Temadrøftelse om sund by

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter, hvordan der kan skabes et sundere København gennem fysisk planlægning af byen

Problemstilling

Byudviklingen i København er en fælles opgave for flere forvaltninger, særligt TMF, KFF, ØKF og SUF. Frem mod 2060 forventes København at vokse med 120.000 indbyggere. Næsten halvdelen af stigningen vil forventelig være 65+ år (47 pct.). Befolkningstilvæksten betyder, at der i 2060 vil bo omkring 780.000 mennesker i København. Omkring 126.000 af dem, svarende til ca. 16 pct., vil være 65 år eller ældre. Det er en stigning på seks procentpoint sammenlignet med 2024.

Med 55.000 flere københavnere på 65+ år frem mod 2060 vil der opstå et behov for at tilpasse byudvikling og skabe flere sundhedsfremmende byrum til seniorer og ældre. Igennem flere år har det været en prioritet at gøre København til et godt sted at være barn, ung og børnefamilie. Spørgsmålet er, hvordan København over de næste årtier kan gøres endnu mere ældrevenlig?

København udvides for at kunne huse de ca. 120.000 flere københavnere i 2060. Der forventes derfor at opstå helt nye bydele især mod øst og syd, fx Østhavnen (med fx Lynetteholm og Kløverparken), Jernbanebyen og Teglholmen. I 2060 forventes 20 pct. af alle københavnere (knap 160.000) at bo i områder med nye bydele. Med nye bydele menes følgende områder: Refshaleøen, Holmen, Lynetteholm, Nordhavn, Vesterbro Syd (med Jernbanebyen), Gl. Sydhavn - Kgs. Enghave (med Teglholmen), Nordøstamager (med Kløverparken).

Med et tydeligt forebyggelses- og sundhedsfremmefokus i nye bydele, kan hver femte københavner blive berørt af fysiske tiltag og indsatser i nye sundhedsfremmende byrum. Det vil være et betydeligt aftryk på folkesundheden i København, og langt flere end, hvad der kan nås via individuelle tilbud.

I 2060 vil størstedelen af københavnere på 65+ år forventeligt bo i byens gamle kvarterer. Fx forventes mere end hver fjerde på 65+ år bo på Østerbro, Amager Vest, Nørrebro eller Valby, mens blot ca. otte pct. vil bo i områder med nye bydele. Det betyder, at der særligt i gamle, etablerede kvarterer er et potentiale for at skabe flere og mere ældrevenlige byrum.

Omvendt er det i områder med nye bydele, at der er potentiale for sundhedsrettede unge- og familievenlige byrum.

På baggrund heraf foreslår forvaltningen, at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter, hvordan der kan skabes et sundere København for forskellige aldersgrupper af københavnere, med henblik på at komme med anbefalinger hertil. Drøftelsen kan tage afsæt i følgende spørgsmål:

• Hvordan fastholdes og videreudvikles et fokus på mere og flere sundhedsfremmende byrum i den videre udvikling af København i en tid, hvor også andre vigtige dagsordner presser sig på?
• Hvordan kan SUF bidrage til udvikling og anvendelse af mere senior- og ældrevenlige byrum i Københavns gamle, etablerede bydele, når flest 65+ årige københavnere forventelig vil bo der i 2060?
• Hvordan kan SUF bidrage til, at sundhedsfremmende byrum afspejles i udvikling af byområder med nye bydele, hvor unge og familier med børn vil bosætte sig frem mod 2060?

Løsning

Visionen om en ’sund by’ formuleres ofte som et ønske om at gøre ”det sunde valg til det lette valg”. Det grundlæggende princip om, at det skal være nemt at leve sundt og i trivsel, vil således kunne være en rettesnor i arbejdet med at skabe fysiske omgivelser og bymiljøer. At fremme ambitionen om en ’sund by’ betyder integration af et bredt sundhedsbegreb, der fokuserer på menneskers mentale, fysiske og sociale velbefindende, og vil altid involvere samarbejde mellem forskellige fagligheder. 

Viden om sundhedsfremmende byrum

Realisering af visionen om en ’sund by’ ligger i skabelse af sundhedsfremmende byrum. Mens ideen om en ’sund by’ fungerer som den overordnede ambition, repræsenterer sundhedsfremmende byrum en konkretisering heraf. Et sundhedsfremmende byrum er et byrum, der inviterer til øget sundhed for brugerne. Det er bymiljøer, der er designet med det formål at fremme sundhed og trivsel i den bredest mulige forstand gennem fokus på at støtte brugernes fysiske sundhed, mentale trivsel samt sociale samvær.

