Nye indsatser på demensområdet

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

    1. at tage forvaltningens demensanalyse til efterretning (bilag 1) og drøfte fremtidige indsatser          på demensområdet,
    2. at godkende, at der udarbejdes en selvstændig strategi, der fokuserer på den tidlige indsats          for borgere med demens og deres pårørende.

Problemstilling

Københavns Kommunes handleplan for demensindsatsen udløb i 2018. På Sundheds- og Omsorgsudvalgets temadrøftelse 19. april 2018 besluttede udvalget, at der skal udarbejdes en ny demensstrategi, hvor der sættes særligt fokus på en tidlig indsats til borgere med demens og deres pårørende. Det vurderes fortsat relevant.

Det blev samtidigt besluttet at igangsætte en analyse af demensområdet, som kunne danne grundlag for øvrige prioriteringer på demensområdet.

Løsning

Analyse af demensområdet
Analyse af demensområdet er gennemført i sensommeren og efteråret 2018 og er den første af sin slags i Københavns Kommune. I alt er 2.429 borgere gennemgået for, om de har en demensdiagnose, demenslignende symptomer eller andre tilstande, der forårsager nedsat kognitiv funktion. I mange år har vurderingen af omfanget af borgere med demens i kommunens tilbud alene bygget på formodninger, men med den omfattende kvantitative dataindsamling har vi nu et reelt billede af omfanget, jf. tabel 1.

Analysen, som er vedlagt i bilag 1, viser, at cirka halvdelen af borgerne på kommunens plejehjem enten har en diagnose eller demenslignende symptomer. Det samme gælder for hver femte borger i aktivitetscentre og cirka hver ottende hjemmeplejemodtager.

Analysens resultater viser således, at udbredelsen af demens er noget lavere end tidligere antagelser, der lå på mellem 60 og 80 %. Hvis man også inddrager gruppen af borgere med andre diagnoser eller psykiske tilstande, der påvirker deres kognitive og mentale funktioner i væsentlig grad, viser analysen imidlertid, at andelen af borgere, der enten har demens eller en anden tilstand, der forårsager nedsat kognitiv funktion, er mere end to tredjedele på plejehjem, en tredjedel på aktivitetscentre og cirka hver femte borger i hjemmeplejen.

Det er velkendt, at borgere med demens ofte har adfærdsforstyrrelser, der kan være vanskelige at håndtere. I forbindelse med et netop afsluttet projekt under Sundhedsstyrelsen om BPSD (Behavioural and Psychological Symptoms of Dementia) vurderes det, at op mod 80 % af borgerne med demens på plejehjem har adfærdsmæssige og psykiske symptomer. (Bilag 2)
I demensanalysen er medarbejderne derfor også blevet bedt om at svare på, om der forekommer mistrivsel hos borgerne med demens, der kommer til udtryk i deres adfærd fx i form af voldelig eller stødende fremfærd eller afvisning af hjælp. Analysen viser, at godt en fjerdedel af borgere med demens på plejehjem har en udadreagerende adfærd mens ca. 2/3 har vægret sig ved at få hjælp. For hjemmeboende viser problemerne sig primært ved, at det er svært at fastholde borgerne i samarbejdet om den hjælp, de modtager, og at det er svært at motivere dem til at deltage i meningsfulde aktiviteter og til socialt samvær.

Mulige fremadrettede indsatser
Samlet set bekræfter analysen det billede af demensområdet, som har været afsættet for de seneste års arbejde – at demens er en kompleks sygdom, der kræver høj demensfaglighed blandt alle medarbejdere med borgerkontakt, gode rammer for sparring i svære borgersager og special-tilbud til borgere med særlige behov. Det er derfor også forvaltningens vurdering, at analysen ikke giver anledning til en ny strategisk tilgang til området, da vi med de eksisterende indsatser i vid udstrækning har skabt en solid faglighed og et godt fundament for det daglige borgerrettede arbejde.

