Mødedato: 02.02.2006, kl. 13:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 2. februar 2006

 

 

Sager til beslutning

 

7.      Status og redegørelse for det civile beredskab

 

SOU  34/2006  J.nr. 8/1999

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler at tage denne redegørelse vedrørende sundhedsberedskabet til efterretning.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 2. februar 2006

Indstillingen blev godkendt.

 

 

RESUME

Med henblik på en koordineret revision af kommunens samlede civile beredskabsplan har Økonomiudvalget bedt udvalgene om en redegørelse for status på beredskabet indenfor udvalgsområderne herunder sundhedsberedskabet.

 

Sundhedsberedskabet omfatter sygehusberedskabet, beredskabet i den primære sundhedstjeneste og lægemiddelberedskabet. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ansvaret for den del, der vedrører den primære sundhedstjeneste.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i samarbejde med Frederiksberg Kommune og med bistand fra H:S udarbejdet en sundhedsberedskabsplan, som blev godkendt i Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Borgerrepræsentationen i 2002. Planen skal revideres en gang i hver valgperiode.

 

Opgaverne for den primære sundhedstjeneste kan være:

 

§        At behandle og pleje ekstraordinært udskrevne patienter fra hospitalerne enten på plejehjem eller i eget hjem med hjemmehjælp

§        At behandle lettere tilskadekomne for at aflaste hospitalerne og lægevagten

§        At behandle infektioner og epidemiske sygdomme

§        At yde krisehjælp

§        Og at hjælpe politiet med at identificere eventuelle omkomne

 

Alarmeringen af det primære sundhedsberedskab kan ske gennem tre indgange. Indgangen afhænger af, om katastrofen involverer hjemmeplejen/plejehjemmene, de praktiserende læger eller apotekerne.

 

Alarmeringen kan ske til:

§        Døgnplejens Basecenter (hjemmepleje og plejehjem)

§        Sundhedsstaben (de praktiserende læger)

§        De fire vagtapoteker (apotekerne)

 

Løbende erfaringer med beredskabssituationer og øvelser har vist, hvor vigtigt det er med helt klare kommunikationsveje og opdaterede lister med telefonnumre osv. Det decentrale niveau har i sådanne beredskabssituationer vist stort overblik og taget ansvar for situationen.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder løbende med at videreudvikle sundhedsberedskabsplanen. Forvaltningen er bl.a. i færd med at etablere et kriseberedskab, indhente tilbud på særskilte beredskabsplaner for plejehjemmene. Herforuden vil planen hver tredje måned blive opdateret mht. telefonnumre, adresser m.v., mens der en gang årligt vil ske en gennemgang af hele sundhedsberedskabsplanen.

 

Der skal forelægge en ny samlet beredskabsplan for kommunen til vedtagelse inden udgangen af 2006. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil indarbejde samme kadence, hvilket vil medføre en revision af sundhedsberedskabsplanen med henblik på endelig vedtagelse i Sundheds- og Omsorgsudvalget i slutningen af 2006. Forvaltningen vil følge den tidsplan for det samlede arbejde, som vil blive udmeldt via beredskabskommissionen.


 

Til top