Mødedato: 01.09.2005, kl. 15:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 1. september 2005

 

 

Sager til beslutning

 

9.      Samarbejdsaftale om genoptræning og sammenhængen med kommunalreformen

 

SOU 262/2005  J.nr. 38/2005

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager nedenstående orientering om status på projekt ISAG ( Implementering af Samarbejdsaftale om Genoptræning) samt sammenhængen til kommunalreformen til efterretning

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der i forhandlingerne om placering af den ikke specialiserede genoptræningsopgave tages udgangspunkt i at så meget som muligt af opgaven forankres i Københavns Kommune.

 

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 1. september 2005

Indstillingen blev godkendt.

 

 

RESUME

I efteråret 2003 indgik H:S, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune en politisk rammeaftale om at forbedre samarbejdet om genoptræning efter udskrivelse fra sygehus (SOU 194/2003). Som et led i samarbejdet har rammeaftalens parter etableret projekt ISAG (Implementering af Samarbejdsaftale om Genoptræning).

 

Der er udarbejdet sundhedsfaglige rapporter for seks sygdomsgrupper. Rapporterne er i øjeblikket til sundhedsfaglig høring hos de involverede parter. Herefter vil der i oktober blive igangsat en dialog med ældreråd, patientforeninger, interesseorganisationer m.fl..

 

I den anledning har parterne på tværs af projektet besluttet at give det politiske niveau en fælles orientering om status på projekt ISAG samt sammenhængen med kommunalreformen (bilag 1).

 

ISAG-projektet indgår i det videre arbejde med kommunalreformen, idet projektet skal inddrages i forhandlingerne om, hvilke genoptræningsopgaver Københavns Kommune ønsker at overtage.  Dette arbejde er forankret i en forberedende forhandlingsgruppe med deltagelse af H:S, København, Frederiksberg, Hvidovre, Dragør og Tårnby kommuner. Arbejdet skal munde ud i, at H:S fremsender et aftaleudkast til kommunen senest 1. januar 2006. Herefter skal aftalen forhandles på plads frem til 1. april 2006.

 

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at kommunen bør overtage så meget af den ikke specialiserede genoptræningsopgave som muligt og forankre det i eget regi. Det er dog væsentligt nærmere at vurdere de økonomiske konsekvenser af opgaveflytningen, herunder afvente resultatet af forhandlingerne af den økonomi kommunerne får til opgaven samt vurdere om der er andre forhold, som gør, at opgaven fortsat bedst placeres i sygehusregi.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget vil når forhandlingsoplægget modtages fra H:S 1. januar 2006 blive orienteret om dette.

 

Sundhedsforvaltningen har igangsat et arbejde med at se nærmere på, hvordan opgaven kan forankres i Sundhedsforvaltningen, herunder hvordan opgaven kan integreres i en BUM model. PLS Rambøll er koblet på denne opgave.

 

Sundhedsforvaltningen vil give en samlet orientering om arbejdet med kommunalreformen ultimo september 2005.


 

Til top