Forebyggende hjemmebesøg i Københavns Kommune (Evaluering, herunder statistik over afbud) (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 26. marts 2001)

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde mandag den 2. april 2001

10. Forebyggende hjemmebesøg i Københavns Kommune (Evaluering, herunder statistik over afbud) (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 26. marts 2001)

SOU 105/2001 J.nr. 23/99

Sundhedsforvaltningen indstiller, at

- Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at vedlagte evaluering af de forebyggende hjemmebesøg fremsendes til høring i Ældreråd og ældreorganisationer.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tilsluttede sig i 1999 (SOU 23/99) de formål og principper, som er beskrevet i "Rapport om forebyggende hjemmebesøg" fra marts 1999, og dermed målet om, at 70 % af københavnerne over 75 år skal have taget imod tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg med udgangen af 2000. Sundheds- og Omsorgsudvalget bad i den forbindelse om en redegørelse om udviklingen i de forebyggende hjemmebesøg med udgangen af 2000.

Evalueringen af de forebyggende hjemmebesøg viser, at den samlede deltagerprocent i Københavns Kommune i sidste kvartal af 2000 er på 30 %, opgjort som antallet af gennemførte besøg sammenlignet med de besøg der ideelt set kan aflægges.

Deltagerprocenten skal ses i lyset af ordningen stadig har været under opbygning i 2000, herunder at

• kontorerne har brugt tid på introduktion af nye medarbejdere
• det er forebyggernes tilbagemelding, at der er mange sene aflysninger af besøg og forgæves besøg
• mange borgere er besøgt for første gang, hvilket forøger samtalens længde.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at man i høj grad når ud til gruppen af de mere skrøbelige ældre med tilbuddet om de forebyggende hjemmebesøg.

Fremover vil det, i lighed med erfaringen fra andre kommuner, være relevant at fokusere på særlige temaer i besøgene. Det vil blandt andet med baggrund i data fra Brønshøj-Husum undersøgelsen være relevant at fokusere på følgende temaer:

• forebyggelse af faldulykker
• medicinforbrug
• fysisk aktivitet m.v.

I forbindelse med budget 2001 er der på sygesikringsbudgettet afsat midler til de praktiserende lægers deltagelse i de forebyggende hjemmebesøg i forhold til de skrøbelige ældre.

Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for de praktiserende læger, Pensions- og Omsorgskontorerne og Sundhedsforvaltningen, der har til opgave at opstille forslag til samarbejdsmodeller.

Ifølge lovgivningen skal alle kommuner efter 1. juli 1998 tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år - uanset om de modtager hjemmehjælp eller hjemmepleje m.v. Plejehjemsbeboere er ikke omfattet af ordningen. Besøgene tilrettelægges efter behov, med mindst to besøg om året.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tilsluttede sig i 1999 (SOU 23/99) de formål og principper, der er beskrevet i "Rapport om forebyggende hjemmebesøg" fra marts 1999. Rapporten opstiller en række formål og principper for den fremtidige tilrettelæggelse af de forebyggende hjemmebesøg. Indeholdt i rapporten var desuden et mål om, at 70 % af københavnerne over 75 år skal have taget imod tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg ved udgangen af 2000. Udvalget bad i den forbindelse om en redegørelse om udviklingen i de forebyggende hjemmebesøg pr. udgangen af 1. kvartal 2000.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tilsluttede sig den 29. maj 2000 (SOU 215/2000) status for de forebyggende hjemmebesøg pr. udgangen af 1. kvartal 2000. Nedenfor følger status for udviklingen af de forebyggende hjemmebesøg ved udgangen af 2000.

1. Vurdering af om kommunen lever op til målet om, at 70 % af alle borgere over 75 år skal modtage to forebyggende hjemmebesøg om året.
2. Kvaliteten i samtalerne med borgerne, herunder brugertilfredshed.
3. Vurdering af om de mere skrøbelige ældre får forebyggende hjemmebesøg (ulighedsproblematikken).
4. Fremtidig udvikling af de forebyggende hjemmebesøg.

Målsætningen for ordningen er, at 70 % af alle ældre københavnere over 75 år skal have modtaget to forebyggende besøg ved udgangen af 2000.

Dette mål er opstillet, idet det er erfaringen fra øvrige danske kommuner, at det er lykkedes med en velfungerende ordning at nå en deltagerprocent på 70 %.

