Styrket brugerdemokrati og mere selvforvaltning, samt høring om kommissorium for lokaludvalg - høring
Styrket brugerdemokrati og mere selvforvaltning, samt høring om kommissorium for lokaludvalg - høring
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 1. september 2005
Sager til beslutning
10. Styrket brugerdemokrati og mere selvforvaltning, samt høring om kommissorium for lokaludvalg - høring
SOU 250/2005 J.nr. 22/2005
INDSTILLING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at denne indstilling fremsendes til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling som Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget behandlede forslag til øget brugerdemokrati og mere selvforvaltning, samt kommissorium for lokaludvalg den 16. juni 2005 (SOU 175/2005) med henblik på at sende sagen i høring hos høringsberettigede parter i Sundhedsforvaltningens regi, og på en godkendelse af Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar. Indstillingen blev godkendt, idet det blev præciseret at lokaludvalgene ikke må udtynde kompetencen for folkevalgte/brugervalgte organer. Den eksterne høring er nu foretaget, og svarerne indgår i dette nye høringssvar fra Sundheds- og Omsorgsudvalget, som dermed er Sundheds- og Omsorgsudvalgets endelige høringssvar.
Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig målsætningerne i forslaget om øget demokrati.
Sundhedsforvaltningen anbefaler,
at udarbejdelse af en udviklingsplan for brugerdemokrati og selvforvaltning
afventer, at det nye Sundheds- og Omsorgsudvalg konstitueres.
Der er modtaget høringssvar fra hhv. Ældrerådenes Fællesudvalg for København, Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) samt lokalområde Østerbro, der alle tilslutter sig Sundhedsforvaltningens indstilling.
Ældrerådenes Fællesudvalg og Lokalområde Østerbro fremhæver især nødvendigheden af at afklare grænseflader og kompetenceforhold mellem lokaludvalgene og allerede etablerede organer på ældreområdet, herunder ældrerådene. Østerbros høringssvar omfatter tillige et forslag vedr. oprettelse af et koordinerende organ mellem ældrekontorerne og de frivillige organisationer.
Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) tilslutter sig forvaltningens indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 16. juni 2005.
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling vil på baggrund af høringssvar fremlægge endeligt forslag for Borgerrepræsentationen i september – oktober sammen med fagforvaltningernes udviklingsplaner for implementering af forslaget.
SAGSBESKRIVELSE
I det følgende redegøres for Sundhedsforvaltningens bemærkninger til forslag om styrket brugerdemokrati og selvforvaltning. Derefter følger Sundhedsforvaltningens bemærkninger til høring om forslag til kommissorium for lokaludvalg. Endelig resumeres de indkomne høringssvar.
Baggrund
Høring om brugerdemokrati og selvforvaltning
Forslagets indhold
Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling har på møde den 18. april og 29. april 2005 vedtaget:
· Forslag til målsætninger for øget demokrati og selvforvaltning
· Forslag til fremgangsmåde for udarbejdelse af udviklingsplan for brugerdemokrati/selvforvaltning fra alle stående udvalg
Ad. 1.: Forslag til målsætninger for øget demokrati og selvforvaltning
Målsætningerne for brugerdemokrati og selvforvaltning omhandler følgende fire punkter:
Ø At brugerne af kommunens institutioner og
serviceydelser får mere indflydelse på udvikling og tilrettelæggelse af
servicen til borgerne gennem en styrket dialog mellem brugerne og BR/udvalg, så
det sikres at kommunen udvikler og tilpasser servicen til borgernes behov.
Ø At der skabes bedre rammer for
brugerdemokratiet, så det bliver nemmere for brugerne at deltage i
beslutningerne på den enkelte institution.
Ø<
span
style='font:7.0pt "Times New Roman"'> At der udlægges yderligere kompetence fra
kommunens centralforvaltninger til institutionerne, således at brugerne får
mulighed for at få mere indflydelse på udvikling og drift af kommunens
institutioner.
Ø
At der
gennemføres selvforvaltning på de institutionsområder, hvor der er et bredt
engagement fra en betydelig del af brugergruppen, således at brugerne selv
driver institutionerne. På hvert udvalgsområde skal vedtages en udrulningsplan
for implementering af selvforvaltning, som sikrer, at brugerne får flere
incitamenter til at tage initiativer i forhold til institutionens drift og
sikre optimal ressourceudnyttelse.
