Orientering om sundhed og luftforurening 2023

Resumé

Som led i indsatsen Øget viden om de sundhedsskadelige virkninger af luftforurening i København
forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget årligt en årsrapport om luftforurening, ledsaget af ekspertgruppens årlige udtalelse. Forelæggelsen omhandler også afrapportering af data fra de kommunale luftmålestationer. Årsrapport 2023 er den sidste i rækken af fem rapporter, da indsatsen er afsluttet ved udgangen af 2023.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager årsrapport 2023 for indsatsen Øget viden om de sundhedsskadelige virkninger af luftforurening i København, jf. bilag 1, og ekspertgruppens årlige udtalelse, jf. bilag 2, samt den årlige afrapportering af data fra de kommunale luftmålestationer for 2023, jf. bilag 3, til efterretning.

Problemstilling

Med Budget 2019 (BR 4. oktober 2018) (A, B, C F, I, O og V) blev der afsat 14,3 mio. kr. i 2019-2022 til indsatsen Øget viden om de sundhedsskadelige virkninger af luftforurening i København. Indsatsen er forankret i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og løses med inddragelse af, og bidrag fra, Teknik- og Miljøforvaltningen. Med Budget 2021 (BR 1. oktober 2020) (A, B, C, F, O, V og Fremad) blev der desuden afsat 1,4 mio. kr. til videreførelse af indsatsen til og med 2023.

Indsatsen havde til formål at skabe mere viden om de sundhedsskadelige effekter af luftforurening i København. Som led i indsatsen har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen årligt udarbejdet en rapport om sundhed og luftforurening i København. Årsrapporten for sundhed og luftforurening 2023 er den sidste i rækken af fem årsrapporter. Der har samtidig parallelt hermed været nedsat en ekspertgruppe med viden inden for sundhed og luftforurening. Ekspertgruppen ophørte med udgangen af 2023, og den årlige udtalelse 2023 er derfor den sidste. Der har som led i indsatsen også været opsat fem målestationer af FORCE Technology efter opdrag fra Teknik- og Miljøforvaltningen, som måler PM_2,5 (fine partikler), PM₁₀ (grove partikler), NO₂, Black Carbon (BC) og ultrafine partikler. FORCE Technology har årligt udarbejdet en afrapportering på baggrund af data fra de fem kommunale målestationer. Med Budget 2024 (BR 5. oktober 2023) (A, C, F, B, V, I og O) blev der afsat 4,3 mio. kr. til videreførelse af tre af de kommunale målestationer på Backersvej, Folehaven og Hillerødgade fra 2024-2027.

Løsning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen forelægger hermed Årsrapport 2023 - Sundhed og luftforurening i København, jf. bilag 1, Ekspertgruppens årlige udtalelse 2023, jf. bilag 2, samt Overvågning af luftkvalitet i Københavns Kommune – årlig afrapportering for 2023 udarbejdet af FORCE Technology, jf. bilag 3.

Årsrapport 2023
Årsrapport 2023 opsummerer de analyser og den viden, der er blevet genereret siden indsatsens begyndelse i 2019. Dette omfatter bl.a. en analyse om sammenhængen mellem luftforurening og COVID-19. Konklusionen var, at langtidseksponering for luftforurening var forbundet med en øget risiko for at få COVID-19, og at der især hos ældre var en risiko for et alvorligere sygdomsforløb med hospitalsindlæggelser og dødsfald.

Analyser har vist, at lokale kilder udgør 10 pct. af de for tidlige dødsfald i København som følge af luftforurening, mens kilder i udlandet og omkringliggende kommuner udgør omkring 90 pct. af disse dødsfald. Luftforureningen i København vurderes i 2019 at være årsag til 440 for tidlige dødsfald, svarende til 12% af alle dødsfald i København. I samme periode var der over 400.000 sygedage blandt københavnerne og omtrent 400 hospitalsindlæggelser på grund af åndedrætsbesvær forårsaget af luftforurening.

Der kan også nævnes to analyser om konsekvenser af korttidseksponering for luftforurening. Den ene viste, at denne eksponering kan have sundhedskonsekvenser såsom akutte gener i luftvejene, især hos borgere med kronisk lungesygdom som astma eller KOL. Den anden analyse fandt, at bilister er særligt udsatte for høje niveauer af luftforurening, i modsætning til fodgængere, der generelt oplever lavere eksponering.

Derudover er der udarbejdet en analyse om københavnernes boligmiljø og indendørs luftforurening. Rapporten viser, at københavnerne er blevet dårligere til at bruge de udluftningsmuligheder, der er i hjemmet, og at de generes af temperaturer, støj fra trafikken mv. Disse udfordringer kan have konsekvenser for københavnernes sundhed i form af bl.a. hovedpine, søvnbesvær og koncentrationsbesvær.

I årsrapporten beskrives det derudover, at WHO i en rapport fra 2021 kategoriserer luftforurening som den største miljømæssige risikofaktor for menneskers sundhed og estimerer, at luftforurening er skyld i omkring 300.000 for tidlige dødsfald i EU om året.