De enkelte Pensions- og Omsorgskontorer er blevet bedt om at opgøre deltagerprocenten for oktober, november og december 2000. Sundhedsforvaltningen har efterfølgende udregnet den samlede deltagerprocent for sidste kvartal af 2000. Deltagerprocenten kan derfor ikke bruges til at sige noget generelt om deltagerprocenten for hele år 2000.

Nedenfor sammenlignes deltagerprocenten fra marts 2000 med deltagerprocenten for sidste kvartal af 2000.

Skema over den samlede deltagerprocent for de forebyggende hjemmebesøg i hele Københavns Kommune i marts 2000 og i sidste kvartal af 2000

Deltagerprocent 1: opgøres som antallet af besøg, der ideelt set kan udføres (normtallet) sammenlignet med de gennemførte besøg.

Deltagerprocent 2: opgjort som antallet af gennemførte besøg set i forhold til antal tilbud om besøg.

Deltagerprocent 1 og deltagerprocent 2 fordelt på de enkelte Pensions- og Omsorgskontorer fremgår af bilag 1.

Af rapporten fra 1999 om de forebyggende hjemmebesøg fremgår, at 14,3 % af borgerne på 80 år og derover har modtaget et eller flere forebyggende hjemmebesøg i 1997. Det tilsvarende tal for borgere under 80 år var 1,8 %. Tallene dækker dog over betydelige lokale variationer.

Som det fremgår af skemaet, er det generelle billede, at den samlede deltagerprocent 1 i Københavns Kommune ligger væsentligt over tidligere opgjorte deltagerprocenter.

Det kan samtidig konstateres, at der stadig er et stort potentiale i ordningen, da over halvdelen af de ældre, der har fået et brev med et tilbud om et forebyggende hjemmebesøg tager imod tilbuddet (jf. deltagerprocent 2).

Det vides ikke med sikkerhed, hvordan deltagerprocenten opgøres i de øvrige danske kommuner.

Deltagerprocenten skal ses i lyset af ordningen stadig har været under opbygning i 2000, herunder at

• kontorerne har brugt tid på introduktion af nye medarbejdere
• det er forebyggernes tilbagemelding, at der er mange sene aflysninger af besøg og forgæves besøg
• mange borgere er besøgt for første gang, hvilket forøger samtalens længde.

Det er forudsat, at hver forebygger i gennemsnit kan udføre 20 forebyggende hjemmebesøg om ugen, men i en situation, hvor man blandt andet har en forøget længde på de enkelte samtaler og introduktion af nye medarbejdere, kan denne norm ikke opretholdes.

Sundhedsforvaltningen har udregnet antallet af gennemførte ugentlige besøg pr. medarbejder i de enkelte Pensions- og Omsorgskontorer i sidste kvartal af 2000, og udregningen viser, at der samlet for København i gennemsnit er udført godt 12 ugentlige besøg pr. medarbejder i sidste kvartal af 2000. Det skal bemærkes, at der i dette tal ikke er fratrukket sygdom o.lign., ligesom tallene dækker over lokale variationer.

En afgørende forudsætning for deltagerprocenten på de 70 % er, at der udføres 20 ugentlige besøg pr. medarbejder. Pensions- og Omsorgskontorcheferne har påpeget at det er vanskeligt at gennemføre mere end 17,5 besøg om ugen.

Det er fortsat Sundhedsforvaltningens vurdering, at det over tid er realistisk at besøgene efter introduktionsbesøget kan være af kortere varighed, og at man derfor kan aflægge 20 besøg om ugen i gennemsnit pr. medarbejder. Det kræver imidlertid en løbende dialog med Pensions- og Omsorgskontorerne og forebyggerne om samtalens længde, indhold og struktur.

Endvidere må Sundhedsforvaltningen erkende, at man med de faktiske ressourcer, der er til stede i 2000 ikke kan nå en deltagerprocent på 70 %. Begrundelsen er blandt andet, at forudsætningen om, at en forebygger koster 250.000 kr. i løn om året ikke holder, men at tallet nærmere er omkring 300.000 kr.

Der er derfor tilført området 3 mill. kr. i budget 2001, således at der er godt 12 mill. kr. til området.