Sundhedsforvaltningen anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig målsætningerne i forslaget om øget demokrati. Som det vil fremgå, er Sundhedsforvaltningen allerede langt fremme i opfyldelsen af disse målsætninger på en række områder. Yderligere tiltag, særlig i forhold til målsætningerne i forslaget om selvforvaltning, skal imidlertid ses i sammenhæng med, at hovedparten af de brugere forvaltningen har som målgruppe formentlig, ikke har de fornødne ressourcer til dette.
Mere indflydelse til brugere og styrket dialog med BR/udvalg
Intentionerne om øget brugerindflydelse på udvikling og tilrettelæggelse af de kommunale serviceydelser og styrket dialog mellem brugerne og BR/udvalg arbejder Sundhedsforvaltningen med for nuværende. I Sundhedsforvaltningens samlede vision og idegrundlag indgår det som et element, at Sundhedsforvaltningen skal være kendt for resultater af høj kvalitet, udviklet i dialog med borgere, brugere og medarbejdere.
Sundhedsforvaltningens vision er gennemgående i hele processen for udarbejdelse af Københavns Kommunes ældrepolitik. Ældrepolitikken blev udviklet i samarbejde mellem brugere, pårørende, medarbejdere, Ældreråd og ældreorganisationer og vedtaget af BR i september 2001.
Flere af
Ældrepolitikkens 23 målsætninger omhandler øget brugerindflydelse på forskellig
vis: Under målsætningerne om valgmuligheder og fleksibilitet fremgår det, at: "borgerne skal have mulighed for at vælge og blive vejledt
indenfor kommunens tilbud, og der skal kunne sammensættes en løsning, der
passer til den enkelte f.eks. indenfor forskellige former for boliger, pleje-
og omsorg, hjemmepleje, forebyggelse og træning. Der skal i samarbejde med
parterne på ældreområdet igangsættes forsøgsprojekter, hvor formålet er at
skabe mere valgfrihed i kommunens tilbud."
Frit valg ordningen blev realiseret i Københavns Kommune fra november 2003 og
er et eksempel på øget brugerindflydelse. Der arbejdes aktuelt med at
omformulere kvalitetsstandarderne, så brugerne fremover kan vælge blandt
forskellige pakker af serviceydelser.
Under
ældrepolitikkens afsnit om ansvar og indflydelse er det anført: "at det er kommunens ansvar at sikre, at tilbudene på
ældreområdet går til de ældre, der har behov for dem og løbende udvikle og
tilpasse tilbudene." Denne passus ligger også i direkte forlængelse af
forslagets første målsætning om brugerindflydelse.
Sundhedsforvaltningen
har fulgt op på ældrepolitikkens målsætning ved at deltage i
brugertilfredshedsundersøgelser i hjemmeplejen som led i 6-by samarbejdet i
2003 – med afrapportering i 2004. Indsatsen vedr. brugertilfredshedsundersøgelser
er styrket i 2005. I Sundhedsforvaltningens strategi: Retning og prioritering
af 14. januar 2005 indgår tværgående brugertilfredshedsundersøgelser indenfor
hjemmepleje og plejehjem som en højt prioriteret indsats. Forsommeren 2005
gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse i hjemmepleje og plejehjem.
Formålet med de konkrete undersøgelser er dels at høste erfaringer for et mere
omfattende undersøgelseskoncept, og dels at sikre første grundlag for
inddragelse af brugernes tilfredshed i forvaltningens budgetplanlægning for
2006. Et væsentligt element er tillige at kunne gennemføre benchmarking.
Indenfor
Sundhedsforvaltningens ressortområde er dialogen mellem brugerne og BR/udvalg
allerede veletableret i kraft af Ældrerådene, der
fungerer i henhold til Servicelovens bestemmelser. Ældrerådene spiller en
væsentlig rolle som hørings- og dialogpart for alle forslag, der vedrører
ældre. Rådene skal hjælpe til at kanalisere de ældres ønsker til forvaltning og
politikere samt bidrage til at afstemme ønsker og forventninger.
Der afholdes endvidere halvårlige
møder mellem Ældreråd og Sundheds- og Omsorgsudvalget. Her er der lejlighed til
at udveksle synspunkter og drøfte aktuelle temaer som Ældrerådene prioriterer.