I byudvikling afgrænses sundhed ofte til at omhandle bevægelse og fysisk aktivitet fx træningsstationer og skaterbaner. Det sundhedsfremmende byrum er dog langt bredere, og omfatter bl.a. også adgang til sund mad i byrummet, mulighed for ro og fordybelse og brug af naturens kvaliteter til at imødekomme stress, depression og angst, mindsket eksponering for støj- og luftforurening samt mulighed for at færdes i røgfrie miljøer mv. Det handler om at skabe bymiljøer, hvor det naturlige valg i hverdagen fx er at hoppe på cyklen til arbejde, at færdes frit uden gener fra fx tobaksrøg eller at købe sund take-away rundt om hjørnet fra sin bopæl.

Indretning af byens rum hører under Teknik- og Miljøforvaltningen, ligesom TMF er ansvarlig for håndtering og nedbringelse af fx forurening i byen. Sundheds- og Omsorgsudvalget har en rolle ift. anbefalinger omkring sundhedsfremmende aspekter og behov. På nogle områder efterspørges sundhedsfremmende viden af andre forvaltninger fx fra Kultur- og Fritidsforvaltningen angående ældres brug af svømmehaller.

Eksempler på arbejdet med sundhedsfremmende byrum

Strukturelle tiltag i hele eller dele af byen

Her er der tale om de helt store strukturelle greb, som kan danne modvægt til markante tendenser fx sundhedsrisici eller forværring af sygdom knyttet til miljø, klima, natur, infrastruktur mv. Strukturelle greb kan være bydækkende eller omfatte en bydel fx Nordhavn eller Valby.

København er en cykelby – og skal det fortsætte mange årtier ud i fremtiden, kan sundhedsfremmende byrum potentielt bidrage med relevante folkesundhedsmæssige perspektiver på mobilitetsudviklingen. Når København skal gentænkes som cykel- og fodgængerorienteret metropol kan det med et strukturelt, sundhedsfremmende greb gøres ved at skabe maksimal plads til aktiv transport (og minimal plads til inaktiv transport). Det vil betyde en reducering af forurening og støj i byen og mindske alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, som rammer alle københavnere. Det vil også bidrage til at fremme fysisk aktivitet blandt københavnerne – med både god trivsel og bedre velbefindende som effekt.

Udover den aktive transport, rundt i byen på cykel og til fods, hvor københavnerne skal hurtigst muligt fra A til B, kan der med sundhedsfremmende byrum i tankerne være behov for et særligt blik på, hvordan der også kan gøres plads til langsom mobilitet tværs gennem hele byen. Børn, seniorer og ældre har brug for aktiv transport, og det kan være i form af plads på cykelstierne, så de kan komme på kryds og tværs af byen på cykel.

Det er velkendt, at adgang til natur har en positiv indflydelse på folkesundheden og kan bidrage til at mindske stress og forbedre mentalt velbefindende. Bl.a. derfor har Københavns Kommune  etableret en terapihave på Vestre Kirkegård. Udover brug af naturen i terapeutisk sammenhæng har adgang til grønt også betydning i dagligdagen. For at styrke borgernes oplevelse af natur og tilmed mindske eksponering og gener fra sundhedsskadelig luftforurening kan der som et større strukturelt greb eksempelvis på kryds og tværs af København og mellem bydele etableres grønne ruter med betydelig afstand til byens grå byrum.

Mindre fysiske tiltag i byrummet

Her er der tale om mindre tiltag – ofte tilføjelser til eksisterende byrum – der kan have en positiv indvirkning på københavnernes sundhed og trivsel. Ofte tager det sig ud som et nyt blik på, hvordan byrumsinventar og fysiske genstande kan bruges ifm. sundhedsfremme eller mindsket sygdom.

Flere ældre i København kan eksempelvis betyde, at der er brug for at gentænke byens inventar og fysiske tilgængelighed således at design tilpasses til at imødekomme behov hos seniorer og ældre. Dette er bl.a. aktuelt, hvis flere ældre skal leve et mere aktivt og selvhjulpet liv, men kan også bruges til noget så simpelt som at få flere ældre ud i byrummet. Det er eksempelvis placering af ældrevenlige bænke eller justering til mere ældrevenligt underlag og komfort omkring eksisterende bænke.