Samlet set er det umiddelbart Sundhedsforvaltningens vurdering, at det med de nuværende afsatte ressourcer i 2001 burde være muligt at komme op på en højere deltagerprocent. Det må samtidig erkendes, at der nok vil gå et par år inden målet om en deltagerprocent på 70 % er realiseret.

Området skal følges nøje, og der skal ske en tilbagemelding til Sundheds- og Omsorgsudvalget om udviklingen i deltagerprocenten ved udgangen af 2001.

Sundhedsforvaltningen har udstukket rammerne for ordningen, og der er følgende forudsætninger for organiseringen i de enkelte Pensions- og Omsorgskontorer:

• at forebyggerne er ansat til udelukkende at varetage opgaven med at udføre de forebyggende hjemmebesøg
• at opgaven er forankret i et selvstændigt team, der er organisatorisk forankret i Pensions- og Omsorgskontoret og er ledelsesmæssigt forbundet med kontorchefen
• at forebyggerne har en sundhedsfaglig baggrund
• at de forebyggende hjemmebesøg foretages af den samme medarbejder, idet en af styrkerne i samtalerne ligger i den tillid, der skabes gennem en kontinuerlig kontakt. I tilfælde af langtidssygemelding eller jobskifte er man naturligvis nødt til at fravige dette krav.

Tilbagemeldingen viser, at forebyggerne, som forudsat af Sundhedsforvaltningen, i de fleste bydele er ansat udelukkende til at udføre de forebyggende hjemmebesøg, ligesom opgaven de fleste steder er organanisatorisk placeret i en selvstændig enhed med reference til kontorchefen.

En forudsætning for ordningen er desuden, at samtlige borgere over 75 år modtager 2 årlige tilbud om besøg, uanset om de modtager hjemmehjælp og/eller hjemmepleje, eneste undtagelse er plejehjemsbeboere.

Tilbagemeldingen viser, at samtlige bydele tilbyder mindst 1 besøg til målgruppen, men at en række bydele på grund af mangel på ressourcer har ændret i intervallet for besøg, således, at der går mere end et halvt år mellem et tilbud om besøg.

Det er ligeledes forudsat, at borgerne modtager et brev med et tilbud om et forebyggende hjemmebesøg, hvori også er vedlagt en folder med generel information om de forebyggende hjemmebesøg (servicepjece). I brevet er angivet dato og et foreslået tidspunkt for besøg. Kun i de tilfælde, hvor borgeren ikke ønsker besøg, kræver det en telefonkontakt til kommune. Baggrunden herfor er, at henvendelsesmåden har stor betydning for antallet af borgere der siger ja tak til at få besøg. Erfaringen fra andre kommuner er, at den største deltagerprocent opnås, hvis borgerne ikke skal gøre noget aktivt for at få fastlagt et tidspunkt for besøg.

Tilbagemeldingen viser, at der som hovedregel sendes et brev med et tilbud om et besøg på en angiven dato og et foreslået tidspunkt. Borgerne skal således kun kontakte kommunen telefonisk, hvis de ikke ønsker besøg.

Omkring selve organiseringen henvises i øvrigt til bilag 1, hvor tilbagemeldingen fra de enkelte kontorer fremgår.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at der fortsat er behov for, at de forebyggende hjemmebesøg er organiseret som et selvstændigt team i samtlige Pensions- og Omsorgskontorer.

2. Kvaliteten i samtalerne med borgerne, herunder brugertilfredshed.

Formålet med de forebyggende hjemmebesøg er beskrevet i lovgrundlaget og handler overordnet set om at skabe tryghed og trivsel samt yde råd og vejledning om sundhed og forebyggelse, samt informere om aktiviteter og støttemuligheder i lokalområdet. I bemærkningerne til loven præciseres, at formålet blandt andet er at hjælpe til at borgeren bedre udnytter egne ressourcer og bevarer funktionsniveauet længst muligt.

Pensions- og Omsorgskontor Brønshøj-Husum er inddraget i evalueringen i et forsøg på at give en mere kvalitativ vurdering af samtalerne med borgerne. Begrundelsen for at vælge Børnshøj-Husum er blandt andet, at forebyggerne har været meget aktive i forhold til at videreudvikle samtaleguiden for besøgene.

Registreringer fra 390 forebyggende samtaler i perioden fra 15. oktober 2000 til 25. januar 2001 er gennemgået og indsendt i anonym form med henblik på databearbejdning.

