Mødedato: 02.03.2021, kl. 12:00
Mødested: Rådhuset, Festsalen

1. behandling af effektiviseringsbidrag til Budget 2022

Se alle bilag
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal 1. behandle effektiviseringsforslag og godkende investeringsforslag med henblik på at opfylde det af Økonomiudvalget fastsatte effektiviseringsmåltal for udvalget til budget 2022. 

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

  1. at 1. behandle effektiviseringsforslag, som samlet opfylder det af Økonomiudvalget fastsatte måltal på 48,0 mio. kr. for effektiviseringer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område samt evt. dækning af bevillingsophør,
  2. at godkende investeringsforslaget "SU1. Fremtidens myndighed - omlægning af myndighedsområdet",
  3. at godkende investeringsforslaget "SU2. Yderligere potentiale for brug af skærm",
  4. at godkende investeringsforslaget "SU3. Styrket indsats på inkontinensområdet",
  5. at godkende investeringsforslaget "SU4. Optimeret fremmøde på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens plejehjem",
  6. at godkende investeringsforslaget "SU5. Forbedret service til borgere i København med telefoni - bedre brug af kontaktcenterløsning på sundheds- og omsorgsområdet",
  7. at godkende innovationsforslaget "SU11. Udvikling af simulationsakademi til træning af medarbejdernes kompetencer i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen"

Problemstilling

Økonomiudvalget godkendte den 26. januar 2021 indkaldelsescirkulæret for 2022 og fastsatte dermed Københavns Kommunes effektiviseringsniveau for serviceudgifter i 2022 til 274,3 mio. kr. Som konsekvens heraf skal Sundheds- og Omsorgsudvalget anvise effektiviseringer på minimum 48,0 mio. kr. i 2022 og frem.

Borgerrepræsentationen besluttede med budget 2021 at videreføre strategien for smarte investeringer i kernevelfærden i 2022. Fagudvalgene kan således søge om midler fra investeringspuljen, såfremt udvalgenes investeringsforslag opfylder de fastsatte kriterier for udmøntning af puljen. Investeringsforslag kan indgå i opfyldelsen af fagudvalgenes effektiviseringsmåltal, såfremt de er godkendt af fagudvalgene inden den 3. maj 2021, hvor udvalgenes budgetbidrag skal afleveres til Økonomiforvaltningen. Borgerrepræsentationen udmønter puljen for 2021 i forbindelse med henholdsvis overførselssagen 2020-2021 og med budgetforhandlingerne om budget 2022. Det indstilles, at udvalget godkender fem investeringsforslag og et innovationsforslag, der indgår som en del af effektiviseringsmåltallet.

Udvalget skal ligeledes beslutte, i hvilket omfang forvaltningens bevillingsudløb i 2022 ønskes dækket inden for udvalgets egen ramme gennem yderligere effektiviseringer. Til budget 2022 er der på udvalgets område et bevillingsudløb på 16,8 mio. kr. 

Løsning

Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetbidrag 2022 

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal beslutte effektiviseringer for 48,0 mio. kr. til budget 2022. Heraf er 32,4 mio. kr. allerede besluttet som følge af de stigende profiler fra tidligere godkendte effektiviseringsforslag, der er beskrevet i bilag 5, og der forventes tværgående effektiviseringer, der som minimum medfører effektiviseringer på 0,5 mio. kr. på sundheds- og omsorgsområdet. Det betyder at udvalget skal godkende nye effektiviseringer til realisering af det resterende måltal på 15,1 mio. kr. i 2022.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har som løsning udarbejdet fem investeringsforslag, og fem forslag til forvaltningsspecifikke effektiviseringer, der samlet muliggør effektiviseringer for 15,1– 30,8 mio. kr.

Tabel 1 skitserer effektiviseringspotentialerne i de fem investeringsforslag. Tabel 2a, tabel 2b og tabel 2c viser tre forskellige scenarier, som, sammen med investeringsforslagene, kan indgå i effektiviseringsbidraget ift. at nå i mål med effektiviseringsmåltallet. Tabel 2a skitserer et scenarie, hvor udvalget beslutter nye effektiviseringer for 15,1 mio. kr. og derved når i mål med effektiviseringsmåltallet. Tabel 2b skitserer et scenarie, hvor det er muligt eksempelvis at dække bevillingsophør samt at prioritere nogle effektiviseringsforslag fra. Tabel 2c skitserer det maksimale effektiviseringspotentiale. 

