om, at der udpeges et nyt medlem til repræsentantskabet. Vedtægter for Pensionist Idræt København er vedlagt som bilag.  

Løsning

Det fremgår af Pensionist Idræts vedtægter § 12, at repræsentantskabet skal bestå af mindst 12 personer med stemmeret. Heraf bør repræsentantskabet bl.a. være repræsenteret af den bidragydende kommune, som er Københavns Kommune, jf. vedtægtens § 5. Det fremgår ligeledes af § 5, det skal tilstræbes, at repræsentantskabet tæller personer for eller med direkte kendskab til aldringens problemer.

Pensionist Idræt København har oplyst, at det har været medlem af Borgerrepræsentationen og medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget Trine Madsen (A), der hidtil har været medlem af Pensionist Idræt Københavns repræsentantskab.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen foreslår, at det fortsat er et medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget, der deltager i repræsentantskabet. Det skyldes, at de tilbud, som Pensionist Idræt København tilbyder målgruppen, er målrettet ældre borgere, og da det af vedtægterne fremgår, at det skal tilstræbes, at repræsentantskabet tæller personer for eller med direkte kendskab til aldringens problemer.

Hvervet oppebærer ikke vederlag.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Efter Sundheds- og Omsorgsudvalgets behandling af sagen, vil udvalgets beslutning, blive oversendt til behandling i Borgerrepræsentationen på et kommende møde.

Katja Kayser

/Thomas Brahm

Beslutning

Sundheds- og Omsorgsudvalget udpegede Yildiz Akdogan (A) til repræsentantskabet for Pensionist Idræt København. 
Til top