Desuden er der taget initiativ til samarbejde gennem etablering af Dialogforum - et ældrepolitisk mødested, som er et fleksibelt forum bestående af en række faste parter i form af Ældreråd, ældreorganisationer samt ledere og medarbejdere, tillige med ad hoc deltagelse fra andre sider afhængigt af emneområde. Formålet med Dialogforum - et ældrepolitisk mødested, er at give mulighed for dialog mellem borgere og politikere på ældreområdet. Der afholdes 2-3 temamøder om året med deltagelse af medlemmer fra Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Bedre
rammer for brugerdemokrati på institutionsniveau
Forslagets målsætning, om at skabe bedre rammer for brugerdemokratiet, så det bliver nemmere for brugerne at deltage i beslutningerne på den enkelte institution, er også for nuværende tilgodeset i Sundhedsforvaltningen gennem etableringen af bruger- og pårørenderåd i plejehjem jævnfør. Servicelovens § 112a.
Sundheds- og Omsorgsudvalget har efter tilsvarende model vedtaget at lovkravet om bruger- og pårørenderåd/brugerråd også skal være gældende i hjemmepleje og dagcentre.
Sundhedsforvaltningen har netop gennemført en evaluering af bruger- og pårørenderåd/brugerråd. Resultaterne viser at rådene i plejehjem og dagcentre fungerer godt, og at man er ganske godt i gang med at udvikle brugerdemokrati. Brugerne har derved lettere ved at deltage i beslutningsprocesserne. I hjemmeplejen er det imidlertid vanskeligt at rekruttere medlemmer til rådene, og de har vanskeligt ved at fungere.
Evalueringen præsenteres for Sundheds- og Omsorgsudvalget i september 2005.
Udlægning
af kompetence til institutionerne samt selvforvaltning på institutionsområder
med bredt engagement fra en betydelig del af brugergruppen.
Af forslagets tredje og fjerde målsætninger fremgår, at brugerdemokrati skal understøtte vidtstrakt selvforvaltning. I forbindelse med udrulningen af selvforvaltning skal det sikres, at brugerne af institutionerne tillægges større kompetence:
· Ved fastlæggelse af institutionens budget og løbende prioritering hen over året
· Ved fastlæggelse af indholdet i serviceydelserne inden for de af Borgerrepræsentationen vedtagne rammer
· Ved fastlæggelse af institutionens drift og udvikling over en flerårig periode
Brugerdemokrati indgår som et centralt mål i forbindelse med forvaltningens aktiviteter. Der er tradition for, at brugerne inddrages i beslutninger vedrørende de enkelte enheders aktivitetsniveau, udvikling og drift. Således er der på institutionsniveau udlagt betydelig kompetence.
Plejehjemmene under
Sundhedsforvaltningen har i flere år kunne overføre såvel mindre- som
merforbrug til næste års budget. Fordelen ved denne overførselsadgang er, at
det giver mulighed for brugerinddragelse og optimal ressourceanvendelse. Det er
institutionernes bruger- og pårørenderåd, der som brugerrepræsentanter
involveres i denne proces, idet det typisk er temaer vedrørende udvikling og
drift der drøftes på rådsmøderne.
Endelig er det tvivlsomt, at målsætningen om yderligere
selvforvaltning kan realiseres især på forvaltningens plejehjem. Hovedparten af
brugerne er formentligt for ressourcesvage til at påtage sig de opgaver og det
ansvar der følger med øget selvforvaltning.
Ad. 2.: Udarbejdelse af udviklingsplan for brugerdemokrati/selvforvaltning fra alle stående udvalg
Af forslaget fremgår, at grundlaget for udvikling af brugerdemokrati og selvforvaltning i væsentligt omfang er bestemt af serviceydelsernes karakter. Der er betydelige variationer i brugergruppernes sammensætning fra serviceområde til serviceområde. Indenfor de overordnede rammer som Borgerrepræsentationen fastlægger, bør udviklingen af brugerdemokratiet derfor forankres i de enkelte fagudvalg.
Fagudvalgene anmodes om inden den 1. september 2005, at udarbejde en udviklingsplan, som beskriver hvilke initiativer, der igangsættes på udvalgsområdet med henblik på at tilgodese Borgerrepræsentationens ønsker til udvikling af brugerdemokrati og selvforvaltning.
