Samarbejdsaftale om genoptræning og sammenhængen med kommunalreformen
Samarbejdsaftale om genoptræning og sammenhængen med kommunalreformen
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 1. september 2005
Sager til beslutning
9. Samarbejdsaftale om genoptræning og sammenhængen med kommunalreformen
SOU 262/2005 J.nr. 38/2005
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager nedenstående orientering om status på projekt ISAG ( Implementering af Samarbejdsaftale om Genoptræning) samt sammenhængen til kommunalreformen til efterretning
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der i forhandlingerne om placering af den ikke specialiserede genoptræningsopgave tages udgangspunkt i at så meget som muligt af opgaven forankres i Københavns Kommune.
RESUME
I efteråret 2003 indgik H:S, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune en politisk rammeaftale om at forbedre samarbejdet om genoptræning efter udskrivelse fra sygehus (SOU 194/2003). Som et led i samarbejdet har rammeaftalens parter etableret projekt ISAG (Implementering af Samarbejdsaftale om Genoptræning).
Der er udarbejdet sundhedsfaglige rapporter for seks
sygdomsgrupper. Rapporterne er i øjeblikket
til sundhedsfaglig høring hos de involverede parter. Herefter vil der i oktober
blive igangsat en dialog med ældreråd, patientforeninger,
interesseorganisationer m.fl..
I den anledning har
parterne på tværs af projektet besluttet at give det politiske niveau en fælles
orientering om status på projekt ISAG samt sammenhængen med kommunalreformen
(bilag 1).
ISAG-projektet
indgår i det videre arbejde med kommunalreformen, idet projektet skal inddrages
i forhandlingerne om, hvilke genoptræningsopgaver Københavns Kommune ønsker at
overtage. Dette arbejde er forankret i
en forberedende forhandlingsgruppe med deltagelse af H:S, København,
Frederiksberg, Hvidovre, Dragør og Tårnby kommuner. Arbejdet skal munde ud i,
at H:S fremsender et aftaleudkast til kommunen senest 1. januar 2006. Herefter
skal aftalen forhandles på plads frem til 1. april 2006.
Det er
Sundhedsforvaltningens vurdering, at kommunen bør overtage så meget af den ikke
specialiserede genoptræningsopgave som muligt og forankre det i eget regi. Det
er dog væsentligt nærmere at vurdere de økonomiske konsekvenser af
opgaveflytningen, herunder afvente resultatet af forhandlingerne af den økonomi
kommunerne får til opgaven samt vurdere om der er andre forhold, som gør, at
opgaven fortsat bedst placeres i sygehusregi.
Sundheds- og
Omsorgsudvalget vil når forhandlingsoplægget modtages fra H:S 1. januar 2006 blive
orienteret om dette.
Sundhedsforvaltningen
har igangsat et arbejde med at se nærmere på, hvordan opgaven kan forankres i
Sundhedsforvaltningen, herunder hvordan opgaven kan integreres i en BUM model.
PLS Rambøll er koblet på denne opgave.
Sundhedsforvaltningen vil give en samlet orientering om arbejdet med kommunalreformen ultimo september 2005.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I efteråret 2003 indgik H:S, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune en rammeaftale om at forbedre samarbejdet om genoptræning efter udskrivelse fra sygehus (SOU 194/2003).
Som et led i samarbejdet har rammeaftalens parter etableret ISAG - et tværgående projekt, som skal føre samarbejdsaftalen ud i livet. Målet med projektet er at skabe bedre genoptræningsforløb for borgerne ved at præcisere parternes ansvar for genoptræning, samt at konkretisere det fremtidige samarbejde i form af standard rehabiliteringsforløb, samarbejdsprocedurer, ressourcebehov og opgavefordeling.
Der er udarbejdet sundhedsfaglige rapporter for 6 sygdomsgrupper. Rapporterne er i øjeblikket til sundhedsfaglig høring hos de involverede parter dvs. hospitalsdirektionerne, de sundhedsfaglige råd i H:S, alment praktiserende læger og privat praktiserende fysioterapeuter, ledelsesniveauet centralt og decentralt i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune og Socialdirektoratet i Frederiksberg Kommune. Efter den sundhedsfaglige høring vil der i oktober blive igangsat en dialog med ældreråd, patientforeninger, interesseorganisationer m.fl. for ligeledes at få disse gruppers kvalificering af rapporterne. Interessenterne får efter dialogmødet mulighed for at kommentere de faglige rapporter skriftligt.
I den anledning har parterne på tværs af projektet besluttet at give det politiske niveau en fælles orientering om status på projekt ISAG samt sammenhængen med kommunalreformen (bilag 1).
Sammenhængen med kommunalreformen
Kommunalreformen
betyder, at kommunerne bl.a. overtager ansvaret for genoptræning til personer,
der efter udskrivning fra sygehus, har et lægefagligt begrundet behov for
genoptræning. Kommunerne kan vælge at tilvejebringe tilbud om genoptræning i
eget regi eller ved indgåelse af aftaler herom med andre leverandører herunder
f.eks. regionen.
Der er nedsat en
forberedende forhandlingsgruppe med deltagelse af H:S, Københavns, Frederiksberg,
Hvidovre, Dragør og Tårnby kommuner. Gruppen skal forsøge at afgrænse og
definere de ambulante genoptræningsopgaver, dels dem der skal varetages i
hospitalsregi og dels dem som kommunerne kan vælge at overtage helt eller
delvist (dvs. den ikke specialiserede genoptræningsopgave).
ISAG-projektet
indgår i det videre arbejde med kommunalreformen, idet parterne har besluttet,
at ISAG's kortlægning af dele af området og forslag til nye rehabiliteringsforløb
skal inddrages som baggrundsmateriale i forhandlingerne om, hvilke opgaver
kommunerne ønsker at overtage.
H:S skal senest den 1. januar 2006 fremlægge et aftaleudkast mellem regionen og Københavns Kommune om, hvilke genoptræningsopgaver der skal overdrages til kommunen. Herefter forhandles aftalen endeligt på plads senest den 1. april 2006.
Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at kommunen bør overtage så meget af den ikke specialiserede genoptræningsopgaven som muligt og forankre det i eget regi. Det er dog væsentligt nærmere at vurdere de økonomiske konsekvenser af opgaveflytningen, herunder afvente resultatet af forhandlingerne af den økonomi kommunerne får til opgaven samt vurdere om, der er andre forhold, som gør at opgaven fortsat bedst placeres i sygehusregi.
Sundheds- og Omsorgsudvalget vil når forhandlingsoplægget modtages fra H:S 1. januar 2006 blive orienteret om dette.
Sundhedsforvaltningen har igangsat et forløb med en lokal dialog om, hvordan de kommende genoptræningsopgaver kan indplaceres i Sundhedsforvaltningen. Derudover har forvaltningen engageret konsulentfirmaet Rambøll til at hjælpe med at afklare scenarier for en fremtidig organisering og styring af træningsområdet i kommunen, herunder hvordan opgaven kan løses i en bestiller/udførermodel.
Formålet med dette forberedelsesarbejde er at etablere en organisation og styringsredskaber, der kan understøtte det fremtidige rehabiliteringsforløb og udnytte synergier mellem kommunale ydelser, sygehusydelser og sygesikringsydelser samt sikre en god og stabil opgaveløsning.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af
Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen økonomiske konsekvenser af
indstillingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Notat – Orientering om ISAG (Implementering
af Samarbejdsaftale om Genoptræning) september 2005.
Ib Haurum /Jens Egsgaard