Ekspertgruppens årlige udtalelse 2023
Ekspertgruppen gør i udtalelsen opmærksom på, at alle borgere i Københavns Kommune dagligt påvirkes af luftforurening, omend der er tidspunkter i menneskers liv, man er mere sårbar end andre. Ekspertgruppen understreger, at fysisk aktivitet generelt opvejer negative effekter ved eksponering for sundhedsskadelig luftforurening.

Ekspertgruppen betoner, at de primære lokale kilder til udendørs luftforurening i Københavns kommune stadig er udledning fra vejtrafik og brændeovne, hvilket det også var, da indsatsen begyndte i 2019.

Derudover fremhæver ekspertgruppen, hvordan klimaforandringer, luftforurening og sundhed hænger sammen. Her nævnes det bl.a.., at der vil være mindre luftforurening i byen, når brugen af fossile brændsler mindskes.

Ekspertgruppen understreger i slutningen af deres udtalelse, at Københavns Kommune ikke alene kan nedbringe luftforening i byen ved lokale tiltag. Derfor anbefaler ekspertgruppen, at Københavns Kommune indgår dialog og virke med andre kommuner i københavnsområdet.

Ekspertgruppen takker Københavns Kommune for gennem fem år at have prioriteret en af de største risikofaktorer for danskernes sundhed. Arbejdet i gruppen har ført til øget dialog og flere faglige drøftelser af aktuelle emner på området, så som betydningen af partikelforurening fra brændefyring i private hjem, indendørs luftforurening og konsekvenser af mulig luftforurening fra Københavns Lufthavn. Samtidig har samarbejdet været med til at styrke forskningen på området, ved udarbejdelse af flere eksterne rapporter og muligheden for at anvende data fra de kommunalt etablerede luftmålestationer.

Årlig afrapportering af data for 2023 
Københavns Kommune har i Kommuneplan 2019 besluttet, at luftkvaliteten i København skal leve op til WHO’s retningslinjer for god luftkvalitet. Derudover skal luftkvaliteten i Danmark overholde EU's grænseværdier fastsat i luftkvalitetsdirektivet. Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) ved Aarhus Universitet overvåger luftkvaliteten i henhold til EU’s luftkvalitetsdirektiv på vegne af Miljøstyrelsen.

Den årlige afrapportering af data fra de kommunale luftmålestationer viser, at luftkvaliteten i København ikke lever op til WHO’s retningslinjer for PM_2,5 og NO₂ som årsmiddelværdier, med undtagelse af målestationen på Backersvej fsva. NO₂. Luftkvaliteten lever heller ikke op til WHO’s retningslinjer for god luftkvalitet for PM_2,5 eller NO₂ som døgnmiddelværdier. EU’s grænseværdier for PM_2,5 og NO₂, som både årsmiddelværdier og døgnmiddelværdier, er overholdt på alle fem målestationer.

De kommunale luftmålestationer måler også PM₁₀. Disse målinger er ikke inkluderet i den årlige afrapportering, da nogle begrænsninger for målingerne af PM₁₀ blev identificeret i 2023. Disse begrænsninger er udbedret, men der kræves yderligere analyse i 2024 for at validere målingerne. I den årlige afrapportering af data for 2024, vil validerede målinger af PM₁₀ for 2024 samt efterkorrigerede målinger for den foregående måleperiode (2020-2023) indgå.

I perioden 2020-2023 ses overordnet faldende niveauer af luftforureningen fra PM_2,5, NO₂ og Black Carbon på alle fem målestationer. Dette kan skyldes kommunale initiativer, men også nationale initiativer og potentielt en lavere udledning af PM_2,5 fra udlandet. I Københavns Kommune har der været en ændring i bl.a. udledningen fra vejtransport som følge af skærpede miljøzonekrav samt øget elektrificering af trafikken. Der er generelt sket en forbedring af køretøjerne, hvilket indbefatter flere eldrevne køretøjer på vejene, men ligeledes har flere køretøjer fået partikelfiltre. Derudover har der været en generel forbedring af forbrænding ifm. opvarmning af boliger. Niveauerne for ultrafine partikler er faldet på nogle målestationer og steget på andre. 

Økonomi

Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Indsatsen Øget viden om de sundhedsskadelige virkninger af luftforurening i København er afsluttet, men der er fra 2024 bevilliget midler til indsatsen Indsatser mod luftforurening i byen 2024-2027, hvor Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen bl.a. skal have udviklet et prognosesystem for luftforurening samt et system til varsling af særligt sårbare borgere. Derudover videreføres tre af de kommunale målestationer Backersvej, Folehaven og Hillerødgade fra 2024-2027. Der er derudover bevilget 2,1 mio. kr. til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i perioden 2024-2027 til analyser om sundhed og luftforurening. I 2024 forventes midlerne bl.a. anvendt til opdatering af et litteraturstudie og studie, der fokuserer på sundhedskonsekvenserne af luftforurening på gadeniveau for cyklister og fodgængere.

En lignende sag forelægges Teknik- og Miljøudvalget på aflæggerbordet 6. maj 2024.

Karen Toke/
Katrine Schjønning