Mødedato: 02.06.2022, kl. 13:45
Mødested: Neurorehabilitering – Kbh, Strandvejen 119, Hellerup

Temadrøftelse om hjerneskadeområdet

Se alle bilag

Introduktion og drøftelse i Sundheds- og Omsorgsudvalget af hjerneskadeområdet.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager den på udvalgsmødet fremlagte introduktion til hjerneskadeområdet til efterretning.

Problemstilling

Som led i en større introduktion til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, præsenteres Sundheds- og Omsorgsudvalget for en række temadrøftelser om centrale emner inden for sundheds- og omsorgsområdet. Med denne temadrøftelse præsenteres udvalget for hjerneskadeområdet. I Københavns Kommune leveres genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade på Neurorehabilitering – Kbh. Det kan enten være som et ambulant forløb, hvor borgerne bor hjemme og modtager genoptræning ambulant eller – til de svært skadede borgere - som forløb under døgnophold, hvor borgerne bor midlertidigt på Neurorehabilitering – Kbh, fordi de har behov for intensiv indsats fra flere faggrupper med særlige neurofaglige kompetencer hele døgnet. Hjerneskadeområdet har et samlet budget på 100.8 mio. kr. i 2022.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningens oplæg vil beskrive hjerneskadeområdet for Sundheds- og Omsorgsudvalget. Følgende emner præsenteres:

  • Et typisk forløb for en borger med en hjerneskade og hvilke specialiseringsniveauer kan borgere genoptrænes på i kommunen
  • Udvikling i antallet af Københavnere med hjerneskade og økonomi på området
  • Hvilke indsatser tilbydes borgere med hjerneskade på Neurorehabilitering – Kbh
  • Orientering om frit valg ordningen for borgere til specialiseret rehabilitering med behov for døgnophold
  • Orientering om kapacitetsudfordringer på hjerneskadeområdet og løsningsforslag på kort og længere sigt

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges løbende sager fsva. hjerneskadeområdet.

Katja Kayser

/Tanja Thor Møller

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.

Til top