Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 1. juni 2006
Sager til beslutning
9. Statistik vedr. kommunal medfinansiering af regionale sundhedsydelser
SOU 188/2006 J.nr. 36/2006
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der i forbindelse med udarbejdelse af statistikker til brug for beregning af den kommunale medfinansiering af de regionale sundhedsydelser, foretages registrering og behandling af personoplysninger
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at der kan ske anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med ibrugtagning af et IT – system. IT – systemet skal anvendes i forbindelse med behandling af persondata, ved udarbejdelse af statistikker til brug for beregning og budgettering af den kommunale medfinansiering af de regionale sundhedsydelser.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2006
Indstillingen blev godkendt.
RESUME
Der er til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen anskaffet et IT-system, der skal anvendes til bearbejdning og samstilling af personoplysninger. Data stilles til rådighed fra Landpatientregistret og fra Sygesikringssystemet. Der skal foretages udarbejdelse af statistikker ud fra de ovennævnte data.
I forbindelse med udarbejdelse af statistikkerne samt beregning af udgifterne til den kommunale medfinansiering af de regionale sundhedsydelser, vil der blive arbejdet med oplysninger der omfatter køn, alder, diagnose, operationskode, indplacering i Diagnose Relateret Gruppe (DRG), dato for indlæggelse og udskrivning, hospitalskoder mv.
Det er hensigten på sigt at kunne sammenstille oplysningerne fra Landspatientregistret og sygesikringssystemet, hvilket vil medfører, at der på dette tidspunkt også vil indgå borgernes cpr.nr.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens IT – Service vil forestå databehandlingen.