Udviklingsplanen forelægges Borgerrepræsentationen og i den forbindelse vedtages processen omkring opfølgningen på udvikling af brugerdemokrati og selvforvaltning. I udviklingsplanen skal redegøres for:
· Hvilke initiativer fagudvalget vil tage for at styrke dialogen mellem brugere og fagudvalg om kommunens service.
· Hvordan fagudvalget vil forbedre rammerne om brugerdemokratiet, så brugerne får bedre adgang til beslutningsprocesserne.
· Hvilken kompetence fagudvalgene yderligere vil udlægge til brugerne.
· Hvordan fagudvalget vil sikre øget brugerindflydelse på institutionernes budget og økonomiske dispositioner, og hvilke styringsinstrumenter der samtidig anvendes til at sikre den samlede styring af økonomien på de brugerstyrede områder.
· Udrulningsplanen for gennemførelse af selvforvaltning - planen skal indeholde oversigt over tidspunkt og antal af institutioner, der overgår til selvforvaltning
· Hvilken plan udvalget og forvaltningen vil følge for implementering af initiativerne til udvikling af brugerdemokratiet
Det skal tilstræbes, at inddrage brugerne på de pågældende
serviceområder i udarbejdelsen af udviklingsplanen.
Sundhedsforvaltningen har, som det fremgår af ovenstående, haft fokus på brugerdemokrati og selvforvaltning gennem en årrække.
Det er Sundhedsforvaltningens anbefaling, at igangsættelse af yderligere tiltag og processer med udarbejdelse af en udviklingsplan forudsætter en længere tidsramme end den fastlagte. En udviklingsplan, der eksempelvis omfatter dagcentrenes brugerråd, og som inddrager de ældre i processen, skal have en længere tidshorisont, hvis den skal gennemføres demokratisk, så brugerne får ejerskab fra første fase.
Sundhedsforvaltningen anbefaler tillige, at udarbejdelse af
en udviklingsplan for brugerdemokrati og selvforvaltning afventer, at det nye
Sundheds- og Omsorgsudvalg konstitueres. En udviklingsplan med mål og
initiativer er et led i det strategiske arbejde, som Sundheds- og
Omsorgsudvalget tager fat på med henblik på færdiggørelse primo 2006 og med
efterfølgende fremsendelse til Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling.
Høring om forslag til kommissorium for lokaludvalg
Forslagets indhold
I forslaget til kommissorium for lokaludvalg fremgår, at
lokaludvalg er et politisk organ, der skal være rådgivende eller have en
begrænset beslutningskompetence i forhold til et
afgrænset geografisk område.
I kommissoriet foreslås, at lokaludvalgets opgaver er at
være bindeled og sikre dialogen mellem bydelens borgere og
Borgerrepræsentationen mht. til at være bydelens stemme om lokale forhold,
skabe dialog om lokale forhold mellem bydelens borgere samt skabe sammenhæng og
koordinering i bydelsrettede aktiviteter.
Lokaludvalget
får tillagt følgende rettigheder:
·
Høringsret inden for
områderne: fysisk planlægning, miljø, sundhed, trafik, idræt, skole , børn.,
ældre og kultur
·
Samarbejde med Københavns
Kommune om forslag til bydelsplan for området
·
Udtaleret ift BR og alle
stående udvalg
·
Udtaleret i forhold til
eksterne myndigheder om lokale forhold
·
Mulighed for at fremsende forslag
til alle stående udvalg.
Høringsforpligtelsen retter sig mod sager af særlig betydning for bydelen og ikke i sager af generel interesse for en bredere kreds af borgere.
Lokaludvalget skal i deres arbejdsmetode gå i dialog med borgerne, inden Lokaludvalget behandler høringen.
Lokaludvalgene foreslås, at bestå af højest 20 medlemmer, hvoraf op til 10 af medlemmerne indstilles af de politiske partier i Borgerrepræsentationen samt op til 10 medlemmerne indstilles af lokale foreninger, frivillige organisationer, brugerbestyrelser på skole-, ældre- og daginstitutionsområdet.
Forslag til medlemmer fra brugerne, lokale foreninger m.v. indstilles af et repræsentantskab, hvor brugere, lokale foreninger m.v. deltager.
Lokaludvalgene skal betjenes administrativt af et lokalt placeret sekretariat, hvor medarbejderne er ansat i kommunen.