Registreringerne fra samtalerne med borgerne tager udgangspunkt i samtaleguiden, der indeholder spørgsmål om:

• selvvurderet helbred
• specifikke helbredsforhold
• sundhedsvaner - livsstil
• hvilke former for rådgivning er der givet til borgerne
• igangsatte foranstaltninger i forbindelse med hjemmebesøget
• konsekvenser af henvisningerne
• mestringsevne
• konklusioner og bemærkninger efter besøget.

Det er tanken, at samtaleguiden og de efterfølgende registreringer fra samtalerne skal gøre det muligt at samle op på tværs af alle udførte besøg.

Samtaleguiden skal ikke nødvendigvis udfyldes i sin helhed under første besøg, men det er tanken at spørgesmålene gerne skal være besvaret i løbet af de fire første samtaler. Rent praktisk har forebyggerne i Brønshøj-Husum valgt, at de som hovedregel under deres første besøg hos en borger gerne skal nå hele samtaleguiden igennem. Alle oplysninger fra skemaerne er blevet indtastet og der er derefter udarbejdet en række tabeller omkring de enkelte elementer i samtaleguiden.

Ud fra det bearbejdede materiale kan der gives følgende karakteristik af de 390 borgere, der har modtaget et forebyggende hjemmebesøg i Brønshøj-Husum:

• det generelle billede er, at borgerne klarer sig godt og er meget tilfredse med tilværelsen og deres boligsituation (til trods for forskellige mangler f.eks. bad og elevator)
• 42 % vurderer eget helbred som udmærket, 28 % nogenlunde, 17 % svingende og 5 % vurderer det som dårligt.

Overordnet set er borgerne således meget tilfredse og klarer sig godt, men hvis man derimod ser på udvalgte specifikke helbredsforhold, er der forskellige problemer hos borgerne:

• 46 % af borgerne er bange for at falde (dækker over ja og af og til)
• 14 % af borgerne har været udsat for en faldulykke siden sidste besøg
• 61 % har kronisk sygdom
• 32 % spiser mere end 3 slags medicin
• 22 % har af og til problemer med bevægeapparatet og 34 % har ofte problemer med bevægeapperatet
• borgernes gangfunktion er usikker hos 33 % og dårlig hos 11 %
• 17 % af borgerne kan kun komme udendørs med hjælp og 2 % kan slet ikke
• 40 % af borgerne kan ikke støvsuge.

Hertil kommer, at en stor del af de ældre borgere har en kronisk sygdom (61 %), hvilket stiller store udfordringer til indsatsen i de forebyggende hjemmebesøg.

Sammenfattende er Sundhedsforvaltningens vurdering, at der således er et stort forebyggelsespotientiale i at besøge disse borgere for at få iværksat forskellige foranstaltninger og oplyst om sundhedsmæssige forhold, bl.a. fysisk aktivitet, medicinforbrug, kost mv. Det er vigtigt som led heri at få en systematisk registrering af besøgene.

Dansk Institut for Ældrepædagogik (Daniæ) har i februar 2001gennemført en interviewundersøgelse for Sundhedsforvaltningen om forebyggende hjemmebesøg i Brønshøj-Husum. "Notat vedrørende interviewundersøgelse om forebyggende hjemmebesøg i Brønshøj-Husum af 23. februar 2001" fremgår af bilag 2.

Sammenfattende om undersøgelsen kan siges, at 91 % af borgerne generelt set er meget tilfredse med besøgene og desuden angiver, at de oplever tryghed ved de forebyggende hjemmebesøg.

Der er overensstemmelse mellem borgeres og forebyggeres vurdering af, hvad der skaber tryghed. Det er, at borgerne:

• altid kan ringe til forebyggerne, hvis de får behov – det giver borgerne handlemuligheder
• kender den person, de ringer til.

Reducering af den sociale ulighed i sundhed sker ved, at 'skrøbelige' borgere tilbydes hyppigere besøg. Efter aftale med borgeren tages ofte kontakt til relevante samarbejdspartnere, og borgernes eventuelle pårørende tilbydes at deltage i samtalen.

