Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 1. juni 2006
Sager til beslutning
3. Udviklingsplan for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning - høringssvar
SOU 180/2006 J.nr. 12/2006
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at denne indstilling om udviklingsplan for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning fremsendes til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2006
Indstillingen blev godkendt.
RESUME
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal aflevere en udviklingsplan til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen (BR) om fagudvalgets indsats for at styrke brugerdemokrati og selvforvaltning. Udviklingsplanen fremgår af denne indstilling.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen opererer på nuværende
tidspunkt med udbredt bruger- og interessentindflydelse og inddragelse i
forvaltningens opgaveløsning. De nye initiativer i udviklingsplanen dækker
følgende nye indsatser:
A. Dialog om brugerdemokrati
B. Systematisk inddragelse af brugernes synspunkter og tilfredshed
C. Selvforvaltning for hjemmehjælpsmodtagere
D. Det selvforvaltende plejehjem.
Indsatserne igangsættes i løbet af efteråret 2006.