Aktuelt får klimaforandringerne meget opmærksomhed. I det arbejde kan viden om sundhedsfremmende byrum også spille en rolle ved at tilbyde nye perspektiver og løsninger på negative sundhedsmæssige betydninger. Stigende temperaturer og et vildere vejr med flere hedebølger og varmere byer kan føre til dehydrering og andre negative helbredskonsekvenser bl.a. for ældre og borgere med kroniske sygdomme. Med etablering af vandposter eller flere skyggefulde områder i byen kan dette eksempelvis afhjælpes.

Et af de temaer, der er fremtrædende i folkesundhedsdebatten i denne tid, er stigende mistrivsel særligt blandt børn og unge. Med perspektiver fra sundhedsfremmende byrum vil København kunne tilbyde flere bymiljøer, hvor københavnerne kan finde ro til meditation, hvile og stressreduktion i et hektisk bymiljø. Det kan eksempelvis være etablering af rolige og grønne gåruter med tydeligt markeret skiltning eller flere stillespots rundt omkring i byen med opfordring til øget hensynsfuldhed.

Koncentrerede tiltag til målgrupper eller i større områder

Her er der tale om koncentrerede tiltag til udvalgte målgrupper eller i udvalgte byområder. Ofte vil der være tale om at fysiske tiltag følges op af andre typer af indsatser med bidrag fra en række fagområder. Fx bør bilfrie zoner omkring skoler følges op af en folkesundhedsindsats om at cykle i skole og cykle med sine børn.

Der kan også – som et første skridt – være tale om mere analytiske tiltag, der på lidt længere sigt kan bruges til at forbedre sundhedsfremmende forhold for en udvalgt målgruppe i større eller mindre områder af byen. Med stigende pres og omkostninger i sundhedsvæsnet ønskes oftere forslag til strukturelle løsninger, der kan bruges til at imødekomme sygdom eller mistrivsel for mange københavnerne på samme tid. Det kan fx være kortlægning af børnelivszoner, teenagerlivszoner eller seniorlivszoner, der undersøger, hvor specifikke målgrupper færdes i byen med udgangspunkt i faciliteter, som anvendes af den enkelte målgruppe fx kulturhuse, aktivitetscentre eller sportsfaciliteter.

I København har øget viden om helbredsmæssige konsekvenser af sundhedsskadelig luftforurening medvirket til opmærksomhed på, hvordan byens fysiske indretning kan bidrage til at mindske eksponering hos grupper, der er særligt sårbare overfor skadelige partikler. Et koncentreret tiltag i dette perspektiv kunne fx være etablering af brændefyringsfrieområder, hvor der bor mange børn, ældre og borgere med kroniske sygdomme for fx at nedbringe gener eller forværring af sygdom.

Digital sundhed og teknologiens betydning for en ’sund by’

Arbejdet med et forebyggelsesperspektiv i regi af en ’sund by’ kan udover at give anledning til fysiske justeringer i byrummet også bruges til at forstå og påvirke vigtige digitale strukturer, der har betydning for københavnernes sundhed og velbefindende. Det kan være digitale platforme, der bruges til at understøtte trivsel og sundhed eller brug af teknologi i bredere forstand. Det er eksempelvis overvejelser om, hvordan mindsket skærmbrug kan fremme unges mentale trivsel , eller hvordan brug af digitale varslingssystemer kan bidrage til at mindske københavnernes eksponering for høje niveauer af sundhedsskadelige partikler.

Plads til fleksibilitet og midlertidighed

Udover varige ændringer af byens strukturer og byrum berører sundhedsfremmende byrum også behov for midlertidige byrum. Under covid-19 opstod behov for midlertidige smittehindrende foranstaltninger fx feltopdeling af parker og friarealer, retningsangivelser i rekreative områder og test- og vaccinefaciliteter mange steder i byen. Læringen fra denne periode er, at byens rum også bør kunne tilpasses midlertidige behov.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen vil på baggrund af Sundheds- og Omsorgsudvalgets drøftelser arbejde videre med, hvordan der kan skabes et sundere København gennem fysisk planlægning af byen. Arbejdet vil ske i tæt samarbejde med andre forvaltninger i København og eksterne samarbejdspartnere. Forvaltningen vil ultimo 2024 vende tilbage til udvalget med en status på arbejdet samt et foreløbigt forslag til konkrete initiativer.