Cirka en tredjedel af borgerne over 75 år i Brønshøj-Husum ønsker ikke at modtage forebyggende hjemmebesøg. Der er ikke foretaget systematisk registrering af borgernes begrundelse for afslag, men forebyggerne nævner følgende begrundelser:

• nogle føler sig for friske
• andre mener det er spild af tid og
• nogle frabeder sig yderligere kontakt.

En fjerdedel af borgerne havde forberedt spørgsmål til samtalen. Disse omhandlede: boligændring, kontinensmidler, hjemmehjælp, personlige problemer, fysioterapi.

Der er overensstemmelse mellem borgeres og forebyggeres vurdering af samtalens indhold. Forebyggerne formår at tilgodese hovedparten af borgernes ønsker for samtalens indhold. Samtidig får forebyggerne indhentet de oplysninger, som angives i den interviewguide, de anvender i forbindelse med samtalen.

Der er overensstemmelse mellem borgeres og forebyggeres vurdering af samtalens form. Ingen af disse kan give en entydig karakteristik af, hvordan samtalen former sig. Dette ses som et positivt tegn, da det viser, at forebyggerne tilpasser samtalerne efter borgernes forskelligheder, herunder deres individuelle ønsker, behov og interesser.

I borgernes vurdering af samtalens kvalitet er der taget udgangspunkt i, hvad hver enkelt borger anser som kvalitet i forhold til sit liv. 87% af borgerne angiver, at de fik deres individuelle behov og ønsker for samtalen tilfredsstillet.

91% af borgerne angiver, at de oplever tryghed ved de forebyggende hjemmebesøg. Ligeledes angiver 91% en generel tilfredshed med samtalen.

I borgernes vurdering af samtalens udbytte er der alene set på, om borgerne mener, at samtalen har gjort en forskel i forhold til, at deres hverdagsliv er blevet mere indholdsrigt efterfølgende:

• 62% borgere angiver, at samtalen har gjort en forskel.
• 25% af borgerne fik bevilliget hjælpemidler.
• 56% af borgerne fik råd og vejledning og
• 9% af borgerne fik luft for deres bekymringer og sorger. Dette er alle tiltag, hvor borgerne oplever, at det har gjort en forskel på deres hverdagsliv

Enlige borgere skiller sig ud i forhold til de gifte/samboende. Primært enlige, der modtager hjemmehjælp og sekundært enlige, der ikke modtager hjemmehjælp. Cirka halvdelen af disse 16 borgere angiver, at samtalen ikke har gjort en forskel i forhold til at få en mere indholdsrig hverdag. Det er væsentligt at understrege, at disse borgere ikke nødvendigvis er utilfredse med samtalens indhold og kvalitet, og en del af dem vil også gerne tage mod besøg igen.

Der er 19% af borgerne, der angiver ikke at have behov for besøg igen. Det er alene enlige borgere. Her er det også primært enlige, der modtager hjemmehjælp og sekundært enlige, der ikke modtager hjemmehjælp, der angiver ikke at have behov for besøg igen.

Forebyggerne mener, at der bør udarbejdes kriterier for en faglig vurdering af besøgsbehov hos borgerne. Man kan diskutere om borgere, der har massiv hjemmehjælp, samt meget friske borgere, har samme besøgsbehov som andre borgere over 75 år.

Konklusionen på interviewundersøgelsen er, at langt de fleste ældre generelt er glade for de forebyggende hjemmebesøg, og at samtalerne er af en god kvalitet. Det er dog fortsat en udfordring at få sat fokus på mestringsevnen hos borgere, der for en stor dels vedkommende har en kronisk sygdom. Det er ligeledes en udfordring, at få borgerne til at fokusere mindre på, at besøgene er et middel til at opnå flere ydelser og mere hjælp hos kommunen.

De forebyggende hjemmebesøg er forudsat at medvirke til at reducere den sociale ulighed i sundhed. Dette betyder blandt andet, at man skal nå ud til de mere skrøbelige ældre med tilbuddet.

Talmaterialet fra de 390 samtaler med ældre borgere fra Brønshøj-Husum viser, at der blandt de ældre, der modtager forebyggende hjemmebesøg, sammenlignet med resten af de københavnske ældre, er en overrepræsentation af ældre, der får hjemmehjælp og hjemmeplejeydelser. Sammenligner man den sociale status ses desuden, at de ældre der får forebyggende hjemmebesøg i højere grad tilhører grupperne med den laveste uddannelse og erhvervsstatus.

