Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 1. juni 2006
Sager til beslutning
11. Stiftelser ændret struktur
SOU 185/2006 J.nr. 18/1998
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager de modtagne høringssvar til efterretning,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på baggrund af de modtagne høringssvar retter henvendelse til Civilstyrelsen om mulighederne for at omdanne stiftelserne til selvstændige fonde,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at den umiddelbare forvaltning af stiftelserne overføres fra Sundheds- og Omsorgsudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget, dersom Civilstyrelsen ikke kan godkende omdannelsen af stiftelserne til selvstændige fonde og
at Styrelsesvedtægten i givet fald ændres således:
· I § 15, stk. 2, ændres punktet "legatsager" til "legatsager, herunder stiftelser".
· I § 17, stk. 2, ændres punktet " plejeegnede boliger og stiftelser" til "plejeegnede boliger".
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2006
Udvalget pålagde forvaltningen at rette henvendelse til Teknik- og Miljøforvaltningen med en forespørgsel om, hvorfor stiftelsen har været indstillet til premiering.
Indstillingen blev godkendt med bemærkning om, at Sundheds- og Omsorgsudvalget vil anbefale et beboerflertal i bestyrelsen uanset om Civilstyrelsen godkender omdannelse til selvstændige fonde eller ej.
RESUME
Det følger af styrelsesvedtægtens § 17, stk. 2, at Sundheds- og Omsorgsudvalget bl.a. varetager den umiddelbare forvaltning af stiftelser.
Beboerne på stiftelserne har imidlertid efterspurgt en højere grad af indflydelse i forhold til deres hverdag i stiftelserne.
Tilsynsmyndigheden - Civilstyrelsen - har efter forespørgsel fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tilkendegivet, at der ikke er noget til hinder for, at der nedsættes én bestyrelse for hver stiftelse, hvori indgår såvel beboerrepræsentanter som repræsentanter udpeget af Borgerrepræsentation en.
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på mødet den 4. august 2005 at en sammensætning af bestyrelserne med 2 bestyrelsesmedlemmer udpeget af Borgerrepræsentationen uden indstilling og 3 bestyrelsesmedlemmer udpeget af Borgerrepræsentationen efter indstilling fra stiftelsens beboere sendes i høring i ældreråd og i beboerrepræsentationerne på stiftelserne og at den umiddelbare forvaltning af stiftelserne søges overført til Kultur- og Fritidsudvalget.
Høringen resulterede i tilbagemeldinger fra 1 ældreråd og 4 stiftelser. Af høringssvarene fremgår at den foreslåede sammensætning af bestyrelserne kan anbefales, dog således at ældrerådet også ønsker indstillingsret.
Som led i de
herefter igangsatte drøftelser mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og
Kultur- og Fritidsforvaltningen om en overførsel af området til Kultur- og
Fritidsudvalget måtte det imidlertid konstateres, at den foreslåede model for
den fremtidige bestyrelsessammensætning ikke vil være i overensstemmelse med
den politik for aktivt ejerskab, som Borgerrepræsentationen tiltrådte den 13.
oktober 2005 (BR 544/05). Hertil kommer at den
foreslåede ændring - henset til de opgaver, en fondsbestyrelse skal varetage -
ikke som sådan umiddelbart vil imødekomme beboernes ønske om en forbedret
indflydelse på deres hverdag.
På denne baggrund, og i forbindelse med overflytning af
opgaven til Kultur- og Fritidsudvalget, har forvaltningerne overvejet
alternative muligheder for dels de fremtidige bestyrelsesforhold, dels en
forbedret beboerindflydelse. Disse alternative muligheder er sendt til høring i
ældreråd og beboerrepræsentationerne på stiftelserne. Høringssvarene indeholder
generelt et ønske om en udstrakt frihed for beboerne i form af indflydelse på
vitale forhold i forbindelse med administration af stiftelserne.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har på baggrund af
høringssvarene ønsket at der forinden udarbejdelse af indstilling til Kultur-
og Fritidsudvalget rettes henvendelse til Civilstyrelsen om mulighederne for at
frigøre forvaltningen af stiftelserne fra Københavns Kommune ved dannelse af
selvstændige fonde.
Civilstyrelsens tilbagemelding kan betyde, at styrelsesvedtægten efterfølgende indstilles ændret enten ved at den umiddelbare forvaltning af stiftelserne udgår af vedtægtens bestemmelse om Sundheds- og Omsorgsudvalgets opgaveportefølje eller ved at Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller at den umiddelbare forvaltning af stiftelserne overføres til Kultur- og Fritidsudvalget.