Godkendelse af praksisplan for fysioterapi (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 26. marts 2001)

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde mandag den 2. april 2001

13. Godkendelse af praksisplan for fysioterapi (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 26. marts 2001)

SOU 106/2001 J.nr. 63/2000

Sundhedsforvaltningen indstiller

at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender forslaget til praksisplan på det fysioterapeutiske område i Københavns Kommune til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med indstilling om godkendelse.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 13. december 1999 (SOU 158/1999 J.nr. 81/99), at Sundhedsforvaltningen skal udarbejde en praksisplan for det fysioterapeutiske område.

Praksisplanen skal danne grundlag for udviklingen af den fremtidige indsats på det fysioterapeutiske område i Københavns Kommune, og skal indeholde mål for både indsatsen og sammenhængen mellem den fysioterapeutiske indsats på rygcenter, og træningscentre samt øvrige tilbud.

Sundhedsforvaltningen har udarbejdet en plan for udviklingen af den praktiserende fysioterapeutiske indsats for perioden 2001 – 2005. Planen er udarbejdet i samarbejde med Samarbejdsudvalget for fysioterapeutiske forhold i Københavns Kommune.

Samarbejdsudvalget mener, at der bør ske en gradvis tilpasning til landsgennemsnittet, i takt med borgernes stigende efterspørgsel af fysioterapeutiske ydelser. Det foreslås derfor, at der i perioden fra 2001 – 2005, efter en konkret vurdering af behov i forhold til både Træningscentre og Rygcenter, højst etableres 20 nye fuldtidsydernumre, svarende til 4 fuldtidsydernumre pr. år i planperioden.

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 13. december 1999 (SOU 158/1999 J.nr. 81/99), at Sundhedsforvaltningen skal udarbejde en praksisplan for det fysioterapeutiske område, under hensyntagen til de anbefalinger, der er beskrevet i rapporten fra arbejdsgruppen vedrørende praktiserende fysioterapeuter, samt de aktuelle tilbud om rygcenter samt træningscentrene.

Praksisplanen skal danne grundlag for udviklingen af den fremtidige indsats på det fysioterapeutiske område i Københavns Kommune og skal indeholde mål for både indsatsen og sammenhængen mellem den fysioterapeutiske indsats på rygcenter og træningscentre samt øvrige tilbud.

Sundhedsforvaltningen har med udgangspunkt i Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning, samt de overenskomstmæssige bestemmelser om praksisplanlægning, udarbejdet en plan for udviklingen af den praktiserende fysioterapeutiske indsats for perioden 2001 – 2005. Planen er udarbejdet i samarbejde med Samarbejdsudvalget for fysioterapeutiske forhold i Københavns Kommune.

Samarbejdsudvalget er nedsat i henhold til Landsoverenskomst om fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Danske Fysioterapeuter. Samarbejdsudvalget er paritetisk sammensat

for den fysioterapeutiske planlægning

Der har ikke tidligere eksisteret en godkendt praksisplan på det fysioterapeutiske område, men Sundhedsforvaltningen har hidtil administreret efter beslutninger, som er vedtaget i Samarbejdsudvalget for fysioterapeutiske forhold i Københavns Kommune.

Af fysioterapioverenskomstens § 10 fremgår bl.a., at Københavns Kommune skal udarbejde en plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fysioterapeutiske betjening i kommunen. Planen skal danne grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet. Praksisplanen skal forelægges samarbejdsudvalget til behandling, og har virkning i henhold til denne overenskomst, såfremt der i samarbejdsudvalget er enighed om planen.

En godkendt praksisplan giver Københavns Kommune mulighed for at regulere de fremtidige til- og afgange inden for det fysioterapeutiske område. Således kan antallet af heltids- og deltidsfysioterapeuter op- eller nedjusteres i henhold til en samlet praksisplanlægning.

Antallet af praktiserende fysioterapeuter i København anvendes i planlægningssammenhænge ved vurdering af kapacitet i forhold til borgernes behov.

Borgere i Københavns Kommune kan frit vælge en fysioterapeut i hele landet, der har overenskomst med den offentlige sygesikring. Dette betyder, at der foregår en del pendling af patienter på tværs af kommune/amtsgrænser ved valg af fysioterapeut.