Sundhedsprofilundersøgelsen fra 1999 viser samme tendens, idet andelen af de 75 årige, der har taget imod tilbud om forebyggende hjemmebesøg er størst i grupper med den laveste skoleuddannelse. Således har 13,1 % af borgerne en studenter- eller HF eksamen og 18,4 % af borgerne har 7 eller færre års skolegang. Ser man på civilstand er 15,5 % af borgerne gift og 20,7 % er enlige (enker/enkemænd).

Det er således Sundhedsforvaltningens vurdering, at man i høj grad når ud til gruppen af de mere skrøbelige ældre med tilbuddet om de forebyggende hjemmebesøg.

Det er vigtigt, at der fortsat sker en kvalitetsudvikling af de forebyggende hjemmebesøg, hvorfor forebyggerne fremover skal tilbydes relevant efteruddannelse. Der vil være et løbende efteruddannelsesbehov, idet medarbejderne kommer uden egentlig erfaring fra området. Det er særligt vigtigt, at medarbejderne der udfører de forebyggende hjemmebesøg har en fælles holdning til samtalen med borgerne, og at tilbuddet er ensartet i hele kommunen.

Der skal fortsat være en dialog med Pensions- og Omsorgskontorcheferne og forebyggerne omkring besøgenes længde og kvaliteten i ordningen, som led i en bredere diskussion af struktur og ramme for samtalen.

Fremover vil det, i lighed med erfaringen fra andre kommuner, være relevant at fokusere på særlige temaer i besøgene. Det vil blandt andet med baggrund i data fra Brønshøj-Husum undersøgelsen være relevant at fokusere på følgende temaer:

• forebyggelse af faldulykker
• medicinforbrug
• fysisk aktivitet m.v.

Udgangspunktet er, at der skal udarbejdes et materiale til forebyggerne omkring de relevante temaer og gives et konkret kursustilbud til forebyggerne herom.

I rapporten om de forebyggende hjemmebesøg (1999) foreslås, at de praktiserende læger inddrages i forhold til et tilbud om besøg hos de mere skrøbelige ældre. I praksisplan for almen praksis i Københavns Kommune anbefales det, at de praktiserende læger indgår i et samarbejde med Pensions- og Omsorgskontorerne om varetagelse af de forebyggende hjemmebesøg i forhold til de skrøbelige ældre.

I forbindelse med budget 2001 er der på sygesikringsbudgettet afsat midler til de praktiserende lægers deltagelse i de forebyggende hjemmebesøg i forhold til de skrøbelige ældre.

Det er vurderingen, at de praktiserende læger vil kunne gøre en indsats/forskel i forhold til f.eks. opsporing af demens, medicinforbrug og kroniske sygdomme, der er ubehandlet.

Når de praktiserende læger skal indgå i varetagelse af de forebyggende hjemmebesøg, er det nødvendigt, at indsatsen organiseres, således at de ældre oplever hjemmebesøgene som sammenhængende og koordineret. Der skal derfor udvikles en samarbejdsmodel for de praktiserende lægers deltagelse, som bygger på de indhøstede erfaringer fra tilrettelæggelsen af de forebyggende hjemmebesøg.

Det planlægges at lave pilotprojekter i 2-3 bydele, hvor der vil blive afprøvet forskellige samarbejdsmodeller.

Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for de praktiserende læger, Pensions- og Omsorgskontorerne og Sundhedsforvaltningen, der har til opgave at opstille forslag til samarbejdsmodeller.

Der er ingen økonomiske konsekvenser af indstillingen. Der er i forbindelse med budget 2001 tilført yderligere 3 mill. kr. til ordningen, således at det samlede afsatte beløb i 2001 udgør 12.188.000 kr.

Det foreslås, at indstillingen sendes i høring hos Ældreråd og ældreorganisationer i Københavns Kommune, og at høringssvarene forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Bilag 1: Skemaer over deltagerprocenten for forebyggende hjemmebesøg i de enkelte Pensions- og Omsorgskontorer, opgjort i marts 2000 og i sidste kvartal af 2000.

Bilag 2: "Notat vedrørende interviewundersøgelse om forebyggende hjemmebesøg i Brønshøj-Husum af 23. februar 2001", Danmarks Institut for Ældrepædagogik.

Ib Haurum

/ Jens Egsgaard