Mødedato: 02.02.2006, kl. 13:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 2. februar 2006

 

 

Sager til beslutning

 

8.      FN miljøaftale for byer - høring

 

SOU  35/2006  J.nr. 32/2001

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at nærværende indstilling fremsendes til Teknik- og Miljøudvalget som udvalgets høringssvar til FN miljøaftale for byer.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 2. februar 2006

Indstillingen blev godkendt.

 

 

RESUME

Den tidligere Miljø- og Forsyningsforvaltning har fremsat forslag om, at Københavns Kommune tilslutter sig FN's miljøaftale for byer. Miljø- og Forsyningsudvalget ønskede ikke at tiltræde aftalen på det foreliggende grundlag, og besluttede at den skulle sendes i høring i bl.a. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller på den baggrund, at Sundheds- og Omsorgsudvalget afgiver følgende høringssvar:

"Sundheds- og Omsorgsudvalget kan overordnet tilslutte sig FN's miljøaftale, idet de 21 handlinger i miljøaftalen alle er med til at understøtte eller fremme københavnernes sundhed. De handlinger, som primært berører Sundheds- og Omsorgsudvalgets ansvarsområde er allerede opfyldt eller på vej til at blive opfyldt inden for de nærmeste år. Sundheds- og Omsorgsudvalget vil derfor ikke igangsætte en særlig indsats i forbindelse med FN miljøaftalen for byer".


 

Til top