Ny handleplan for psykisk sundhed 2019-23

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at tage afrapporteringen af den tidligere Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 til efterretning,
2. at godkende, at udkast til handleplan for bedre psykisk sundhed 2019-23 (bilag 2) sendes i høring.

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede 24. maj 2018, at der skal udarbejdes en ny Handleplan for bedre psykisk sundhed i forbindelse med udløbet af den tidligere handleplan for 2015-2018.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har derfor udarbejdet et udkast til en ny Handleplan for bedre psykisk sundhed 2019-23 (bilag 2), som her forelægges udvalget med henblik på høring i de øvrige fagudvalg.

Forvaltningen har som afsæt for den nye handleplan udarbejdet en afsluttende status på ”Handleplanen for Bedre psykisk Sundhed 2015-2018” (bilag 1). I den afsluttende status giver forvaltningen en vurdering af fremdriften i handleplanens forskellige spor, og der gøres status på de væsentligste indsatser.

Løsning

Mange københavnere lever fortsat med en hverdag præget af mistrivsel og psykisk sygdom, og antallet af københavnere, der har det svært, er stigende. Der er også sket en stigning i antallet af børn og unge, der mistrives. Den regionale sundhedsprofil fra 2017 viser, at andelen af unge med et højt stressniveau er steget fra 25 % til 32 % i perioden fra 2013 til 2017, og at 16 % svarende til 75.000 københavnere lever med dårligt psykisk helbred. Ved psykisk mistrivsel kan hverdagen opleves tung og livskvaliteten være lav, og et dårligt psykisk helbred kan resultere i mange sygedage fra arbejde og frafald fra uddannelse. Der er derfor fortsat behov for at sætte fokus på at fremme københavnernes psykiske sundhed.

Handleplan for bedre psykiske sundhed skal bidrage til at realisere Københavns Kommunes Sundhedspolitik og understøtte kommunens politiske visioner om at forbedre københavnernes livskvalitet og princippet om at ligestille mellem fysisk og psykisk sundhed. I handleplanen bliver der peget på en række tiltag og indsatser, som er retningsgivende i forhold til at løfte udfordringerne på området. 

Status på ’Handleplanen for bedre psykisk sundhed 2015-2018’

’Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018’ blev vedtaget i 2015, og blev udarbejdet i samarbejde med særligt Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen. Handleplanen havde fokus på forebyggelse og tidlige indsatser i forhold til psykisk sårbarhed og lettere psykiske lidelser samt recovery og forbedring af fysisk sundhed for københavnere med svære psykiske sygdomme. 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at handleplanen har været et brugbart redskab til at skabe dialog og ejerskab på tværs af kommunens forvaltninger, og den har været med til at sætte positiv retning for området. Den tidligere handleplan bestod af fire spor med tilsammen 29 indsatsområder. Handleplanens spor var:

1. Flere børn og unge skal have god trivsel

2. Københavnere skal have støtte ved langvarig stress og psykiske lidelser.

3. Sammenhængende støtte til københavnere med flere sundhedsproblemer 

4. Plads til københavnere med psykisk sygdom på arbejdspladsen.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at der generelt er god fremdrift i forhold til at iværksætte tiltag, der er med til at fremme københavnernes psykiske sundhed. Der er de tidligere år primært igangsat indsatser og afsat budgetmidler under handleplanens spor 1 og spor 2, hvilket kommer til udtryk ved et styrket samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger, regionen og ungdomsuddannelser. Der er også blevet igangsat en række indsatser og tilført midler under handleplanens spor 3 og 4, som skaber bedre forudsætninger for at løfte udfordringerne i forhold til københavnernes psykiske sundhed, eksempelvis er der igangsat nye initiativer med fokus på stress, angst og naturterapi.

Ny ’Handleplan for bedre psykisk sundhed 2019-2023’

Den nye Handleplan for bedre psykisk sundhed 2019-23 bygger videre på det arbejde og de aftryk, som den tidligere handleplan har været med til at sætte. Stressede københavnere er gennem flere år blevet tilbudt forløb i stressklinikkerne, og kommunen er også godt på vej med tilbud om tidlig støtte ved symptomer på angst for unge og voksne i de kommende angstklinikker. Den nye handleplan kommer til både at inkludere  igangværende indsatser samt nye områder, hvorpå der er behov for at sætte ind, hvis københavnernes psykisk sundhed skal forbedres.

Den nye handleplan har fire spor, der adresserer de sundhedsmæssige udfordringer, potentielle årsagssammenhænge og de tiltag, forvaltningen vurderer vil kunne medvirke til at forbedre københavnernes psykiske sundhed. De fire spor er:

Spor 1: Bedre trivsel og psykisk sundhed blandt børn
Med dette spor ønsker Københavns Kommune at skabe bedre muligheder for, at børn, der mistrives, og deres familier får støtte og rådgivning, og at københavnske børn vokser op med gode rammer, der fremmer sundhed, leg, nærvær og en sund balance mellem inde- og udeliv.

Spor 2: Fremme af unges selvværd, sociale kompetencer og trivsel
Med dette spor vil Københavns Kommune styrke tidlige indsatser til unge, der mistrives, samt skabe rammer på ungdomsuddannelserne, der fremmer unges sundhed, skabe gode overgange fra udskolingen til ungdomsuddannelserne, forebygger ensomhed og fremmer nærvær og fællesskaber blandt unge.

Spor 3: Fremme psykisk sundhed blandt voksne i København
Med dette spor vil Københavns Kommune fortsætte arbejdet med de støttende tilbud og sætte fokus på at udvikle fokuserede tilbud til københavnere med symptomer på psykisk mistrivsel. En bred vifte af tilbud vil indbefatte, at naturen og kulturen samt indretning af byens rum i højere grad inddrages i arbejdet for at fremme københavnernes psykiske sundhed og trivsel.

Spor 4: Fremme af psykisk sundhed blandt borgere med kronisk sygdom
Med dette spor vil Københavns Kommune understøtte, at borgere med en kronisk sygdom bliver mødt som hele mennesker, og at de, udover at få hjælp i forhold til deres fysiske sygdom, også kan få støtte i forhold til de psykiske følgevirkninger, sygdommen kan medføre.

Handleplanen skal sætte ind der, hvor Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kan gøre en forskel ved at løfte opgaverne selv eller i samarbejde med andre. Forvaltningen har derfor været i dialog med Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Socialforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen om den nye handleplan, og hvordan de kan være med til at forbedre københavnernes psykiske sundhed, og forvaltningernes bidrag indgår i forslag til handleplanen.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har endvidere været i dialog med relevante interesseorganisationer om deres vurdering af de foreslåede fokusområder. Interesseorganisationerne har vurderet, at de foreslåede fokusområder er væsentlige for at forbedre københavnernes psykiske sundhed, og de har givet eksempler på, hvordan indsatserne konkret kan udformes.

Forvaltningen foreslår en høring af handleplanen i de andre fagudvalg, da nogle elementer i handleplanen bevæger sig ind på de andre udvalgs ressortområder. Høring af de andre fagudvalg kan endvidere bidrage til at sikre politisk opbakning og bred forankring af handleplanen i København.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ingen selvstændige økonomiske konsekvenser. Nye konkrete initiativer på området efter handleplanen skal løftes ved budgetønsker.

Videre proces

Hvis Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, sendes forslag til Handleplan for bedre psykisk sundhed 2019-23 i høring i de andre fagudvalg med henblik på udvalgets endelige godkendelse af handleplanen på Sundheds- og Omsorgsudvalgsmødet i juli 2019.