Resumé af forslagene fremgår i bilag 1, mens forslagene er beskrevet i deres helhed i bilag 2 (investerings- og innovationsforslag) og bilag 3 (effektiviseringsforslag).

  

Investeringsforslag

Investeringsforslagene vil samlet set bidrage med effektiviseringer for 9,7 mio. kr. i 2022 og 23,7 mio. kr. varigt. Forslagene betyder et samlet investeringsbehov på 22,7 mio. kr. i service og 7,3 mio. kr. i anlæg. 

Foruden de fem investeringsforslag fremlægger forvaltningen også et innovationsforslag, der skal danne grundlag for fremtidigt effektiviseringer.

Investerings- og innovationsforslagene skal godkendes af Sundheds- og Omsorgsudvalget med henblik på at indgå i forhandlingerne om Overførselssagen 2020-2021. Forslagene fremgår i deres helhed i bilag 2.

Bevillingsophør

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal i forbindelse med udvalgets budgetbidrag til budget 2022 tage stilling til eventuel videreførelse af bevillinger til indsatser, hvor bevillingen ophører i 2022.

Der er på udvalgets område et samlet bevillingsudløb på 16,8 mio. kr. i 2022 på indsatser der ophører helt i 2022. Disse bevillingsudløb beskrives i bilag 4, herunder forvaltningens vurdering af hvilke bevillingsudløb det giver fagligt mening at videreføre. 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anbefaler, at bevillingsophør for sammenlagt 5,7 mio. kr. videreføres. 

Hvis udvalget ønsker at videreføre nogle af de indsatser, hvor bevillingen ophører, kan udvalget beslutte yderligere effektiviseringer (udover det nuværende krav for effektiviseringsbidrag til budget 2022) til at dække finansieringen heraf. En anden mulighed er, at udvalget bestiller et budgetnotat til forhandlingerne om budget 2022 med henblik på videreførelse af bevillingen.

Økonomi

Jævnfør ovenfor.

Videre proces

Såfremt udvalget godkender de fremlagte investeringsforslag, indgår de i forhandlingerne om Overførselssagen 2020-2021 i uge 12.

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal på mødet den 22. april 2021 endeligt godkende udvalgets budgetbidrag for 2022, herunder også udvalgsafsnit og bevillingsoversigt. Udvalget får samtidig, på baggrund af den nye befolkningsprognose, orientering om demografitilpasning i 2022.

Processen frem mod vedtagelse af budget 2022 er som følger:

  • Den 3. maj 2021: Frist for indsendelse af udvalgets budgetbidrag til Økonomiforvaltningen
  • Den 22. juni 2021: Sundheds- og Omsorgsudvalget behandler sag om takster
  • Den 25. august 2021: Økonomiudvalget 1. behandler budgetforslag 2022
  • Den 2. september 2021: Borgerrepræsentationen 1. behandler budgetforslag 2022
  • Den 28. september: Økonomiudvalget 2. behandler budgetforslag 2022
  • Den 7. oktober 2021: Borgerrepræsentationen 2. behandler budgetforslag 2022

Katja Kayser

/Morten Sten Andersen

Beslutning

Sundheds- og Omsorgsborgmesteren fremsatte følgende ændringsforslag til erstatning for indstillingens 1. at-punkt på baggrund af udvalgets drøftelser:

1. At udvalget sender SU8 og SU10 jf. bilag 3 videre til 2. behandling af udvalgets effektiviseringsbidrag til Budget 2022 i den nuværende form.

2. At udvalget godkender, at der ikke foretages dækning af bevillingsudløb, jf. bilag 4.

3. At udvalget bad om at modtage yderligere oplysninger frem mod 2. behandling af udvalgets effektiviseringsbidrag til Budget 2022 i relation til SU6, SU9 og SU10, jf. bilag 3.

4. At udvalget bad om, at forvaltningen frem mod 2. behandling af udvalgets effektiviseringsbidrag til Budget 2022 finder effektiviseringsforslag for 4,0 mio. kr. i relation til SU6, SU7 eller SU9, jf. bilag 3.

Ændringsforslaget blev godkendt uden afstemning.
Den efterfølgende nummerering af indstillingens at-punkter 2 til 7 konsekvensrettes som følge af vedtagelse af ændringsforslaget.

Den således ændrende indstilling blev godkendt uden afstemning.

Til top