Det forudsættes i planen, at pendlingen udlignes, således at der indenfor Københavns Kommune kan planlægges i forhold til antallet af indbyggere, idet en undersøgelse af pendlingen stort set viser en udligning af pendlingen imellem Københavns Kommune og øvrige kommuner/amter.

En opgørelse af antallet af fysioterapeuter pr. indbygger i Københavns Kommune, viser en markant lavere dækning end i resten af landet. Dette skyldes den tidligere eksistens af de fysiurgiske klinikker. Med baggrund i lukningen af de fysiurgiske klinikker må det derfor forventes, at borgerne i Københavns Kommune vil få et øget behov for anvendelse af fysioterapi, således at dette, under hensyntagen til Træningscentre og Rygcenter, vil nærme sig landsgennemsnittet.

Det fremtidige mål for udbygning af det fysioterapeutiske område, efter lukningen af de fysiurgiske klinikker, er derfor, at antallet af fysioterapeuter i Københavns Kommune skal tilnærmes landsgennemsnittet.

Det fremtidige behov for fysioterapeuter foreslås fastsat med udgangspunkt i følgende faktorer:

• 4.500 indbyggere pr. fuldtidsydernummer,
• Geografisk sammenhængende områder i Københavns Kommune.
• Klinikker med minimum 4 fuldtidsydernumre pr. klinik.
• Befolkningsudviklingen i Københavns Kommune.
• Substituerende tilbud.

Hvis antallet af fysioterapeuter skal tilpasses det ønskede mål på 4.500 indbyggere pr. fuldtidsydernummer, skal antallet udvides med ca. 35 fysioterapeuter over planperioden. Under hensyntagen til, at der er etableret både Træningscentre og et Rygcenter i Københavns Kommune, kan det ikke forventes, at behovet vil øges præcis til landsgennemsnittet, men kun tilnærme sig dette. Samarbejdsudvalget mener derfor, at der bør ske en gradvis tilpasning til landsgennemsnittet, i takt med borgernes stigende efterspørgsel af fysioterapeutiske ydelser. Det foreslås derfor, at der i perioden fra 2001 – 2005, efter en konkret vurdering af behov i forhold til både Træningscentre og Rygcenter, højst etableres 20 nye fuldtidsydernumre, svarende til 4 fuldtidsydernumre pr. år i planperioden.

Ved tildeling af yderligere fysioterapeutisk kapacitet, har Samarbejdsudvalget tidligere planlagt udfra de enkelte bydele, men det er Samarbejdsudvalgets opfattelse, at man fremover skal planlægge ud fra større enheder end bydele. Der opnås herved mulighed for at etablere større og mere bæredygtige klinikker.

Det anbefales, at der ansættes en praksiskonsulent for fysioterapi, som skal:

• Koordinere samarbejdet med rygcentret og med de øvrige behandlere i primær sektor.

• Koordinere samarbejdet mellem de praktiserende fysioterapeuter.
• Koordinere indsatsen vedrørende vederlagsfri fysioterapi.
• Medvirke til at udarbejde referenceprogrammer i samarbejde med øvrige behandlere, H:S og rygcenter.
• Introducere og implementere en "vandrejournal".
• Deltage i tværfaglige udvalg (eksempelvis imellem primærsektor, sygehusområdet og det sociale område).
• Koordinere og tage initiativ til kvalitetsudvikling af fysioterapipraksis.

Det anslås, at omfanget af en sådan ordning skal ligge på 10 timer om måneden, samt at honoreringen sker efter forhandling med Danske Fysioterapeuter.

Herudover anbefales:

