Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 1. juni 2006
Sager til efterretning
16. Orientering om den nye overenskomst for praktiserende læger
SOU 184/2006 J.nr. 98/1998
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orienteringen om den nye overenskomst vedrørende almen lægegerning samt de heraf afledte økonomiske konsekvenser til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2006
Indstillingen blev taget til efterretning.
RESUME
Der er indgået en ny overenskomst for almen lægegerning. Overenskomsten er trådt i kraft den 1. april 2006.
I denne indstilling beskrives de væsentligste nye tiltag i overenskomsten inden for diabetesbehandling, forebyggelse, it samt tilgængelighed og service.
Københavns Kommunes merudgifter
til den nye almenlægeoverenskomst er beregnet
til ca. 2,2 mio. kr. i 2006, ca. 5,7 mio. kr. i 2007, ca. 6,6 mio. kr. i 2008
og ca. 11,1 mio. kr. i 2009. Hertil kommer en øget udgift til lægevagtskørsel
på ca. 3,7 mio. kr. pr. år. Udgiften til lægevagtskørsel forventes at blive ca.
2,8 mio. kr. i 2006.