Af Køreplan for debatten om nærdemokrati i København fremgår, at planen er at etablere 15 lokaludvalg i Københavns bydele.
Det fremgår af indstillingen vedr. nærdemokrati af 18. april, J.nr. DS 2/2005 at der skal afsættes 3 mill. kr. pr. lokaludvalg. Heraf 1,8 mill til lokaludvalget og 1.2 mill kroner til afledte udgifter i forvaltningerne. Beregningerne er foretaget ud fra bevillingsniveauet til Valby Lokaludvalg. Implementeres lokaludvalgene løbende i perioden 2006 – 2009, kan de årlige udgifter beregnes således:
Budgetår |
Antal lokaludvalg i drift |
Mill. Kr. (2005p/l) |
2006 |
4 |
12 |
2007 |
7 |
21 |
2008 |
11 |
33 |
2009 |
15 |
45 |
Københavns Kommune har i forbindelse med budget 2005 afsat en pulje på 5 mill. Kr. til udvikling af nærdemokrati. Puljen er et-årig. Midlerne foreslås overført til 2006, hvilket vil reducere finansieringsbehovet i 2007 fra 12 til 7 mill. kr.
Sundhedsforvaltningen vurderer, at nedsættelse af lokaludvalg kan bidrage til at lokale forhold inddrages, og de kan fremme dialogen om forhold, som det for nuværende kan være vanskeligt at give den fornødne opmærksomhed grundet kommunens størrelse.
Det er imidlertid væsentligt at sammentænke lokaludvalgenes fremtidige funktion og kompetencer med allerede eksisterende organer på ældreområdet, eksempelvis Ældreråd og ældreorganisationer som Sundhedsforvaltningen allerede har et etableret samarbejde med.
Det er desuden vigtigt, at overveje hvilke sager lokaludvalgene skal høres om, så lokaludvalgene ikke risikerer at fungere som et forlængende led i beslutningsprocesserne.
Ældrerådene har haft en foreløbig drøftelse af forslaget til kommissorium for lokaludvalg og bemærker i den sammenhæng:
"Ældrerådenes opgaver er bestemt af lovgivningen, og der er af overordnede myndigheder truffet en række beslutninger, som fastslår ældrerådenes kompetence. Det er derfor vigtigt, at ældrerådenes opgaver og beføjelser sættes i relation til lokaludvalgenes, således at kompetencekonflikter undgås"
Sundhedsforvaltningen anbefaler, at etablering af lokaludvalg afstemmes med det arbejde der er igangsat vedrørende reorganisering af de administrative strukturer og distrikter i forvaltningerne i Københavns Kommune. Hertil kommer, at det er væsentligt at sammentænke lokaludvalgenes fremtidige funktion og kompetencer med allerede eksisterende organer på ældreområdet. På ældreområdet er der jf. Serviceloven allerede etableret 15 Ældreråd, som dækker dele af de funktioner, der er nævnt for lokaludvalg. Endvidere er det vigtigt at overveje hvilke sager, lokaludvalgene skal høres om.
Endelig anbefaler Sundhedsforvaltningen, at lokaludvalgene finansieres af midler udenfor Sundhedsforvaltningens rammer.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste ove r sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Ingen
HØRING
Indstillingen har været sendt til høring i Ældreråd, Pensionisternes Samvirke, Ældresagen og Ældremobiliseringen. Dertil kommer intern høring blandt ældrechefer og P/O chefer samt i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU).
Der er modtaget i alt 3 høringssvar fra hhv. Ældrerådenes Fællesudvalg for København, Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) samt lokalområde Østerbro, der alle tilslutter sig Sundhedsforvaltningens indstilling. Høringssvarene fremgår af bilag .
Ældrerådenes Fællesudvalg og Lokalområde Østerbro fremhæver især nødvendigheden af at afklare grænseflader og kompetenceforhold mellem lokaludvalgene og allerede etablerede organer på ældreområdet, herunder ældrerådene. Østerbros høringssvar omfatter tillige et forslag vedr. oprettelse af et koordinerende organ mellem ældrekontorerne og de frivillige organisationer.
Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) tilslutter sig forvaltningens indstilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 16. juni 2005.
BILAG
1. Notat inkl. høringssvar
Lene Sillasen
/Birgit Gundorph-Malling