• at Landsoverenskomstens rammeaftale vedrørende iværksættelse af forebyggende og opfølgende fysioterapeutisk holdundervisning tages i anvendelse.
• at der etableres en særlig individuel forebyggende ydelse, som vil kunne indgås som en §2- aftale. Den forebyggende ydelse skal gives, hvor det er relevant og med maksimum 2 ydelser pr. behandlingsforløb.
• at der etableres et samarbejde mellem de lokale Sund-by butikker og de praktiserende fysioterapeuter i lokalområderne.
• at der udarbejdes en elektronisk baseret "vandrejournal" på patienter med bevægeapparatslidelser. Denne vandrejournal skal udarbejdes i fællesskab med de forskellige behandlere indenfor området, alment praktiserende læger, reumatologiske speciallæger, kiropraktorer, rygcenter og praktiserende fysioterapeuter. Med udgangspunkt i de af Med-Com udviklede standarder for elektroniske epikriser, skal der med henblik på øget information behandlerne imellem, tages initiativer til udbredelse og anvendelse af det elektroniske medie.
• at der etableres et samarbejde mellem hospitalerne i H:S og praksissektoren, således at man kan sikre fortsættelse af behandlingsindsatsen/genoptræningen i forlængelse af hospitalsindlæggelsen. Samarbejdet skal tage udgangspunkt i udbredelse af kliniske retningslinier eller referenceprogrammer for de diagnoser, der typisk overgår til praksissektoren efter endt hospitalsbehandling.
• at der i lighed med de praktiserende lægers socialmedicinske ydelse indføres en §2 aftale om honorar ved deltagelse i tværfagligt samarbejde vedrørende den enkelte patient. Dette gøres for, at det tværfaglige samarbejde kan styrkes.

• at den aktuelle behandlingspraksis på særlige områder undersøges i afgrænsede perioder. Dette kan gøres ved, at fysioterapeuterne udfylder statistikfelter på regningsblanketten.
• at der udarbejdes referenceprogrammer for særlige grupper af patienter med hyppigt forekommende diagnoser. Referenceprogrammerne skal i videst muligt omfang være evidensbaserede. Det anbefales endvidere, at der arbejdes med fastsættelse af mål for indsatsen samt med metoder til effektmåling og dokumentation af indsatsen.

• at den førnævnte praksiskonsulent koordinerer dette kvalitetsudviklingsarbejde.
• at der etableres praktikpladser for fysioterapeutstuderende i privat praksis, idet der i forbindelse med lukningen af de fysiurgiske klinikker i Københavns Kommune, også blev lukket 18 praktikpladser for fysioterapeutstuderende fra Fysioterapeutskolen i København.

Udgifterne til dette område er lovbundne under funktion 4.70, Sygesikring.

Udgifterne til fysioterapi under sygesikringen har hidtil ligget langt under landsgennemsnittet. Københavns Kommune havde i 1999 landets laveste gennemsnitsudgift pr. indbygger til fysioterapi på kr. 49,- de samlede udgifter var på kr. 23.991.855. Som en konsekvens af nedlukningen af de fysiurgiske klinikker må det forventes, at udgiften vil stige. I 2000 har de tilsvarende udgifter til fysioterapi i Københavns Kommune været kr. 31.486.772,- svarende til en gennemsnitlig udgift pr. indbygger på kr. 63,- der har således været en stigning i udgifterne på 31 %.

Det må forventes, at udgifterne til fysioterapi - pga. nedlukningen af de fysiurgiske klinikker - over tid nærmer sig niveauet i Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kommune havde i 2000 en udgift pr. indbygger på ca. 88 kr. pr. år. Hvis det forudsættes, at udgiften pr. indbygger i Københavns Kommune vil være som i Frederiksberg Kommune, skønnes det, at de samlede udgifter til fysioterapi vil stige til ca. 44 mill. kr., svarende til en stigning på ca. 12 mill. kr. i forhold til niveauet i 2000.

Det forudsættes endvidere, at ændringer af de 4 enkeltmandspraksis, vil kunne ske ved sammenlægning med andre eksisterende klinikker eller ved udvidelse, i forbindelse med etablering af yderligere ydernumre, ved stigende behov. Der forventes derfor ikke udgifter til nedlukning af fysioterapiklinikker.

Det forventes, at etablering af en funktion som praksiskonsulent for fysioterapi vil medføre en udgift på kr. 60.000,00 pr. år. (baseret på en forudsætning om et månedligt timetal på 10 timer).

De forventede merudgifter, der overstiger pris/løn reguleringen vil blive indarbejdet i de årlige budgetforslag i løbet af planperioden.

Øvrige initiativer forventes at være udgiftsneutrale i forhold til sygesikringsudgifterne.

Ingen

Forslag til praksisplan på det fysioterapeutiske område.

Jesper Maarbjerg

/ Karis Hagild