Mødedato: 02.05.2024, kl. 14:00
Mødested: Spor 10, Vasbygade 10

Orientering om ældrereformen

Se alle bilag

Resumé

Regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har den 18. april 2024 indgået en aftale om reform af ældreområdet. Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres med denne sag om aftalens indhold samt videre proces for implementering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om ny ældrelov og videre proces til efterretning

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget modtager med denne indstilling en præsentation af indholdet af den ny ældrelov. Forvaltningen har til udvalgets orientering udarbejdet vedlagte notat (bilag 1), der præsenterer aftalens væsentligste indhold.

Udvalget har modtaget samme notat med Nyt for SUF den 19. april. Reformens indhold og betydning for SUF vil blive gennemgået på udvalgsmødet den 2. maj 2024.

Løsning

I forlængelse af aftalen om en ny ældrereform skal der udarbejdes en ældrelov, som skal træde i kraft 1. juli 2025. En lov med følgende få, bærende værdier:  

  • Selvbestemmelse for den ældre 
  • Tillid til medarbejdere og ledelse
  • Tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund

Med aftalen afsættes nationalt 1 mia. kr. årligt og varigt til et kvalitetsløft i ældreplejen, som indfases frem mod 2027. Midlerne til kvalitetsløft af ældreplejen gives over bloktilskuddet, hvor Københavns andel forventes at være ca. 10,5 pct.

Der afsættes derudover nationalt 376,1 mio. kr. i 2024 til udbredelse af faste teams, der tildeles som tilsagn med henblik på at kommunerne har forbrugsmulighed i en flerårig periode. Kommunerne skal redegøre for at midlerne er anvendt som forudsat til udbredelse af faste teams eller lignende faglige fællesskaber i ældreplejen. Slutteligt afsættes 161 mio. kr. nationalt til implementering i årene 2024-2027 samt 120 mio. kr. nationalt til at understøtte kommunernes modning og implementering af lokalplejehjem.

Tabel 1. Forventet tilførsel af midler til Københavns Kommune som følge af ældrereformen

Mio. kr. 2024 pl

2024

2025

2026

2027

Varigt

Implementering*

3,3

6,1

2,9

2,9

 

Kvalitetsløft af ældreplejen

13,2

68,4

73,7

105,2

105,2

Udbredelse af faste teams

39,6

 

 

 

 

Lokalplejehjem**

Afsat 120 mio. kr. nationalt 2024-2027

 

I alt

56,0

74,5

76,6

108,2

105,2

*det fremgår ikke af aftalen, hvordan midlerne udmøntes.
**det fremgår ikke af aftalen, hvordan midlerne udmøntes, hvis man ønsker at oprette lokalplejehjem og dermed heller ikke, hvor stor en andel der evt. vil kunne tilgå SUF

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsudvalget mødes fredag den 3. maj 2024 og drøfter mulige overordnede scenarier for udmøntning af ældrelovsmidler. På baggrund af drøftelserne præsenteres udvalget på SOU-møde den 30. maj 2024 for beslutningssag om udmøntning af midlerne.

Per Bennetsen/
Thomas Brahm

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning. 
Til top