Det er dog velkendt, at særligt udadreagerende adfærd påvirker trivslen blandt øvrige beboere på plejehjem. Det anbefales derfor, at der iværksættes en indsats på de somatiske plejehjem med sigte på at reducere udadreagerende adfærd.

Mere specifikt anbefaler forvaltningen, at erfaringerne fra det omtalte BPSD-projekt under Sundhedsstyrelsen udbredes til alle de somatiske plejehjem. Evalueringen af projektet viser, at man ved brug af BPSD-modellen kan øge borgernes trivsel og næsten halvere de adfærdsmæssige udfordringer. Fem plejehjem i København har deltaget i projektet og har generelt været meget begejstrede for indsatsen. De har oplevet, at der er mere ro på afdelingerne, færre voldsomme episoder og færre trusler fra beboerne. Desuden oplever medarbejderne, at de i højere grad har mulighed for at arbejde forebyggende og opdage mistrivsel, smerter, indadvendthed og lignende blandt beboerne i tide. Implementeres modellen på alle somatiske plejehjem, er det forvaltningens vurdering, at de udfordringer, der skitseres i analysen, vil reduceres.

På baggrund af analysens resultater – herunder særligt den nye viden om antallet af borgere med andre sygdomstilstande, der påvirker kognitive og mentale funktioner hos borgerne, vil forvaltningen endvidere undersøge, om det giver anledning til at oprette nye pladstyper eller alternativt ændre på visitationskriterierne til de pladstyper vi har i dag.

Tidlig indsats
Som det også blev forelagt udvalget under temadrøftelsen, er indsatsen til borgere med tidlige demenssymptomer mindre udbygget, da det i mange år har været antaget, at man ikke kan stille noget op overfor sygdommen. Nyere forskning viser imidlertid, at en tidlig indsats kan bidrage til, at borgernes funktionstab som følge af sygdommen forhales, ligesom en tidlig indsats oftest vil føre til et samlet set bedre sygdomsforløb for både borgeren med demens og de pårørende.

En tidlig indsats handler både om at forebygge demens, at opspore flere borgere med demens med henblik på udredning på regionens hukommelsesklinikker, at tilbyde den rette hjælp og at skabe de bedste forudsætninger for, at borgerne kan planlægge fremtiden, mens tid er. Det gælder også for de pårørende, som fra starten skal støttes og hjælpes med henblik på at forebygge udbrændthed og stress.

En tidlig indsats handler imidlertid også om at give borgerne de bedste muligheder for at fortsætte et hverdagsliv i lokalområdet, som blandt andet den demensvenlige by Crawley er et godt eksempel på. Et liv hvor det bliver nemmere at gå på biblioteket, finde vej, få hjælp i borgerservice, handle ind i det lokale supermarked, fortsætte med at dyrke sport i den lokale idrætsklub og tage det offentlige etc.

En tidlig indsats er derfor en mangestrenget indsats, som ikke kan løftes af kommunen alene, fordi indsatserne forudsætter, at aktører fra blandt andet regionen og civilsamfundet også er aktive medspillere. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller derfor, at der laves en selvstændig strategi for tidlig indsats, der bliver skabt som et forpligtende partnerskab mellem centrale aktører for dermed at mobilisere kræfter på tværs af sektorer og civilsamfund omkring et felt, hvor udviklingen endnu er i sin spæde start, og hvor vi sammen for alvor kan gøre en mærkbar forskel for borgeren og de pårørende. Dette fokus understøtter samtidig mål i National Handlingsplan for Demens, om at være en demensvenlig kommune og at flere mennesker skal udredes og diagnosticeres.

Øvrige indsatser på demensområdet rummes som en naturlig videreudvikling af kerneopgaven på ældreområdet.

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. Hvis BPSD-modellen skal implementeres, vil det kræve at det prioriteres i budgetforhandlingerne. Udgifter til udvikling af demensstrategi afholdes indenfor den eksisterende økonomiske ramme på demensområdet.

Videre proces

Hvis Sundheds- og omsorgsudvalget godkender fokus og format for den kommende demensstrategi, vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i samarbejde med relevante parter påbegynde arbejdet med demensstrategien.