Brdr. Soldenfeldts Stiftelse - bemyndigelse (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 17. september 2001)
Brdr. Soldenfeldts Stiftelse - bemyndigelse (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 17. september 2001)
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 1. oktober 2001
6. Brdr. Soldenfeldts Stiftelse - bemyndigelse (Indstilling udsendt med dagsordenen for mødet den 17. september 2001)
SOU 327/2001 J.nr. 14/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget bemyndiger forvaltningen til
at indgå aftale med beboerne om gennemførelse af ombygningsarbejderne i overensstemmelse med det af SBS Byfornyelse forelagte skitseprojekt og udkast til aftale med beboerne herom,
at anmode Plan&Arkitektur, Bygge- og Teknikforvaltningen om at træffe beslutning om bygningsfornyelse og supplerende arbejder i henhold til aftale med beboerne herom,
at indgå øvrige nødvendige aftaler til gennemførelse af bygningsfornyelsesbeslutningen og supplerende arbejder.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 1. oktober 2001
Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen til næste møde.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede et byfornyelsesprojekt for Brdr. Soldenfeldts Stiftelse i mødet den 29. januar 2001 (SOU 35/2001). I fortsættelse heraf fremlægges - som et resultat af drøftelserne med beboernes repræsentanter - et af SBS udarbejdet, revideret ombygningsprojekt, der under respekt for de gældende myndighedskrav, i videst muligt omfang søger at imødekomme de fremsatte beboerønsker. Det foreslås, at forvaltningen bemyndiges til på stiftelsens vegne at foretage de videre fornødne foranstaltninger til projektets gennemførelse.