Mødedato: 01.09.2005, kl. 15:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 1. september 2005

 

 

Sager til beslutning

 

2.      Forslag til byggeprogram for plejeboligbebyggelsen på Verdisvej

 

SOU 263/2005  J.nr. 42/2002

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at vedlagte forslag til program for nyopførelse af en plejeboligbebyggelse på Verdisvej danner grundlag for en udbudsforretning i Økonomiforvaltningen.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 1. september 2005

Indstillingen blev godkendt.

 

Enhedslisten og SF havde følgende protokolbemærkning:

" Enhedslisten og SF er glade for, at Kongens Enghave endelig får et plejehjem, men på grund af den fysiske placering i forhold til bydelens "Grønne Knæ" tages forbehold."

 

 

RESUME

Programforslaget, der er vedlagt som bilag til indstillingen, er en udmøntning af Sundheds- og Omsorgsudvalgets principgodkendelse i mødet den 4. november 2004 (SOU 137/2004). Forslaget udgør forvaltningens uddybende kriterier og funktionskrav, som skal danne grundlag for et udbud af grundsalg og valg af bygherre og for den efterfølgende projektering. Dette er under forudsætning af Borgerrepræsentationens endelige vedtagelse af lokalplanen for Karens Minde området.

 

Efter udbudet følger udarbejdelse af projektforslag (skema-A), som forventes at blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget i tredje kvartal af 2006. På det foreliggende grundlag er det Sundhedsforvaltningens vurdering, at et nyt byggeri  vil kunne ibrugtages med udgangen af 2007.

 

Plejeboligerne indrettes som 70 moderne boliger med mulighed for ca. 5 ægteparboliger, som 2-rums eller 3-rums boliger. Boligerne organiseres i 7 plejeenheder à 10 stk. med dertil hørende fælles opholdsarealer. Den enkelte plejebolig vil have et bruttoetageareal på 67-70 m2 , ægteparboligen ca. 85m2 . Antallet af ægteparboliger vil blive fastlagt, inden detailprojekteringen igangsættes.

 

I bebyggelsen er der skabt mulighed for at indrette cafémiljø med produktionskøkken tilknyttet, dagtilbud med diverse grupperum og hvilerum, grupperum for demente, træningstilbud, pleje- og klinikrum.


 

Til top