Mødedato: 02.04.2001, kl. 14:30

Godkendelse af praksisplan for fysioterapi (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 26. marts 2001)

Godkendelse af praksisplan for fysioterapi (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 26. marts 2001)

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde mandag den 2. april 2001

 

13. Godkendelse af praksisplan for fysioterapi (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 26. marts 2001)

SOU 106/2001 J.nr. 63/2000

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller

at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender forslaget til praksisplan på det fysioterapeutiske område i Københavns Kommune til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med indstilling om godkendelse.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 2. april 2001

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

 

RESUME

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 13. december 1999 (SOU 158/1999 J.nr. 81/99), at Sundhedsforvaltningen skal udarbejde en praksisplan for det fysioterapeutiske område.

Praksisplanen skal danne grundlag for udviklingen af den fremtidige indsats på det fysioterapeutiske område i Københavns Kommune, og skal indeholde mål for både indsatsen og sammenhængen mellem den fysioterapeutiske indsats på rygcenter, og træningscentre samt øvrige tilbud.

Sundhedsforvaltningen har udarbejdet en plan for udviklingen af den praktiserende fysioterapeutiske indsats for perioden 2001 – 2005. Planen er udarbejdet i samarbejde med Samarbejdsudvalget for fysioterapeutiske forhold i Københavns Kommune.

Samarbejdsudvalget mener, at der bør ske en gradvis tilpasning til landsgennemsnittet, i takt med borgernes stigende efterspørgsel af fysioterapeutiske ydelser. Det foreslås derfor, at der i perioden fra 2001 – 2005, efter en konkret vurdering af behov i forhold til både Træningscentre og Rygcenter, højst etableres 20 nye fuldtidsydernumre, svarende til 4 fuldtidsydernumre pr. år i planperioden.

 

 

Til top