Mødedato: 02.04.2001, kl. 14:30

Budget 2002 (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 26. marts 2001)

Budget 2002 (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 26. marts 2001)

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde mandag den 2. april 2001

 

4. Budget 2002 (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 26. marts 2001)

SOU 100/2001 J.nr. 11/2001

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter oplægget vedrørende budgetovervejelser til budget 2002

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 2. april 2001

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede oplægget vedrørende budgetovejelser til budget 2002

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme reduceres i 2002 med 50,3 mill. kr., som er Sundheds- og Omsorgsudvalgets effektiviseringsbidrag, dvs. inkl. ældreområdet i forsøgsbydelene.

Sundhedsforvaltningen foreslår, at det samlede effektiviseringsbidrag fordeles forholdsmæssigt mellem de forskellige udgiftsområder i Sundhedsforvaltningen. Hvor det vurderes muligt, sættes der konkrete overskrifter på sparemål, mens der på de øvrige poster blot sker en besparelse efter grønthøstermetoden, hvorefter det er op til de enkelte ledere med budgetansvar selv at finde, hvor besparelsen bedst kan udmøntes. Herudover er det en forudsætning, at der ikke lukkes plejeboliger, men at der omvendt godt kan ske effektiviseringer og besparelser på de eksisterende plejehjem.

Sundhedsforvaltningen foreslår endvidere, at der tilvejebringes et større sparemål end pålagt af Økonomiudvalget med henblik på, at Sundheds- og Omsorgsudvalget i løbet af 2002 har midler i en reserve på 12,5 mill. kr., som kan tildeles særligt prioriterede områder.

Det er Sundhedsforvaltningens anbefaling, at forsøgsbydelene skal bidrage til langt de fleste sparemål på linie med BR-bydelene. Sundhedsforvaltningen vil i dialog med forsøgsbydelene søge at afdække muligheder for effektiviseringsbesparelse i de fire bydele under hensyntagen til den servicenivellering, som skal finde sted.

I lighed med tidligere år er der til budget 2002 blevet udarbejdet en foreløbig liste over ønsker ud over budgetrammen.

Sundhedsforvaltningen foreslår, at målhierarkiet fra budget 2001 bibeholdes, og der kun foretages mindre justeringer i mål, målsætninger og resultatkrav indtil den samlede fornyede økonomistyring og beslutningen om ny ældrepolitik foreligger.

 

Til top