Mødedato: 01.09.2005, kl. 15:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 1. september 2005

 

 

Sager til drøftelse

 

15.      Brugertilfredshedsundersøgelsen - præsentation af resultaterne

 

SOU 269/2005  J.nr. 24/2005

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller

 

At Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter rapport fra TNS Gallup med resultater fra brugertilfredshedsundersøgelsen af kommunens hjemmepleje og plejeboliger.

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 1. september 2005

Rapporten blev drøftet.

 

 

RESUME

Sundhedsforvaltningen har i samarbejde med TNS Gallup netop gennemført en undersøgelse af brugernes tilfredshed med forvaltningens ydelser.

 

Med undersøgelsen har forvaltningen taget første skridt hen imod ensartede målinger og systematisk inddragelse af viden om brugernes tilfredshed i kommunens strategiske planlægning og styring af ældreområdet. Tilbagevendende tværgående brugertilfredshedsundersøgelser vil sammen med opfølgning på forvaltningens øvrige initiativer på området, herunder tilsyn og lokale brugertilfredshedsmålinger, indgå i forvaltningens kvalitetsarbejde.

 

Tilfredshedsundersøgelsen er foretaget som to separate stikprøveundersøgelser. Knap 700 beboerne i plejeboliger er blevet interviewet ud fra et spørgeskema og en interviewguide, og ca. 3.000 modtagere af hjemmepleje har modtaget et spørgeskema med posten.

 

Der er stillet spørgsmål til henholdsvis hjemmehjælpen, hjemmesygeplejen og til madordningen. Helt overordnet viser resultaterne, at 64 pct. alt i alt er tilfredse med hjemmehjælpen, 86 pct. er alt i alt tilfredse med hjemmesygeplejen og 72 pct. er alt i alt tilfredse med madordningen. Under disse tal ses større variation i svarprocenterne i de specifikke underspørgsmål, således er fx 73 pct. tilfredse med den personlige pleje under spørgsmålene om ydelserne i hjemmehjælpen.

 

Den praktiske hjælp har den største betydning for brugernes samlede tilfredshed med hjemmehjælpen, ligesom den personlige pleje spiller en afgørende rolle for den oplevede kvalitet. Antallet af hjemmehjælpere i hjemmet tillægges relativt set mindre betydning.

 

I plejehjemsundersøgelsen er der stillet spørgsmål til boligforhold, pleje og aktiviteter, personalet, samt maden. Helt overordnet viser resultaterne, at 87 pct. alt i alt er tilfredse med at bo på plejehjem, 89 pct. er alt i alt tilfredse med personalet og 71 pct. er alt i alt tilfredse med maden.

 

I plejehjemsundersøgelsen er det vanskeligt at udpege et enkelt område, der har størst betydning for d en samlede tilfredshed.

 

Generelt fordeler tilfredsheden sig jævnt hen over byen. Undersøgelsens samlede resultater bekræfter de tendenser og resultater, der ses fra tilsynets brugermålinger og lokale brugertilfredshedsmålinger.

 

Sammenlignes resultaterne af denne undersøgelse vedr. hjemmeplejen med 6-by resultaterne fra målingen i 2004 ses ingen signifikante forskelle. Sammenlignes med landsgennemsnittet fra 2005 ligger Københavns Kommune generelt lidt under landsgennemsnittet i spørgsmålene om ydelser i hjemmeplejen, men ligger stort set på gennemsnittet, når det gælder kerneydelsen den personlige pleje.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget vil oktober 2005 få forelagt høringssvar og forvaltningens opfølgningsplan afledt af denne undersøgelse. Det er forventningen, at behovet for øget it-understøttelse vil indgå i den fremadrettede opfølgning.

 

 


 

Til top